…………..Fodboldromantikeren

Weekendens PL-kampe havde i flere tilfælde VAR-afgørelser i centrum for udfaldet. Igen!

I bunden var der en uhyre vigtig kamp på London Stadium, hvor West Ham tog imod Brighton, der med to points mere end hjemmeholdet altså kunne overhales med en sejr. West Ham lå før lørdagens kamp lige nøjagtig over nedrykningsstregen, men kun på en bedre målforskel end Bournemouth. Det tegnede lyst for Hammers, der to gange bragte sig foran med to mål, men til sidst – som så ofte før – satte vigtige points til.

Først kludrede Ogbonna og Diop med at få en hoppende bold ekspederet enten tilbage til målmanden eller ud af kommunen. De tøvede begge, og da Diop så ville heade tilbage til sin målmand, smuttede Brightons Gross imellem og kunne prikke bolden i mål til reducering 2-3. Da var der spillet 75 minutter.

Fire minutter senere modtager Brightons topangriber, Glenn Murray, en pasning ude fra siden, som han dæmper med bryst og eller måske arm og derefter ekspederer i mål. Jeg så ikke kampen på tv, men på TV3 Sports hjemmeside har jeg set billeder fra VAR-afgørelsen. Hvis det er de video-sekvenser, man kan se dér, der har været grundlaget for afgørelsen, kunne udfaldet lige så godt have været, at armen var taget til hjælp, og dermed et frispark til West Ham. Men nej, VAR dikterede mål, og så måtte Englands bedste dommer, Michael Oliver dømme mål – uden selv at gå ud og se billederne igennem. Det er grotesk!

Men 3-3 blev det, og dermed understregede West Ham, at det er suverænt det hold, der har sat flest points til fra føringspositioner, i alt 19 points! Havde holdet kunne holde dem, ville West Ham have været i top fire! Nu ligger London-klubben på en nedrykningsplads. Helt uforståeligt har West Ham ikke hentet forsvarsforstærkning ind i januar, men hentet en midtbanespiller og en angriber, og dem er der da også brug for. Desværre har det i de senere år mere været reglen end undtagelsen, at Hammers handler hovedløst ind. West Hams scouting set-up ligger i ruiner. Det har været velfungerende, kan jeg sige, da jeg har kendt det indefra!

Weekenden bød også på en konsolidering af Liverpools mesterskabskampagne. Lørdag vandt Klopps mandskab 4-0 over PL’s for tiden tredjebedst spillende hold, Southampton, og de cifre snyder. Det var en langt mere lige kamp. Men forskellen var først og fremmest Liverpoolangribernes dygtighed og effektivitet, mens forsvarerne for en gangs skyld så rystede ud i perioder.

Før søndagens kamp mellem Tottenham og Manchester City var Liverpool dermed 22 points foran nummer to, City. Men også her skulle VAR-dommeren få en markant indflydelse.

I første halvleg var City nærmest enerådende. Det ene angreb efter det andet bølgede mod Tottenhams mål. Men den sidste skarphed manglede til at overliste Lloris i målet eller også stod en stolpe i vejen.

Men i 40. minut kom dommer Mike Dean på prøve. Tottenhams aggressive højre back, Aurier er i nærkamp i straffesparkfeltet med Citys Aguero, der væltes omkuld. Dommeren markerer, at han vurderer, at Aurier har spillet bolden, så spil videre. Spillet fortsætter med City i boldbesiddelse i en meget lang sekvens, vel to minutter. Pludselig fløjter Mike Dean og gør VAR-tegnet og peger på straffesparkpletten. VAR-dommeren har set situationen igennem, og enhver kan lynhurtigt se på VAR-billederne, at det er et klokkeklart straffe. Hvorfor der skulle gå så lang tid, er en gåde. Som kommentator Jan Mølby påpegede: Hvad var der sket, hvis Tottenham havde scoret inden denne VAR-dom var nået frem til Mike Dean?

Gündogan lægger bolden til rette, skyder, men Lloris dykker ned og halvklarer ved at skubbe bolden ud til siden. Sterling er lynhurtig efter bolden, når den først, men Lloris dykker ned, Sterling falder, og nu skal VAR afgøre om målmanden har begået straffespark. Som jeg ser den, er det et straffe, da jeg mener Lloris med hånden rammer Sterling. VAR-dommer Kevin Friend siger “No foul”. Dermed skulle Sterling vel have en advarsel for “film”, men det får han ikke.

Det ville i så fald have været hans anden og dermed udvisning. I 12. minut havde Sterling fået det gule kort for en ualmindelig grim tackling på Dele Allis ankel. Den blev af VAR vurderet til ikke at være til rødt. Uforståeligt! Men allerede tre minutter tidligere var Sterling i dommerens søgelys. Her var han i et ryk med bolden i feltet ned mod mållinjen med Spursbacken Aurier efter sig. Sterling får en ganske lille berøring i ryggen og smider sig. Dommeren vinker afværgende – korrekt. Men hvorfor han ikke får et gult kort for “film” virker underligt. Skulle en atletisk, ung veltrænet mand på 25 år ikke kunne holde sig på benene i en sådan situation? – Jo, naturligvis!
I parentes bemærket er det vel ikke derfor, at Raheem Sterling har en markedsværdi efter det uafhængige medie, Transfermarkts hjemmesides vurdering på 1,4 mia kr. Samme værdi som Messi!

I anden halvleg vendte billedet, da Citys venstre back Zinchenko efter en times spil fik sit andet gule kort for ulovligt at standse et kontraangreb midt på banen. Overtallet udnyttede Tottenham, da først debutanten, hollandske Steven Bergwijn tre minutter senere brysttæmmede og i samme moment helflugtede bolden flot i mål. Sikke en debutantscoring!
Otte minutter senere kunne Son øge til 2-0, da Citys Otamendi mistimede et forsøg på at bryde en dyb, stejl pasning fra Ndombelé, så Son kunne modtage bolden på kanten af feltet og med et hårdt fladt spark passere Ederson til slutresultatet.