Super sensationelt!

Ugens kamp i PL: West Ham – Chelsea.
“Super sensationelt!” udbrød Per Frimann i TV-studiet, da det var gået op for ham, at West Ham havde besejret Chelsea 3-2. En overreaktion, som ikke kommer bag på mig. Dels kunne min respekt for Frimanns indsigt være større, dels er det hverdags hændelser, at Frimann skruer sig op i vurderinger, som ligger langt over realiteterne. Dertil kommer, at TV 3’s kommentatorer generelt fokuserer meget ensidigt på de såkaldte tophold. Når så verdenen pludselig viser sig fra en anden side end den forudfattede, kan det give bizarre udsagn.

Det kan vel næppe siges at være super sensationelt, at nummer fire på hjemmebane vinder over nummer ét. Hvis Frimann havde fulgt lidt med, ville han have vidst, at Hammers slog Liverpool 3-2 i seneste hjemmekamp, og at West Ham har vundet over alle “topholdene” i løbet af 2021.

Det blev en rigtig topkamp med høj intensitet, mange nærkampe og fine enkeltmandspræstationer. Chelsea lagde ud med et højt pres mod et hjemmehold formateret med tre stoppere, Dawson, Zouma og Diop. Moyes havde valgt Lanzini i startopstillingen på bekostning af Benrahma.
Tuchel havde Lukaku på bænken sammen med bl.a. Timo Werner, Pulisic og Hudson-Odoi. Forsvaret, der i de foregående 14 kampe på imponerende vis kun havde lukket i alt seks mål ind, bestod af Andreas Christensen, Thiago Silva og Rüdiger, foran Mendy.

Allerede i det 7. minut lykkedes det Bowen at komme til afslutning efter at have erobret bolden på en dårlig pasning af Ziyech. I vanlig stil styrede højrekanten direkte mod mål, men afslutningen fra distancen gik forbi. Det var imidlertid et varsel om, at Bowen var i spillehumør. Soucek viste sig også tidligt frem, da han på et indlæg fra Antonio presser sig foran Rüdiger, men header forbi.

I den anden ende giver James prøver på sine langskudsevner, men Fabianski klarer sikkert. Chelsea er meget på bolden kampen igennem og søger med stadige sideskift, ofte med en station eller to undervejs, at finde sprækker i Hammers-defensiven. På midtbanen er Declan Rice særdeles nærkampstærk og sammen med Soucek får de gjort centralt gennembrudsspil svært for gæsterne. Men også Chelseas forsvarsspillere er agtpågivende. Andreas Christensen har mange nærkampe med Antonio, der oftest er at finde på West Hams venstre side. AC sørger for at gå tidligt på kroppen af den store angriber, som ikke finder sin bedste dag.

I det centrale forsvar hos hjemmeholdet har de headestærke stoppere let ved at afvise de høje indlæg fra kanterne. Alligevel lykkes det James at finde Havertz til et hovedstød midt for mål, men afslutningen mangler kvalitet. Overraskende lykkes det derimod Chelsea at score på et hjørnespark, hvor West Ham normalt er særdeles stærke til at forsvare. Thiago Silva giver sin oppasser, Antonio, et skub, stiger til vejrs og pander i det 28. minut Mounts hjørne i mål. 0-1, og ikke ufortjent efter spilovertaget til førerholdet.

Minuttet efter er West Ham tæt på at udligne, da Coufal er gået med frem og afslutter på en returbold. Skuddet passerer keeper Mendy, men Silva redder på stregen. I 37. minut falder udligningen efter en fatal fejl af Mendy. Jorginho lægger en halvsvag tilbagelægning til sin målmand, men den pasningssvage keeper vælger, da tilbagelægningen jages af Bowen, at trække til siden med bolden i stedet for at afvikle clearingen. Mendy undervurderer Bowens fart og vælter ham, da han vil ekspedere bolden væk. Dommer Mariner fløjter straks for straffe. Det omsætter Lanzini stensikkert til 1-1.

Men Chelsea genopretter føringen, da Declan Rice en sjælden gang mister bolden i opbygningsspil på Chelseas banehalvdel. I den hurtige kontra sender Ziyech en crossbold over til Mount, der er løbet ind i Hammers’ felt i højre side. Her firsttimer han en flugtning med indersiden knaldhårdt og præcist ind ved nærmeste stolperod. Meget flot præstation, som Fabianski nok ikke var forberedt på.
Det var ikke den eneste modgang hjemmeholdet havde i de sidste minutter af første halvleg. Den unge back, Ben Johnson, måtte udgå og slutte sig til en anden skadet back, Cresswell, og han blev erstattet af Masuaku, der er mere kant end back.
Også Kai Havertz og Kurt Zouma blev skadet, da de gik i nærkamp om bolden ved baglinjen. Havertz var så medtaget, at han ikke kom ud til anden halvleg, men gav plads til Lukaku. Zouma holdt 22 minutter, inden han humpende forlod banen med hvad der lignede en muskelskade.

I anden halvleg satser Chelsea på en høj off-side linje og på igen at lægge pres på hjemmeholdet. Men Lanzini falder mere tilbage i banen og hjælper med spilopbygningen, og Hammers kommer mere på bolden. Det giver hurtigt udbytte. 10 minutter inde i halvlegen erobrer Coufal en nedfaldsbold på kanten af Chelseas felt og ekspederer den hurtigt videre til Bowen, der trykker af firsttime med sit farlige venstreben. Skuddet stryger ind gennem benene på Andreas Christensen og tæt op af fjerneste stolpe. 2-2.

Jarrod Bowen – Man of the Match

Chelsea fortsætter sit pres og giver Masuaku defensive problemer, når han skal afvise Mount. Den offensivt stærke midtbanespiller får i 65. minut et frit skud lidt inde i feltet på Hudson-Odois pasning, som Fabianski redder midt i målet. Men West Ham er farlige på kontra. I 74. minut bryder Antonio igennem i højre side og slår bolden hårdt og fladt på tværs af målet, hvor Bowen når at få kontakt og afsluttet, men så sent at bolden ryger forbi mål. Få minutter senere er det igen Chelsea, som forsøger en afgørende afslutning, da Hudson-Odoi med et cut-back finder Jorginho på kanten af feltet, men hans afslutning blokeres.

Hammers står dybt og har svært ved at spille sig på Chelseas halvdel. Belejringen af Hammers’ felt med mange mand, gør også Chelsea sårbare bagude. Men ingen kan forudse den afslutning, som Masuakus forsøg i 86. minut på indlæg helt ude fra sidelinjen kommer til at udgøre. Bolden kommer højt og brækker en smule og har retning mod nærmeste målhjørne. Mendy i målet opdager for sent faren, og da han kaster sig op i krogen og får kontakt med bolden, må han se den gå i mål til 3-2 til West Ham.

De sidste minutter af kampen giver først Bowen en afslutningsmulighed, da han glider igennem i højre side på kanten af off-side, men hans afslutning går forbi. Siden har indskiftede Pulisic en headechance på Mounts crossbold, men uden kraft og præcision, og nærmere ved kommer Chelsea ikke.

Hos Chelsea var der fine præstationer af Mount og Thiago Silva, og Hudson-Odoi var meget impliceret, efter han blev indskiftet for Ziyech i 64. minut. West Hams bedste var Bowen og Declan Rice, men også Soucek og Coufal viste noget af sidste sæsons høje niveau.

… Liverpool strøg med et hårdt tilkæmpet og sen sejr på 1-0 ude over Wolves forbi Chelsea i toppen. Men Manchester City satte sig øverst i rækken med en 3-1 sejr i Watford. Torsdag aften sagde MIchael Carrick farvel til Manchester United med en 3-2 sejr over Arsenal, og søndag vandt Rangnick 1-0 over Crystal Palace i sin første kamp i spidsen for holdet.


Der er som bekendt vinterpause i Superligaen. Så kan vi jo gøre en slags status over den første del af sæsonen.

Jeg begynder med en meget subjektiv vurdering af fodbolddommerne i ligaen, rangordnet:
1. Mikkel Redder
2. Jakob Sundberg
3. Mikael Tykgaard
4. Aydin Uslu
5. Jakob Kehlet
6. Peter Kjærsgaard
7. Morten Krogh
8. Sandi Putros
9. Jens Maae
10. Mads-Kristoffer Kristoffersen
11. Jørgen Daugbjerg-Burchardt
12. Jonas Hansen
13. Anders Poulsen

Mikkel Redder – p.t. Danmarks bedste fodbolddommer

Det kunne være spændende at se, hvis nogle af mine læsere ville give sit besyv med i kommentarfeltet!

Alt i alt er jeg meget lidt imponeret af den danske dommerstand. Det er næppe tilfældigt, at danske dommere meget sjældent er udpeget til store internationale kampe.

Men jeg vil gerne være konstruktiv og pege på, hvad jeg kunne se som udviklende for dommerne.

Det er vigtigt for dommerne, at de har taktisk indsigt i spillet, så de har lettere ved at forudse, hvad der sker i næste spilfase, og hvad der er vigtigt i afviklingen af de forskellige spilfaser. Det gør dommeren bedre egnet til at foretage relevante skøn. En af måderne til at opnå dette vil være at følge trænerkurser på højt niveau eller i det mindste på særskilte dommerkurser.
NB! Jeg afholdt i tidernes morgen et sådant kursus for dommere i Købehavn, initieret af Jørgen West Larsen, tidligere topdommer.

Det er en knæsat erfaring, at man i idræt og sport bliver bedre i det, man træner. Dommere skal også træne meget. De bliver i givet fald bedre til at løbe og sprinte, hvis de træner det – og det gør de allerede. God form skal de nødvendigvis være i, for ellers kan de hverken være i passende afstand af begivenhederne på banen eller have overskud til at træffe de rette afgørelser i de sidste minutter af kampene. Men den træning er ikke tilstrækkelig. De skal selvfølgelig også træne i at dømme fodboldkampe på højt niveau. Det kan de ved at deltage i Superligaklubbernes træning og dømme i de spilsituationer, som trænes i ugens løb. Mit forslag er, at alle superligadommere tilknyttes hver en superligaklub, som de naturligvis ikke må dømme i turneringskampe.
NB! Jeg har i min tid som træner for Herning Fremads divisionshold prøvet at invitere en af datidens helt store dommernavne, Knud Erik Gaarde, til at deltage i mit holds træning en aften, hvor han dømte længere spilsekvenser. Det tror jeg begge parter havde udbytte af.

Et tredje forslag kunne være at superligatrænerne på skift blev sendt på udveksling med andre landes elitedommere og på studierejser/studieophold hos højere rangerende ligaer.

Et fjerde forslag handler om at give dommerne saglig feedback – ikke kun fra dommerbedømmere, som i øvrigt er en vigtig respons – fra trænere og spillere. Online kunne dommertrio mødes med en spiller og cheftræner fra hver af de to hold, de har dømt, en dag eller to efter kampen for at få feedback fra andre perspektiver end kollegerne.

Et femte forslag ville være at satse mere på ex-topspillere og give dem en lynhurtig vej til at dømme på højeste niveau – naturligvis under forudsætning af, at dommertalentet er til stede! Dommere, der har erfaringer på egen krop, vil formentlig have bedre vurderingsevne, når situationerne i kampene spidser til.

I næste blogindlæg vil jeg stille efterårets hold, som jeg har set det.

Skriv en kommentar