…………..Fodboldromantikeren

På Remembrance Day, på 100 års dagen for den store fredsslutning i Versailles skal man vare sig for at anvende de hyppige krigsmetaforer, der almindeligvis anvendes i fodboldens verden. “Slaget om Manchester” giver ingen mening i sådan en sammenhæng, så lad os kalde det Manchester-derbyet mellem City og United, og det blev – ikke “udkæmpet” – men spillet på den historiske mindedag. Få kan som englænderne iscenesætte en sådan mindehøjtidelighed. På Citys stadion blev dagen bl.a. markeret med at to legender, Bobby Charlton og Mike Summerbee, fra hver sit hold i fællesskab bar en krans ind på banen.

Men hermed var jævnbyrdigheden også forbi. City satte tonen fra første fløjt og skabte store muligheder for afslutninger, mens United “parkerede bussen” (en af de floskler, der ikke er hentet fra krigsretorikken), stod særdeles lavt med alle tre kæder. Hel fortjent blev det da også allerede i 11. minut til 1-0 føring til hjemmeholdet ved David Silva. Forud var gået en fin frispilning på kanten fra D. Silva til Sterling, der centrede til området bag 2. stolpe, hvor Bernardo Silva nåede ned for at centre skråt bagud, hvor D. Silva var på pletten.

United kom efterhånden bedre med, og især Fellaini markerede sig for de røde, hvilket i sig selv siger en del om holdets mangler. City havde efterhånden sværere ved at spille sig igennem, men var til gengæld dygtige til at spille bolden tålmodigt rundt, fortrinsvis med short-passing fodbold. David Silva overstrålede alle med sin eminente fodboldhjerne og ditto teknik.

David Silva – Man of the Match

Fra begyndelsen af 2. halvleg kom City igen hurtigst ud af startblokkene. To minutter efter pausen blev det 2-0, da Aguero spillede 1-2 med Mahrez rundt om Lindelöf inde i feltet og sparkede knaldhårdt bolden op i nettaget inden De Gea nåede at blinke.

Så reagerede Mourinho og satte Lukaku på banen. På den første dybe bold, som Lukaku forfulgte ned mod mållinjen, blev han klodset fældet af Citys keeper, Ederson. Klokkeklart straffe, som kampens glimrende dommer, Anthony Taylor, straks dømte. Martial scorede stensikkert.

Selv om Mourinho søgte at styrke offensiven ved at sende Mata og Sanchez på banen, blev det hjemmeholdets angribere, der slog til. Guardiola tog Agüero ud og satte Gündogan ind et kvarter før tid. I 86. minut afsluttede den indskiftede spiller et smukt, smukt angreb, hvor Bernardo Silva for anden gang assisterede, denne gang med en fin dyb pasning ind til kanten af det lille felt, hvor Gündogan kunne bugsere bolden i mål til slutresultatet 3-1.

I slutsekunderne skulle Sterling lige demonstrere sin og holdets overlegenhed ved at lave en række step-over bevægelser. Det fandt Uniteds spillere sig ikke i. Mata var henne og sige sin mening om denne form for ydmygende adfærd til Sterling, og efter kampen hev Guardiola straks fat i sin noget umodne spiller for at fortælle ham om, hvordan man opfører sig. Bravo!

Klasseforskellen afspejlede sig også i statistikken

I Leicester var det lørdag første hjemmekamp efter klubejerens tragiske helikopterulykke og hele stadion var samlet om en meget smuk mindehøjtidelighed, hvor adskillige tidligere Leicester-personligheder var mødt for at ære den afdøde, der har betydet så meget for Leicesters genrejsning, der kulminerede med et overraskende engelsk mesterskab for et par sæsoner siden.

TV-medkommentator John Faxe Jensen var så medrevet af situationen, at han mod slutningen af kampen udtalte:”.. så kan vi forhåbentlig få det forløsningsmål for Leicester”!? – Det udeblev, så kampen mod Burnley endte 0-0, men det var vel egentlig det mindst vigtige netop denne dag.

Resultatet var derimod af stor betydning, da Brøndby fredag tog imod rivalerne fra AGF. Begge klubber har været inde i en lang række triste resultater. Det var heller ikke med fremskudt bryst, at vi så anfører Kanstrup lede sit hold på banen. Hos AGF var Spelmann valgt på bekostning af Amini, og så havde denne blogskriver allerede bange anelser på AGFs vegne.

Lad os gøre kapitlet Spelmann færdig. Hans fodboldmæssige dyder og mangler er velkendte. Dyderne er få, men iøjnefaldende: Han farer rundt og kaster sig med dødsforagt ind i modstanderne – “høj energi” fremhæver kommentatorerne ofte. Manglerne er mange og lige så iøjnefaldende – i hvert fald for mig. Teknisk har Spelmann meget langt fra Superliganiveau. I første halvleg talte jeg syv boldtab, i anden dog kun fire. Taktisk er han udisciplineret, da han meget let forivrer sig. Ofte laver han frispark, som regel i bar klodsethed. Efter min mening hører han ikke hjemme på et Superligahold, selv om han er et ombejlet interview-offer efter kampen.

Tvivlsomt niveau til Superligaen

Men han er jo ikke ene om at være fejlcastet til Superligaen. Det synes jeg faktisk også dommer Anders Poulsen er, men hans held er vel, at der ikke er tilstrækkelig mange dommertalenter til at vippe ham og flere af hans kolleger ud af landets bedste række. I kampen på Brøndby Stadion lavede han flere graverende fejl. I kampens indledende fase slår Brøndbys Wilczek to gange Mikanovic i ansigtet, men ingen advarsel til stjerneangriberen. Senere i 1. halvleg sparker angriberkollega Erceg først på skinnebenet af Mikanovic og derefter rammer han en liggende målmand Whalley, da han forfølger en bold. Ingen reaktion.

I 34. minut annullerer dommeren en AGF-scoring og dømmer i stedet off-side. Annulleringen var i sig selv korrekt, da Stage slår bolden det sidste stykke ind over stregen med armen, men den løftede arm fra Anders Poulsen viste, at det ikke var direkte frispark han dømte. Den største fejl indtraf et minut før pausen, da AGFs Mmaee bliver klokkeklart fældet af Jung et par meter inde i feltet. Poulsen vinker afværgende, mens kommentatorerne på TV klart var af en helt anden opfattelse.

Hvis AGF i pausen nikkede genkendende til den følelse mange hold har på Brøndby Stadion, at det er svært at få de berettigede kendelser, man har krav på, er det forståeligt! Anders Poulsen ville ikke efterfølgende tale med den transmitterende TV-station om sine kendelser.

Brøndby vandt fortjent. Først scorede Kaiser et af de flotteste mål, der længe er set på Brøndby Stadion, da han i 67. minut helflugtede med et hårdt, rent spark fra 20 meter et halvhøjt mål tæt op ad den ene opstander. Smukt, smukt!

På et kontrastød få minutter før slutfløjtet får Kanstrup ikke samlet indskiftede Michael Uhre op, så han får let ved at modtage bolden dybt inde i feltet. Da Uhre vil trække forbi målmanden, er Whalley gået ned med benene forrest for at blokere for trækket. Uhre bliver ved aktionen fældet, og Poulsen peger på pletten og giver keeper direkte rødt. Den unge reservemålmand, Kasper T. Kristensen, er chanceløs på Wilczeks straffespark. Slutresultat 2-0.

I den tætte Superliga er AGF nu tre point og en del mål fra fjerdepladsen, men som fjerdesidst også kun tre points fra bundplaceringen. Desværre for AGF har pilen i de seneste mange kampe peget den forkerte vej. Da Jovanovic og Backman var på holdet tegnede det til et solidt forsvar, men det er i dag vendt til en svaghed med et stopperpar, som bare ikke har niveauet. I front kniber det gevaldigt. I kampen mod Brøndby hed statistikken for skud på mål 7-0! Mmaee ser ikke ud til at være af en klasse, der hjælper holdet. Han kan slet ikke holde på bolden og formår ikke at rykke fri af sine markeringer. Men han får nu heller ikke meget hjælp af sine holdkammerater. Sana er en fuldblods humørspiller med et højt topniveau (når han har bolden, og når han sparker frispark) og et ufattelig lavt bundniveau (når han skal forsvare).

I mine øjne vil det være en fejl, hvis AGF nu satser på at forsvare sig til de nødvendige points. Det har klubben ikke spillerne til – især ikke hvis Backman er færdig p.g.a. skader. Hvis David Nielsen ikke vælger at satse på en boldspillende midtbane er jeg alvorligt bange for, at det kan blive en sæson for AGF, der bliver mere spændende end godt er – på den kedelige måde!