Ugens kamp i Premier League skulle vel egentlig være en udsat kamp, da seks ud af weekendens 10 programsatte kampe blev udsat, idet mange hold er stærkt påvirkede at covid 19. De seneste tal for hvor mange PL-spillere, der har fået to vaccinationer er fra oktober, hvor kun 68 procent var fuldt vaccinerede. (Det er 20. december offentliggjort, at 42 PL-spillere er testet positive indenfor den seneste uge!) Det virker forbløffende lavt, men meget tyder på, at klubberne ikke har udøvet rettidig omhu og sørget for at få alle spillere vaccinerede, og nu hersker omnikron-varianten i det engelske samfund, hvor de daglige smittetal er tårnhøje på linje med vore egne. I de øvrige store ligaer i Europa er der ganske høje tal på vaccinationsraten for topspillerne: Italienske Serie A er 98 % vaccinerede, i franske Ligue 1 er tallet 95 %, i den tyske Bundesliga gælder det 94 % og i den spanske La Liga 90 %. Ganske vist kan ingen tvinges, men enhver manager har et meget stærkt og overbevisende redskab til at få sin vilje: holdudtagelsen!
Mon ikke danske topklubber er mere forudseende end de engelske?
Ugens kamp i Premier League: Tottenham – Liverpool
Lørdag afvikledes alene en enkelt kamp, Leeds-Arsenal, med Arsenal som klar vinder. Søndag skulle de tre tophold alle i kamp på udebane. Et coronaramt Chelsea-hold spillede en målløs kamp ude mod Wolves, mens Manchester City vandt sikkert i Newcastle. Det betød, at Klopp og hans mandskab måtte se i øjnene, at Citys et-points forspring fra 17. spillerunde ville forøges uden en Liverpoolsejr.
Conte måtte bl.a. se bort fra Højbjerg, mens Klopp manglede Van Dijk, Henderson og Thiago blandt andre.
Conte havde givet Dele Alli en efterhånden sjælden start og det kom han næppe til at fortryde. Klopp gav 19-årige Tyler Morton sin første PL-start, oven i købet i den vigtige position som bagest midtbanespiller, og det var nok en lidt for stor mundfuld til den talentfulde unge mand.
Vi fik en uhyre chancerig kamp med en 100 procents chance allerede i det første minut, da Alexander-Arnold med en præcis og godt set pasning fandt en helt fri Robertson, der upresset midt for mål headede snert forbi den fjerneste opstander. I 10. minut var Alexander-Arnold igen på spil, da han tæmmede en bold uden for feltet og straks afsluttede med venstre fod, som Lloris måtte ud i fuld længde for at slå til hjørne.
Men hjemmeholdet viste også hurtigt gode angrebstakter. I 12. minut fik Kane først en kort aflevering tæt under mål, som han vendte rundt og afsluttede på, men forsøget blev blokeret af en Liverpool-forsvarer. I samme minut blev Kane sendt afsted med en medløbsbold i rummet mellem Robertson og nærmeste midterforsvarer, og den sendte angriberen fladt ind ved fjerneste stang. Kanes første scoring i mere end syv timer.
Conte må have dikteret tidlige, lange pasninger ned bag Liverpools backkæde til de kvikke Son og Kane. Især Dier var dygtig til at give angriberne noget at arbejde med, og det skabte kampen igennem mange farlige kontraangreb, hvor de to frontløbere sammen med Alli forstod at finde hinanden og at udfordre en velspillende Allison i målet – eller rettere ofte langt ude af sit mål som ekstra sweeper. I 16. og 17. minut blev Son med denne opskrift spillet alene med Liverpools målmand, der imidlertid viste sin store styrke i 1 mod 1 situationer.
Der var tænding på i kampen, og i 19. minut satte Kane en voldsom tackling med strakt ben ind mod Robertson uden at få kontakt med andet end Robertsons fod. Den meget liberale dommer Tierney nøjedes med et gult kort, mens VAR-dommer Chris Kavanagh åbenbart ikke så det som en tvivlsom afgørelse, som både TV3 s kommentatorer og undertegnede i øvrigt vurderede det til at være.
Chancerne faldt fortsat. I 23. minut må Lloris igen kaste sig for at slå et langskud til hjørne. Denne gang var det Keita, der forsøgte sig. I den anden ende gennemførte Spurs et smukt kontraangreb, hvor et dybdeløb til højre for Son, der førte bolden frem, skabte plads i Sons venstre side, hvor han fandt en fri Alli, der ganske præcist sendte bolden fladt mod fjerneste side af målet, men Allison præsterede en stor redning med det yderste af fingerspidserne ud til hjørne.
Efter 34 minutters spil udlignede Jota, da han headede et indlæg fra Robertson i mål med et hovedstød fra 7 meter, hvor den lille angriber havde trukket sig en meter væk fra centerforsvarerne og med sin springkraft formåede at dirigere bolden uden for Lloris’ rækkevidde.
Få minutter senere væltede Tottenhams højre back, Emerson, Jota inde i feltet med et klart skub i ryggen. Dommeren reagerede ikke til Klopps raseri, hvilket udløste et gult kort fra Tierney. Halvlegen bød på yderligere muligheder for scoring. Alexander-Arnold kanonerede en firsttimer på et indlæg fra venstre, som passerede hele vejen igennem til højre side af feltet. Lloris fik et knæ på. Umiddelbart før pausefløjtet fik Kane serveret et cut-back, som han slet ikke ramte.
I begyndelsen af anden halvleg fortsatte Tottenham og Liverpool det målsøgende spil. To minutter inde afleverede Alexander-Arnold en fin bold til Jota, som sprang fint til bolden, men headede den lige over trekantsammenføjningen. Efter små 10 minutter spiller Alli Kane fri, men Allison redder igen. Minuttet efter forlænger Davies et Spurshjørne, som Mané midt for mål flikker videre til en pludselig headechance til Kane, der ikke når andet end at styre bolden over mål.
Efter 68 minutters spil sendes Alli i dybden med en bold mellem Alexander-Arnold og midterforsvaret, men da Liverpools back når tilbage og svagt berører Allis ryg, smider Alli sig, vel i håb om et straffespark, men dommerens fløjte er naturligvis tavs. I stedet scorer Robertson fra nært hold i den anden ende på Alexander-Arnolds tværpasning. 1-2.
Fem minutter senere blev Son sendt i dybden, og Allison spurtede ud og forsøgte at sparke væk inden Son nåede frem, men ramte fatalt forbi bolden, så Son fik let ved at skubbe bolden i det tomme mål til udligning. Det var Allisons eneste, men afgørende fejl i en kamp, hvor han gang på gang reddede sit hold.
To minutter efter Spurs’ udligning sparkede Robertson med stor kraft Emerson ned helt ude ved sidelinjen langt fra eget mål. Helt hovedløst. Tierney takserede det til gult kort, men VAR-dommeren Kavanagh bad ham se nærmere på episoden, og så trak dommeren rødt. I mine øjne helt korrekt, men til gengæld helt inkonsekvent i forhold til dommen mod Kane i første halvleg.
Klopp reagerede ved at styrke sin defensiv med indskiftning af Tsimikas og Gomez. I slutfasen stressede begge mandskaber med mange fejlpasninger til følge. Der blev stadig skabt chancer, men ingen der blev egentlig nærgående, og så endte en underholdende og dramatisk kamp 2-2.
Helt forbløffende var vi vidne til en uhyre målrig kamp, som Salah overhovedet ingen aktier havde i. Han kom ikke til afslutninger, og han skabte ikke rigtig muligheder for sine medspillere. En anonym Salah er en sjældenhed!
Conte er ved at få skik på Tottenham, men får med tre udsatte kampe oven i en presset kampkalender sandsynligvis vanskelig ved at nå med i top-fire. Liverpool satte kostbare points til, mens Chelsea har mistet lidt af pusten. Dog er det vanskelig at vide hvad corona-situationen og et transfervindue i januar kan få af betydning for mesterskabskampen. Men det ligner unægtelig endnu en gang en kamp mellem Manchester City og Liverpool.
Her i Superligaens vinterpause er det en yndet beskæftigelse at udtage et efterårets hold. Det vil jeg også gerne bidrage med:
Målmand: Jesper Hansen, AGF
Backkæde fra venstre til højre: Christian Sørensen, Viborg – Erik Marxen, Randers – Erik Sviatchenko, Midtjylland – Rasmus Carstensen, Silkeborg.
Midtbane: Evander, Midtjylland – Jens Stage, København – Iver Fossum, AaB
Angribere: Nicolai Vallys, Silkeborg – Michael Uhre, Brøndby – Niklas Helenius, Silkeborg
Træner/manager: Kent Nielsen, Silkeborg.
Er du enig?
..............Fodboldromantikeren 