Afklædning

Søndag var der flere lokalderbys. I København vandt FCK 1-0 på Brøndby Stadion på et mål i overtiden af unge Wind. I Esbjerg var der topopgør, nummer tre mod nummer et, FC Midtjylland. Her faldt der også et mål i sidste øjeblik, da Pedre udlignede for hjemmeholdet til 2-2 og et heldigt point.

På Aarhus Stadion var modstanderen Randers. Det blev en afklædning af hjemmeholdet. Ikke fordi Randers spillede specielt godt, eller fordi AGF blev ciffermæssigt fejet af banen. Resultatet blev 0-2. Men fordi AGF selv formåede at udstille alle sine mangler.

Kulminationen var nogle få minutter efter en halv times spil, hvor Randers scorede begge sine mål. Først blev Sana rundet helt uden modstand på den ene kant, indlægget clearede Juelsgaard skidt, lige ud til Stokke, der kanonerede på mål. Whalley slog skuddet i mål med en mislykket parering. Få minutter senere sender Randers’ Nicolai Poulsen en høj bold over mod fjerneste stolpe. Juelsgaard mister sin markering af Bager, der header bolden mellem benene på AGFs keeper, der havde holdt sig på stregen. 0-2!

AGF formår ikke at sætte sig afgørende igennem. Bedste afslutning er et frispark af Casper Højer, som Carlgren i Randers-målet med besvær får skubbet til hjørne. Bortset fra Jakob Ankersen, som ihærdigt forsøger at enten drible sig fri eller få sat afslutninger på, er der ingen gennembrudskraft hos hjemmeholdet. I front er Mmaee helt uden selvtillid og nærmest fraværende.

 

På midtbanen trækker Sana alt tempo ud af gennembrudsspillet ved at holde alt for meget på bolden, og Guira er måske habil som forsvarer, men offensivt uden kvalitet. Når så også Jens Stage og Amini er uden energi og initiativ blegner AGF helt.

Backman – hårdt savnet på Aarhus Stadion

I bageste geled er Juelsgaard en katastrofe og Kanstrup uden de lederevner, som der i en kamp af denne karakter er så hårdt brug for. Han må være fantastisk i omklædningsrummet og på træningsbanen, eftersom han kan bevare sin status som anfører. Eller også er der ikke andre oplagte – og så siger det noget om de problemer, AGF kan løbe ind i, når resultaterne svigter!

Jeg var på Stadion og havde god tid til at studere de to klubbers målmandsopvarmning. Allerede her fik jeg mine bange anelser på AGFs vegne. Der var kvalitetsforskel! De serve, som målmanden skal reagere på, var klart bedst hos Randers. Den reaktion, som de to keepere udviste i alle aktioner, var også forskellige. Whalley sløsede med mange bolde, greb dem ikke ordentlig eller havde et drejemoment på de høje bolde, mens Carlgren var fokuseret og omhyggelig med hver eneste bold. En anden forskel var, at AGFs øvrige spillere ikke viste målmandsopvarmningen respekt, men løb ind foran målmanden, når de løb ned for at lade sig hylde af publikum. Umotiveret sparkede Sana en løs bold i mål. Jeg kender flere målmandstrænere, der ville have givet ham et møgfald, men “kong” Sana fik her som i kampen i øvrigt lov til at gøre, hvad der passede ham.

Allehelgens søndag er dagen, hvor vi mindes vore døde. I Wales spillede Leicester den første kamp efter det tragiske helikopterstyrt, hvor klubben mistede sin thailandske ejer, Vichai Srivaddhanaprabha, der sammen med fire andre omkom forrige lørdag efter hjemmekampen mod West Ham. Cardiffs fans viste stor medfølelse og havde lavet et kæmpestort banner med det thailandske flag og en mindetekst. Sammen med Leicesters fans og holdene holdt alle et minuts stilhed i harmoni og ro. Smuk gestus!

Det stod i skærende kontrast til den søndag i 2012 på Aarhus Stadion, hvor en af de største AGF-koryfæer, John Stampe, skulle mindes. I udebaneafsnittet var Brøndbys fans, som hujede og råbte, mens resten af stadion ærede deres tidligere anfører med et minuts stilhed. En skændsel!

Søndag var også dagen, hvor Politiken bragte en stor artikel om Vejle Boldklubs ejere, som et afsnit i avisens artikelserie om Fodboldleaks, der afslører de mørkere sider af international fodbold. Artiklen søger at påvise, at der ligger andet end interesse for VBs ve og vel bag de to investorers køb af klubben for tre år siden. Hensigten skulle angiveligt være at bruge VBs gode navn og rygte til at give ikke mindst kinesiske spillere et boost på deres CV ved et kortere eller længere ophold med kampe på Vejles bedste hold.

Det er velkendt, at VB var på konkursens rand, da de to investorer, en kroat og en kineser, skød kapital i klubben og dermed reddede den. Et væld af spillere, 58 fra 29 forskellige lande, har VB tegnet kontrakt med i de seneste tre sæsoner. Et helt uhørt stort antal. I sig selv er det i professionel fodbold ikke usædvanligt, at ejerne ønsker at høste gevinst af investeringerne. Men det, der kan være på kant med reglerne, er mistanken om, at ejerne samtidig agerer som spilleragenter.

Jeg har haft nær tilknytning til Vejle Boldklub og vil være ked af, hvis de gode folk som Steen Thychosen og Klaus Eskildsen, der stadig er særdeles aktive i VB, måtte blive ført bag lyset. Traditionsklubben, der har stået for teknisk flot fodbold, har fostret enormt mange ekstraordinær gode spillere, som samtidig har repræsenteret klubben på bedste vis både på og udenfor banen. Måtte dette ry blive genopvakt – gerne på bekostning af import fra alle mulige eksotiske adresser!