AGF fik berettiget mange verbale øretæver for præstationen på hjemmebane imod Larne torsdag aften. Her pådrog Thorsteinsson tidligt i kampen to gule kort, det andet for film. I mere end en time måtte aarhusianerne spille 10:11. Da Tingager begik en stor opspilsfejl, som nordirerne udnyttede til en vital scoring kort før pausen, var det en hård opgave at skulle indhente en samlet 1-3 føring, selv mod et meget middelmådigt hold, der dog på bedste irske vis forstod at fighte. Det lykkedes på et lidt tyndt straffespark at få udlignet til 1-1, men længere kom AGF ikke. Exit Europa!
Hvordan ville holdet agere i søndagens lokalderby mod Randers? David Nielsen havde valgt en 3-4-3 formation med Hausner, Bisseck og Tingager i bagkæden, Lund, Olsen, Poulsen og Eric Kahl på midtbanen, samt Links, Kurminowski og Thorsteinsson i front. En ny formation og i forhold til sidste sæson fem nye spillere – det kræver tid at sammenspille!
En hel del fungerede allerede godt. Efter lidt usikkerhed hos Tingager i kampens indledning fandt kæden fint sit spil med en bomstærk Bisseck som omdrejningsfigur. Svenske Eric Kahl på 19 år fik en fin debut. Han viste stor fart, et højt teknisk niveau og virkede meget stærk offensivt, kronet med en flot assist til Kurminowskis udlignende mål. Oliver Lund fightede med vanlig entusiasme. Gift Links arbejdede hårdt og udfordrede sine modstandere med sin fart og hurtige fødder.
Men der mangler noget kreativitet i det opbyggende spil og i gennembrudsspillet. Patrick Olsen forsøger, men ofte lidt for febrilsk, og så mangler han eksplosivitet til at sætte en modstander af. Nicolai Poulsen smider for mange bolde væk, når han forsøger at spille fremad. AGFs spil er lagt an på at skabe chancerne ved indlæg fra kanterne, og det virker ikke til at være Kurminowskis spil. Polakken skal vænne sig til tempoet i kampene. Han var dog på pletten til et tap-in, da Kahl efter sammenspil med Links fandt ham med en præcis pasning fra siden.
AGF har tidligere været stærke på dødbolde, både offensivt og defensivt. Det er ikke længere tilfældet. Med mange headestærke spillere burde mandskabet kunne få meget mere ud af fx hjørnesparkene. Af AGFs fem hjørnespark var det kun det sidste, hvor Patrick Olsen fandt Anthony D’Alberto i fri position, der var vellykket.
Der mangler også mere disciplin på holdet. I dag var Thorsteinsson næsten usynlig, men han laver sædvanligvis alt for mange frispark, ofte grove til det svinske. Nicolai Poulsen kan vist bare ikke lade være med sine grove overtrædelser, og Patrick Olsen skal, hver gang en kendelse går mod AGF, spurte hen for at belære dommeren. Det medfører alt for mange frispark imod, for mange karantænedage og for lidt fokus på opgaven. Holdet savner den kølige hjerne, der kan dirigere sine holdkammerater. Holdet savner Bachman, den ideelle anfører! Naturligvis er holdets angrebses, Patrick Mortensen, også hårdt savnet.
Randers er et godt sammenspillet mandskab, der råder over både hurtige angribere og kreative midtbanespillere. Samtidig er forsvarskæden – selv uden Marxen – påpasselig og konsekvente. I søndagens kamp vandt randrusianerne fortjent, selv om AGF var nærmere på en udligning end Randers på en øgning.
Alt i alt var der fremgang for David Nielsens hold, specielt i forhold til de to europæiske kampe. Randers ser bundsolide ud og vil blande sig i top-seks, med mindre deres europæiske gruppespil vil dræne superligakræfterne.
Fredag aften var der et i Viborg længe ventet lokalopgør, som for fansene nærmest handler om, hvorvidt Midtjylland er det reelle “Midtjylland” eller “kun” Vestjylland. I hvert fald er de to fangrupperinger enige om, at modstanderen er den mindst sympatiske i ligaen. I medierne og således hos Viasats kommentator, Daniel Ortved, er der tale om et “had”. Har kommentatoren mon sans for at hans retorik er med til at skabe spændinger, som vi denne sommer så hos engelske fans?
Nu var der p.g.a. coronarestriktionerne ingen udebanefans på stadion i Viborg. De ville ellers have elsket at se deres hold dominere kampen og fortjent vinde 2-0 på mål af Evander og Anders Dreyer. Det skete med seks minutters mellemrum i anden halvdel af anden halvleg. Men sejren burde allerede i det første kvarter have været sikret på et hav af oplagte scoringsmuligheder, men dels var Midtjyllands spillere uskarpe, dels klarede målmand Lucas Lund Pedersen godt for sig.
Søndag var datoen 1. august, hvor restriktionerne blev reduceret, så udebanefans igen måtte komme på stadion. Det gav en rigtig fodboldatmosfære i Nørreskoven, hvor Vejle havde besøg af mestrene fra Brøndby. Og Brøndbys mange fans fik straks noget at juble over. Allerede i det andet minut slap Michael Uhre fri efter et indkast i Vejles højre side, som Kolinger satsede en mislykket tackling på. Uhre var fri til at søge afslutningen fra en spids vinkel og lagde bolden ind ved nærmeste stolpe hen over en dårligt placeret Brunst i Vejle-målet.
Vejles forsvarskæde hang slet ikke sammen i første halvleg. Vejles helt nye lejesvend fra Fulhams U-23 hold, Jerome Opuku, var valgt i midterforsvaret på Mads Greves bekostning, og han flakkede ukoordineret rundt. VB vil gerne have en højt stående bagkæde, men efterlader enormt store rum, som er giftigt mod hurtige angribere som Brøndbys Hedlund og Uhre. Trods gode muligheder for at øge føringen, blev det hjemmeholdet som scorede det næste mål.
Vejle kombinerede godt på modstandernes halvdel, og i 35. minut fandt en storspillende Kevin Yamga fra sin kantposition i højre side med en præcis bold til rummet ved fjerneste stolpe en fri Emmanouilidis, som pandede kuglen i mål. Det var første gang den nyindkøbte græker fra Panathinaikos markerede sig. 1-1 ved pausen måtte Vejle være mest tilfreds med.
Det var hjemmeholdet, som fra begyndelsen af anden halvleg satte sig på spillet. Fortjent fik Vejle udbytte i 54. minut, hvor det var anfører Schoop, som fra højre side fandt en velplaceret Faghir midt for mål, hvor han headede bolden utageligt forbi Mads Hermansen i Brøndby-målet.
Men spillet bølgede frem og tilbage med store afslutningsmuligheder i begge ender. I det sidste kvarter pressede Brøndby på for udligningen, og den faldt ti minutter før de 90. I den fase sendte Hedlund en række frispark og hjørne ind i Vejles felt. På et hjørne fik Gammelby et halvkikset forsøg sendt ind til indskiftede Christian Cappis, der kunne skrabe bolden i mål. 2-2 var et ganske retfærdigt resultat af en livlig, chancerig kamp, hvor begge holds forsvarere virkede overmatchede.
På Odense Stadion var udeholdets fans også flot repræsenteret med hele 1900 københavnere. De fik en intens kamp at se. I den første halve time var der nærmest kun et hold på banen, København. Planmæssigt bragte Jonas Wind sit hold i front i 11. minut med et smukt langskudsmål hårdt og fladt til hjørnet ved bageste stolpe, som selv en dygtig målmand som Oliver Christensen ikke kunne nå. Han blev serviceret af kampens bedste spiller, højre back Kevin Diks.
Men også Københavns venstre side førte sig fint frem med de to teenagere, Kristiansen og Daramy. Sidstnævnte voldte OBs forsvar store problemer med sin udfordrende driblinger og store fart. Men efterhånden fandt fynboerne sig selv og i det sidste kvarter af halvlegen fik Thomasen og Okosun mere kontrol. I glimt viste Sabbi sin hurtighed og driblefærdigheder, men faldt efterhånden mere ud af kampen.
Det blev efter godt ti minutters spil i anden halvleg 0-2 på et smukt københavnerangreb. I venstre side tilbød Kristiansen sig med et overlap ind i OBs felt, som Daramy kvitterede for med en hælaflevering, hvorefter Kristiansen fra baglinjen løftede bolden over mod en fremstormende Diks, som kastede sig frem og headede bolden ind ved sin nærmeste stolpe. Flot angreb!
OB troede at reduceringen til 1-2 var en realitet i 88. minut, da Grabara ikke kunne holde et hjørnespark og tabte bolden ned på Opondos arm, hvorefter bolden i virvaret fandt vej i netmaskerne. Men for mig uforståeligt blev Kehlets målkendelse trukket tilbage efter VAR-dommer Burchardt anbefalede Kehlet at opsøge VAR-skærmen.
Københavns sejr på 2-0 var fortjent på baggrund af den første halve times storspil.
I Silkeborg spillede hjemmeholdet for tredje kamp i træk 0-0. AaB var modstanderen og vidne til denne vel historiske situation: Tre gange 0-0 for en oprykker i landets bedste række. Det lyder som om Silkeborg er et kedeligt hold at se på, men det er misvisende. Kent Nielsens udvalgte spiller flot pasningsfodbold, men savner skarphed i front.
Mandag aften tager Sønderjyske mod Nordsjælland.
..............Fodboldromantikeren 