De to tophold i Superligaen scorede tilsammen ét mål

I Superligaen var det første runde efter inddelingen i mesterskabsspil og nedrykningsspil. Det er en sportslig ærgerlig opdeling. Tag nu fx kampen i nedrykningspulje 2, AaB-Randers, som kunne være en interessant kamp med tanke på en mulig bronzeplads, men nu nærmest er ligegyldig. Et lokalopgør med 3.767 tilskuere! Og i den den anden pulje spiller Sønderjyske hjemme mod Horsens, hvor begge klubber er så nervøse for at tabe, at de dårligt nok skaber en målchance. I samme pulje har Vejle ikke en chance for at undgå sidstepladsen, selv om holdet i runden tidligere kun var henholdsvis et og to points efter nr. 13 og 12; men nu er ni points efter næstsidste i puljen med seks kampe tilbage (AGF-Vejle spilles mandag aften).

København udbyggede sin føring fra et til tre points i forhold til Midtjylland, da FCK søndag vandt knebent 1-0 i Parken mod Esbjerg. Efter kampen lagde TV3 endnu en gang mikrofon til Ståle Solbakkens forsøg på at påvirke DBUs disciplinærudvalg til at trække en udvisning af en af sine spillere tilbage. Det er et redaktionelt valg, og det er det også, at stationen søger at promovere Joakim Boldsen som en slags klovn i manegen. Måske er det for at dække over hans manglende fodboldindsigt og journalistiske know-how?

Lørdag havde Midtjylland besøg af Nordsjælland, hvor Flemming Pedersen nu er trådt ud af skyggen og ind i spotlyset som cheftræner. Han fik en resultatmæssig god begyndelse, idet midtjyderne var hamrende ineffektive samtidig med at 20-årige Peter Vindahl Jensen stod en fin debutkamp i Nordsjællands mål. Det førte sammenlagt til et clean sheet til Nordsjælland, og da Mohammed Kudus i helt fri position midt for Jesper Hansens mål ikke formåede at passere keeperen, endte kampen 0-0.

Mål efter 10 sekunder for sit landshold – men uskarp i Herning

Mest seværdige kamp i runden var opgøret på Brøndby Stadion, hvor velspillende OB var på besøg. Der var tempo og gode, hurtige kombinationer af især gæsterne – og så var der fire scoringer. Resultatet 2-2 kunne Brøndby være bedst tilfreds med, spil og chancer taget i betragtning! OB ligner ganske klart det tredjebedste mandskab i SL.

I PL blev Cardiff bortdømt på det skammeligste af Craig Pawson og hans assistenter. Især to situationer understregede det. Først får Chelsea godkendt en scoring, hvor målscoreren er klokkeklart off-side. Den burde selv dommeren kunne se uden hjælp fra sin assistent, der utroligt nok ikke reagerer. To minutter senere blive Kenneth Zohore revet ned bagfra af Rüdiger i en position, hvor Rüdiger er bageste mand og Zohore har en god chance for at komme først på bolden. Pawson giver et gult kort?! – Walisernes frustrationer øges naturligvis af, at den første fejldom udligner Cardiffs overraskende føring. I de sidste minutter vendes resultatet på hovedet, så Chelsea kan rejse hjem med en 2-1 sejr på Loftus-Cheeks hovedstødsmål i overtiden.

Lørdag spillede West Ham sæsonens dårligste kamp. Det skete hjemme mod Everton. Endnu en gang gik Hammers på banen og så ud som et mandskab uden energi og passion. Everton sprudlede, men fik også al den plads noget mandskab kan ønske sig. Udeholdet kunne da også hurtigt bringe sig i front, da den store stopper, Zouma, i fjerde minut ret uhindret af sin markør, Diop, kunne stange et hjørnespark i mål. Efter godt en halv times spil øgede Bernard føringen til 2-0, da han kun skubbe en perfekt tværaflevering fra Coleman i mål.

Især første halvleg var en skændsel set med West Ham briller. I anden halvleg kom der dog enkelte anstændige angreb. Men nogle af nøglespillerne fra tidligere på sæsonen er et stykke fra formen. Arnautovic har siden sit forsøg på i januar transfervinduet at opnå en lukrativ kontrakt i Kina ikke leveret en kamp med en anstændig indsats. Hans topniveau er verdensklasse, men hans indstilling og bundniveau hører ikke hjemme i PL. I denne kamp var Fabianski og Rice vel de eneste, der holdt PL-niveau. Til gengæld skal Everton roses for en helstøbt indsats med stor løbevillighed – en klasse eller mere over dagens West Ham.

Søndagens og rundens storkamp var opgøret på Anfield mellem Liverpool og Tottenham. De to mandskaber dominerede hver sin halvleg. Liverpool strålede især i den første halve time, hvor kombinationerne flød og de røde pressede på. Liverpool har ikke den kreative midtbane, som Tottenham besidder med primært Eriksen, men også med Dele Alli, når han falder tilbage på midtbanen. Til gengæld er Liverpool dygtige til at gøre banen stor, så de kan udnytte de lange skift, hvor Tottenham ikke kan nå at sideforskyde. To teknisk stærke wingbacks med hver sin gode afleveringsfod gør Liverpool til en angrebsfarlig maskine.

Det blev netop demonstreret efter et kvarters spil, da Robertson slår et tidligt indlæg, hårdt og rundskævt perfekt ind i hovedet på Firmino, der har let ved at støde bolden i mål. I denne fase af kampen har Van Dijk og forsvarslinjen helt styr på Tottenham til trods for en vis usikkerhed at spore hos keeper Allison.

Men efterhånden får Tottenham dog lidt mere kontrol over begivenhederne og i anden halvleg kommer Spurs bedst ud. Nu finder de rytme og sammenhæng og får bedre lukket af for Liverpools offensive backs. I 70. minut kommer belønningen, da Tottenhams bedste, Lucas Moura, kan sparke Eriksens skruede aflevering i målet til udligning

Tre vigtige points i hus

Liverpool kan ikke rigtig få gang i Salahs spil. Ægypteren virker langt fra sidste sæsons fantomform. Alligevel får han en direkte indflydelse på, at resultatet tipper over til hjemmeholdets fordel. I slutminutterne sender Robertson endnu et indlæg, der denne gang når helt over bag anden stolpe, hvor Salah header ret ufarligt mod mål. Lloris taber af uransagelige grunde bolden ned på foden af Alderweireld og triller i mål til resultatet 2-1!

Med hele seks kampe igen er Huddersfield allerede sikker nedrykker. Det er negativ rekord, som de tre danske spilleres klub nu deler med Derby fra sæsonen 2007-08. På Selhurst Park blev det en realitet med et 2-0 nederlag.

One thought on “De to tophold i Superligaen scorede tilsammen ét mål

  1. At tænke sig, at et opgør i landets bedste række mellem de to store traditionsklubber, AGF og Vejle, en solskinsfyldt forårsaften kun kunne trække 6.103 tilskuere?! Nej. holdt! Det var jo netop ikke landets bedste række, for den hedder Mesterskabsslutspil!

Skriv en kommentar