…………..Fodboldromantikeren

“Det er lidt mere krig end en normal fodboldkamp”, udtalte Brøndbys Mikael Uhre til Tipsbladet forud for søndagens kamp mod København. Det er den slags retorik, som oppisker en forventning og en stemning, som ubefæstede sjæle farves af. I søndagens ny-klassiske rivalopgør skabte godt 31.000 tilskuere, heraf 2.500 fra Brøndby en spektakulær kulisse. “Absolut verdensklasse!”, var Per Frimanns vurdering, men den gjaldt nok ikke kontrollørernes kropsvisitationer. Straks kampen blev fløjtet i gang domineredes Parken af romerlys og røgkanoner i sådan grad, at kampen måtte afbrydes i et lille kvarter.
Undervejs i kampen blev der kastet farlige genstande ind mod henholdsvis Hedlund, der tilsyneladende blev ramt, og Jonas Wind, der greb et romerlys!
Det er tåber, der gør den slags – både røgkanonerne og kasteskytset, tænker vi. Men de er ikke alene om at skabe en atmosfære, som kammer over. Spillere, presse og kommentatorer har et medansvar. Da røgen bølgede ind over banen og dommeren afbrød kampen, udbrød kommentator Jonas Schwartz eksalteret: “Der er gang i den, Per!”.

Da kampen for alvor rullede sig ud, kom der “gang i den”, altså fodboldkampen. To svage forsvar med store opdækningsproblemer ved modstandernes hjørnespark førte til kampens første fire mål. Først scorede København, da Biel i 11. minut sendte et hjørne ind fra højre, som Jonas Wind steg op til og headede i mål, mens Maxsø forholdt sig mærkelig passivt. I 25. minut udlignede Brøndby på et hjørne fra Hedlund, som Rosted header godt på, men Grabara halvklarer ud til Børkeeiet, der styrer bolden i mål. Få minutter senere sender Biel endnu et fint hjørne ind, som Rosted kommer til at forlænge til en fri header til Khocholava til føringsmål for København. To minutter ind i 2. halvleg gentager historien sig. Hedlund sender et hjørne, som Rosted kommer først på, da han kaster sig frem foran Kristiansen og pander bolden i mål.

Første halvleg dominerer København, og det varer længe inden Brøndby får lidt rytme og sammenhæng i spillet. Daramy har let spil på sin venstrekant, hvor han bryder igennem efter behag. Når Brøndby endelig spiller sig frem til gennembrudsspil har Pavlovic for lidt fart og for dårlig teknik til at føre angrebene igennem. Der skal død-bolde til, før Brøndby bliver farlige som i 40. minut, hvor nyerhvervelsen fra Lyngby, Kevin Tshiembe, header et Hedlund frispark på tværs til en helt fri Maxsø, der header forbi fjerneste stolpe.

Begyndelsen på anden halvleg tilhører Brøndby. På midtbanen har Falk vanskeligt ved at sætte sit sædvanlige aftryk, men Biel spiller en meget aktiv rolle i Københavns offensiv. Hos Brøndby er det de nye, Cappis og Greve, hentet i Randers, der kreerer mulighederne. Efter en times spil skiftes Cappis ud og erstattes af Slimane, men han får aldrig rigtig styr på sit spil.
I stedet er det hjemmeholdet som slår til. I 68. minut kombinerer Daramy og Kristiansen smukt i venstre side, inden sidstnævnte finder en fri Wind, der bugserer bolden i mål til 3-2. Brøndby svarer igen ved at tage Rosted ud og sætte Uhre ind. Det medfører systemskifte, men ingen udligning. Ti minutter før de 90 slår Biel sejren fast, da han scorer på en returbold på Hermansens halvklaring af Falks afslutning efter snævert gennembrudsspil på kanten af feltet. 4-2 til København i en kamp, der afslørede to dårlige forsvarshold, og at København på dagen havde de skarpeste angribere.

I Aalborg mødtes de to ældste klubber i Superligaen, traditionsklubberne AaB og AGF, som begge var kommet halvsløjt i gang med turneringen. Hos AaB måtte Kusk melde fra med en skade under opvarmningen, mens AGF havde Patrick Mortensen med på bænken.
Det var gæsterne, der kom bedst i gang. Thorsteinsson virkede i spillehumør og allerede efter to minutter løftede han bolden hen over Rinne og på overliggeren. Det var også det nærmeste AGF kom en scoring i første halvleg. I 11. minut bragte islændingen sig igen i centrum, da han efter skadesbehandling løb på banen uden dommerens tilladelse og derfor fik gult. Efter Thorsteinssons mening havde han fået tilladelse af linjedommeren, som han derefter overfusede groft. Mærkværdigvis tildelte dommer Burchardt ham ikke det andet gule kort, men lod nåde gå for ret.
I optakten til kampen fortalte Thomas Gravesen, der som Thorsteinsson også havde et flammende temperament, at han af sin træner, Ole Fritsen i Vejle, fik tre små sten, som han skulle lægge i den ene bukselomme. “Når det begyndte at koge, så læg dem over i den anden lomme”, var Fritsens besked til sin lærling!

Efter episoden begyndte AaB at få styr på spillet med en dygtig Pablo Ferreira som bageste midtbanespiller. Han både vandt mange bolde og satte mange gode pasninger frem ad banen. Dog tilspillede AGF sig stadig muligheder. I 16. minut finder Links med en kort pasning en fremadløbende Kurminowski i feltet, men han får ikke kontrol over modtagelsen.
I 28. minut får Nicolai Poulsen advarsel for at træde på en liggende Ferreira. “Ja, gult anførerbind og gult kort til Nicolai Poulsen”, som Morten Bruun tørt kommenterede. Efter godt en halv times spil vinder AaBs nye angriber, serberen Milan Makaric, en duel med Tingager i AaBs højre side, og hans indlæg mistimer Oliver Lund i et clearingsforsøg, så bolden ryger hen til Iver Fossum, der køligt sætter indersiden til og sender bolden ind ved stolpen i sin højre side. 1-0, som også bliver pausestillingen.

Fossum har også en fod med, da det fem minutter ind i anden halvleg bliver 2-0. Nordmanden sender et hjørnespark ind fra højre side, som ingen får headet på, så bolden lander for fødderne af Mathias Ross, der smukt udplacerer Jesper Hansen med en firsttimer i fjerneste side af målet, alt imens Patrick Olsen ser passivt til. Ex-AaB’eren er generelt meget svag defensivt – ofte uopmærksom, og ind imellem så frustreret, at han laver hævnakter.
Jeg har sagt det før, men der mangler disciplin på AGFs hold hos nøglespillere som Patrick Olsen, Thorsteinsson og Nicolai Poulsen. Det nytter ikke at forsvare islændingen med, at det nu en gang er hans natur, jævnfør hvad der skete med Thomas Gravesen, som i store træk lærte at beherske sig i de rette situationer.

AaB var klart bedst i langt størstedelen af kampen. Det var først efter indskiftningen af Patrick Mortensen og Albert Grønbæk, at AGF formåede at sætte AaB under pres og under slutminutterne var meget tæt på scoring i adskillige situationer. Munksgaard, Kurmonowski, Bisseck, Ammitzbøll, Nicolai Poulsen og Patrick Olsen oplevede alle, at enten blev afslutningen blokeret eller Rinne klarede, og for Munksgaard var det headefærdigheden som svigtede ved en kæmpechance ved 2. stolpe. Men AaB red stormen af og vandt fortjent.

Allerede fredag aften blev der spillet to kampe, der begge resulterede i 4-1 sejre til hjemmeholdet. Først var det Silkeborg, der endelig fik gang i scoringen, men også fik indsatsen godt betalt i oprykkeropgøret mod Viborg. Dernæst udspillede Midtjylland gæsterne fra Vejle med en overbevisende indsats. Søndag vandt Randers hjemme 1-0 over Sønderjyske og satte streg under, at randrusianerne har fået en fornem indledning på turneringen og uanset udfaldet af den sidste kamp i runden, Nordsjælland mod OB, troner på toppen af rækken.

Lørdag markerede englænderne, at en ny fodboldsæson står foran sin begyndelse. Det skete med den traditionsrige Community Shield kamp på Wembley mellem sidste sæsons mestre og vinderen af FA-Cup, Manchester City versus Leicester. City stillede med et meget reservespækket mandskab, mens Leicester stillede i stærkeste opstilling. Det betød en langt mere lige kamp, end jeg på forhånd havde forventet. Leicester var bedst og vandt på et sent straffespark. Næste weekend tager vi så hul på Premier League, der åbner med kampen mellem Brentford og Arsenal allerede fredag aften. Ny begyndelse – nye håb!