I denne weekend tog vi hul på en ny sæson i Premier League, og det betyder nye forhåbninger. BBC har udfordret sine følgere med at forudsige, hvordan det hele ender. Den udfordring har jeg taget op, og her er mit bud på den endelige placering.
Forudsigelsen foretog jeg før det blev en realitet, at Lukaku vender tilbage til Chelsea. Det kan få væsentlig indflydelse på Chelseas muligheder for at udfordre Manchester City. Da transfervinduet stadig står åbent, kan meget ændre sig i forudsætningerne for holdenes muligheder. Jeg er heller ikke blind for, at min kærlighed til West Ham kan føre til at hjertet taler før hjernen – og at det afspejler sig i forudsigelsen!
Sæsonens første match var Brentford hjemme mod Arsenal. Thomas Franks mandskab gik til opgaven med stor entusiasme og energi. “The Bees”, som er Brentfords kælenavn, pressede højt og tvang favoritterne til at lave mange fejl. Midt i første halvleg fik hjemmehildet udbytte af det store arbejde, da Canos trykkede af og bolden strøg ind ved første stolpe. Arsenal havde bolden meget af tiden, men kunne ikke for alvor bryde et velorganiseret Brentford ned. Efter knap en halv times spil i anden halvleg øgede Christian Nørgaard med sit første ligamål for Brentford til 2-0, da han kunne heade et Mads Bech-indkast, der fik lov at passere keeper Leno (blokeret håndfast) og hoppe i målfeltet op til Nørgaards headechance. Arsenal fandt aldrig et modsvar, og det gav årets første overraskelse i PL!
Lørdag var tre af de fire forhåndsfavoritter til topplaceringerne i kamp. Manchester United viste storform i hjemmekampen mod Leeds. Selv om Bielsas mandskab faktisk spillede en god kamp, var Bruno Fernandes og co. overlegne og satte trumf på i anden halvleg. 5-1 blev de overbevisende cifre i en underholdende og tempofyldt kamp.
Chelsea så bundsolide ud hjemme mod et tyndt Crystal Palace-hold. Tuchels mandskab spiller sikkert, nogen gange meget langsomt i opbygningen af angrebene. Gæsterne afgav oceaner af plads i siderne, især i Chelseas højre side, men venstre kant i 3-4-3 opstillingen, Marco Alonso, boltrede sig også. Andreas Christensen var den centrale stopper og satte ikke en fod forkert. 3-0 var ikke et mål for stort.
Liverpool var på besøg hos oprykkerne fra Norwich og havde van Dijk tilbage efter sin meget lange skadespause. De kendte dyder i det hurtige kontraspil var ikke glemt hos Klopps mandskab. 3-0 sejren til Liverpool var et rimeligt udtryk for styrkeforholdene. Norwich kan spille ganske nydeligt op ad banen, men savnede i denne kamp tyngde i angrebet, hvor Pukki alt for ofte lå alene i feltet.
Den tredje oprykker, Watford, overraskede hjemme ved at vinde 3-2 over Aston Villa. Brighton vandt 2-1 i Burnley, Everton slog planmæssigt Southampton 3-1, mens Vardy sikrede Leicester en 1-0 sejr hjemme over Wolves.
Tottenham stillede op i premierekampen hjemme mod Manchester City uden Harry Kane, der rygtes på vej til netop City. Men det afholdt ikke hjemmeholdet fra at give debuterende manager Nuno Espirito Santo en fortjent debutsejr, som Son skaffede med et fladt skud ti minutter efter pausen. Guardiola gav debut til 100 mio pund-indkøbet Jack Grealish, som i denne kamp ikke begyndte nogen tilbagebetaling.
Søndag skulle West Ham forsøge at mane et spøgelse i jorden. Hammers vinder aldrig en åbningskamp – og da slet ikke mod Newcastle, som ofte har haft taget på The Cockney Boys. Foran 50.000 fans scorede Calum Wilson med hovedet i 4. minut, da han pressede sig foran Coufal og Dawson på Saint-Maximins fine indlæg fra højre, efter at franskmanden med de hurtige fødder satte Declan Rice af ved baglinjen. Saint-Maximin var en evig trussel for Hammers med sine stadige udfordringer og finurlige driblinger.
Men West Ham svarede igen i 18. minut. Aron Cresswell sendte fra venstre et hårdt indlæg mod mål, som Soucek var tæt ved at berøre, men bolden passerede hele vejen ind over mållinjen, hvor Bowen sparkede til den. Linjedommeren hejste flaget og Atkinson dømte offside, men VAR viste, at scoringen var i orden. Herefter dominerede Hammers boldbesiddelsen og havde relativ nemt ved at spille sig frem til Newcastles felt, selv om EM-deltagerne Rice, Soucek og Coufal alle så en smule trætte ud. West Hams højre kant, Bowen, viste stor energi og afdriblede tre-fire Newcastle-forsvarere og slap alene igennem, men hans svage afslutning blev reddet af debuterende målmand, Woodman. Fem minutter før pausen pressede hjemmeholdet på. West Ham havde flere suspekte halvclearinger, så Newcastle fastholdt angrebet, der mundede ud i, at Ritchie løftede bolden over i området ved 2. stolpe, hvor Cresswell og Fornals passivt bevidnede, at Murphy kunne heade bolden i mål over i retning af, hvor bolden kom fra. 2-1 ved pausen var godt betalt for Steve Bruces tropper.
Efter pausen steppede West Ham op med hurtigere angreb. I 52 minut lykkedes det Antonio at komme til baglinjen, hvorfra han sendte et smukt rundskævt indlæg bagud til rummet foran fjerneste stolpe, hvor Benrahma var søgt ind og havde let ved at heade bolden i mål. Gæsterne fortsatte presset på Newcastle.
Efter godt en times spil headede Antonio knaldhårdt på den ene opstander, returbolden søgte Murphy at ekspedere væk, men fejede benene væk under Fornals i bestræbelserne, som dommer Atkinson takserede til straffe. Antonios spark halvklarede Woodman, men Soucek var hurtigst over returen og sparkede den i mål til West Ham føring, 3-2. Tre minutter senere gennemførte Hammers et perfekt kontraangreb, hvor Benrahma sluttelig fandt en fri Antonio, der kanonerede bolden i mål til 2-4.
Trods et stort publikum i ryggen og gode angribere i Saint-Maximin, Wilson og Almiron lykkedes det ikke The Geordies at finde vejen tilbage til netmaskerne, og dermed fik West Ham en sjælden premieresejr. Endda på en svær udebane!
Nummer 1 og 2 i Superligaens seneste sæson, Brøndby og Midtjylland, har fået vidt forskellige åbninger på denne sæson. Mestrene fra Vestegnen har sagt farvel til et par vigtige stamspillere, målmand Schwäbe, Jung og talismanen Jesper Lindstrøm, men også fået dygtige spillere som Greve og Tshiembe ind og unge Hermansen har gjort en god figur i målet. Men det er både svært at forsvare et mesterskab og at spille flere nye ind på holdet. Fredag aften kunne Uhre og co. på hjemmebane ikke finde vej udenom VAR til netmaskerne, mens Nordsjællands Kian Hansen med et fint hovedstød ved 1. stolpe afgjorde matchen. Fem kampe tre points er langt fra mesterniveau.
Midtjylland har sagt farvel til de to bedste, Onyeka og Scholz, og har skiftet træner, men den brede trup har formået at fylde hullerne så meget ud, at det ikke har resulteret i en svag begyndelse på pointhøsten. Fredag aften blev det trods en times spil 10:11 ude mod Sønderjyske til en 2-0 sejr, som bragte pointtotalen på 12 ud af 15 point. Med andre ord holder Midtjylland niveau i toppen af superligaen.
Men det er Randers som efter fem runder topper ligaen. Det blev cementeret fredag aften med en heldig 2-1 sejr i Viborg.
Søndag delte OB og Silkeborg med 1-1. OB kom foran, men Silkeborg blev bedre og bedre og fortjente i høj grad det ene point. Kent Nielsens velspillende mandskab har endnu ikke tabt.
AGF havde søndag aften besøg af København for øjnene af 13.100 tilskuere. Patrick Mortensen var tilbage, hvilket gav hjemmeholdets inkarnerede fans troen på, at første sejr ville komme i hus. Det skulle hurtigt vise sig at være en illusion. Allerede i 6. minut får Københavns unge venstre back, Victor Kristiansen, en kæmpechance tæt inde under mål på et hjørne, men via Patrick Mortensens hoved i liggende position rettes afslutningen af så den går over mål.
Albert Grønbæk sled og slæbte som kant og assisterende midtbanespiller for at generobre boldene og for at sætte gennembrud i gang. Men bag ham havde D’Alberto store problemer med tempoet i det defensive arbejde. Over for sig havde han kampens i særklasse bedste spiller i Mohamed Daramy, der gang på gang terroriserede AGFs defensiv, så D’Alberto og Hausner så yderst ordinære ud. I 20. minut rykkede Daramy sig fri af først Grønbæk, derefter af D’Alberto for så at hamre bolden ind med et fladt skud til fjerneste stolpe.
Men stadig kunne hjemmeholdet svare en smule igen. Den polske angriber Kurminowski, der lå i front sammen med Mortensen, var et par minutter senere ved at slippe igennem, men hans landsmand i københavnermålet nåede i sidste øjeblik at blokere. Forud var gået en decideret helkikser af polakken i en fin position midt for mål. Det virker som en angriber helt uden selvtillid, og meget mere så vi da heller ikke til frontløberen. Med et giftigt langskud i 39 minut af Grønbæk har hjemmeholdet første halvlegs eneste seriøse afslutning, som Grabara dog slår ud i siden. Det er København som dominerer – også på chancerne. I overtiden må Jesper Hansen således hive en stor redning frem for at forhindre Stage i at øge føringen. Men angrebet bliver som så ofte i kampens løb fastholdt gennem stærke opsamlingskvaliteter hos København, og det resulterer i at Diks river sig fri i højre side og sender et præcist cut-back til Pep Biel, der køligt sætter bolden i nettet til 0-2.
I anden halvleg fortsatte København med at dominere. Daramy løber i dybden, mens D’Alberto alt for sent opdager faren ved Biels løft ind i feltet. AGF er heldige med at Daramy på den glatte bane mister balancen og dermed den åbne chance. Ti minutter efter pausen slipper Biel fri, men Jesper Hansen redder. Umiddelbart efter blokerer Boilesen en afslutning fra Grønbæk med en højt hævet arm. Dommer Sundberg dømmer straks straffe, som Patrick Mortensen omsætter stensikkert til reducering 1-2.
Men aldrig så snart er spillet sat i gang før København svarer igen med en scoring. Kristiansen snyder let Hausner i venstre side og sender et cut-back tilbage til en helt fri Biel, der sikkert udplacerer Jesper Hansen. Tilbage står Nicolai Poulsen og Patrick Olsen og må tænke, hvorfor lod jeg Biel løbe fri. 1-3!
Trods mange udskiftninger – mest bemærkelsesværdigt af en skadet dommer Sundberg, som erstattedes af 4. dommeren, Redder – blev der ikke rokket ved stillingen. Det skal dog noteres, at Frederik Brandhof kom ind til sin længe ventede debut for AGF. Han kan vise sig på lidt længere sigt at kunne tilføre aarhusianerne noget af den målfarlighed og gennembrudskraft fra midtbanen, som for tiden er så hårdt savnet.
København var klart bedst med Daramy, Kristiansen og Biel som de stærkeste kort, mens Rasmus Falk endnu ikke er helt oppe i højeste omdrejninger, men også Diks viste sig fint frem på sin gamle hjemmebane.
AGFs midtbane mangler kvalitet. Patrick Olsen vil hele tiden imponere, men han sænker ofte tempoet i opspillet, mister mange bolde og defensivt er han alibi-spiller. Nicolai Poulsens repertoire er for lille. Han fylder for lidt på det område, der er hans spidskompetence, det defensive, og kan slet ikke organisere sin midtbane. Dertil kommer at han offensivt er for svag med sin begrænsede tekniske formåen. Højre wingback D’Alberto overbeviser ikke i defensiven. Den polske angriber, Kurminowski, har i fem superligakampe og de to kampe mod Larne endnu ikke vist noget, der ligner superligaklasse.
Men det er ikke sort-i-sort. AGF har fået en dygtig, pålidelig målmand, en uhyre stærk centerforsvarer og en talentfuld venstre back. Og så er Brandhof på vej.
Det kunne være interessant at se en 4-1-4-1 opstilling, hvor vægten er lagt på power, hurtighed og offensiv indstilling. Dristigt ville jeg gerne se AGFs formation således: Jesper Hansen – Lund, Hausner, Tingager, Kahl – Bisseck – D’Alberto, Links, Grønbæk, Thorsteinsson – Mortensen. Men heldigvis er det David Nielsen, der har ansvaret, mens Fodboldromantikeren drømmer!
..............Fodboldromantikeren 