Fodbold er ups and downs

Denne weekend var for Fodboldromantikeren et bevis på, at også i fodbold er der sol og skygge. Lørdag skinnede solen over London Stadium og især over West Ham. Efter tre kampe, hvor Hammers havde tanket selvtillid med 3-1 ude over Everton, 0-0 hjemme mod Chelsea og 8-0 hjemme i den lille cup-turnering over Macclesfield, bød West Ham Manchester United velkommen.

Der skulle kun fem minutters spil til med klar dominans af hjemmeholdet, før Felipe Andersson scorede bagom eget støtteben på Zabalettas fine indlæg. West Ham har et giftigt trekløver i front med Yarmolenko, Arnautovic og Andersson, som er hurtige, finder hinanden og tænker fodbold. I lørdagens kamp havde de bag sig en sprudlende anfører, Mark Noble, som spillede fuldt op til sit potentiale. Samtidig vokser den kontrollerende, unge midtabespiller, Declan Rice, fra kamp til kamp. I målet er Fabianski overbevisende, og Diop og Balbuena er stærke i det centrale forsvar. Eneste alvorlige defensive svaghed er venstre back, Masuaku, som er teknisk stærk og fin i det fremadrettede spil, men slet ikke kan forsvare.

Arnautovic – igen på måltavlen

Manchester United synes at have uro på de indre linjer, hvor Mourinho måske er ved at miste omklædningsrummet. I denne kamp var holdet kun næstbedst og lignede slet ikke et bejler til titlen. Men det var til dels West Hams fortjeneste. Hammers bragte sig på 2-0, da et Yarmolenko-skud blev rettet af og snød målmanden. Rashford fik reduceret, men kort efter lukkede Arnautovic kampen, da han fik en friløber og koldt udplacerede De Gea.

I topkampen Chelsea-Liverpool lignede hjemmeholdet længe en vinder på Hazards fine, flade spark i det lange hjørne. Men da Salah måtte vige pladsen for Sturridge, viste reserven sit værd, da han sent i kampen omtrent fra stående skruede bolden op i fjerneste målhjørne fra 20 meter. Og så blev det 1-1, og begge mandskaber er fortsat ubesejrede i PL.

Manchester City og Tottenham vandt pligtsejre over henholdsvis Brighton og Huddersfield, mens Arsenal fik en sejr over Watford og passerede modstanderen til en femteplads.

Var der sol over West Ham var der mere gråvejr over AGF, som søndag spillede 0-0 ude mod Esbjerg. Det blev en forfærdelig kamp med meget få målchancer og meget lidt sammenhængende spil fra nogen af siderne.

Dommer Michael Johansen må have tænkt, at ingen af holdene havde fortjent mere end højst det ene point (og det kunne han ha’ ret i!). I hvert fald undlod han at fløjte et klokkeklart straffespark til AGF med få minutter tilbage af kampen. Jakob Ankersen driblede i Esbjergs felt, da indskiftede Tighadouini begik et soleklart benspænd lige for øjnene af dommeren. Ingen reaktion?!

I første halvleg havde AGF siger og skriver ét skud på mål, hvis vi medregner det forkølede spark, som Bundu havde i retning mod Esbjergs mål i 33. minut. Det blev ikke meget bedre i anden halvleg. Hos vestjyderne var bedste forsøg en smuk helflugter af Jesper Lauritsen på en returbold efter hjørnespark, men lige på AGFs keeper. For AGF var Casper Højer Nielsen 2 meter fra at ramme målet, da hans svirpende langskud midt i anden halvleg strøg forbi.

For de hvide, som spillede i mørkeblåt, var Spelmann med i Aminis karantæne-fravær, og han mistede kampen igennem bolden otte gange, vel næppe overraskende for ret mange. På midtbanen gav Sana opvisning i begrebet “luksusspiller”, da han ikke overhovedet deltog i det defensive arbejde eller vovede sig ind i en eneste headeduel. Han blev helt forståeligt pillet ud efter en times spil.

Sana – ikke meget sol over hans spil i Esbjerg

Jeg bliver nogle gange spurgt af bekendte, der ved at jeg ser AGF oftere end de fleste: – Spiller AGF kedeligt? I dag var svaret et fuldtonet “Ja!”. Men det gjorde Esbjerg også!

På Brøndby Stadion var der stort drama, da Horsens var på besøg. Hjemmeholdet lignede i første halvleg den bedste udgave af sig selv og bragte sig planmæssigt foran 1-0. Selvfølgelig ved Wilczek, der stangede et hjørnespark i mål, da hans oppasser Heltne Nilsen havde mere travlt med at forsøge at hive i polakken end med at gå i duel med topscoreren.

Et helt tilfældigt selvmål af Radosevic bragte Brøndby ud af fatning. Da Junker i 72. minut får en friløber mod mål, styrter Brøndbys målmandsdebutant, Bellot, ud af sit mål, kommer for sent og fælder voldsomt Junker langt ude af sit felt. Helt korrekt rødt kort til målmanden. Et kvarter før slutfløjtet finder Michael Lumb med et præcist hjørnespark Søren Reeses hoved, og den kleine forsvarer dirigerer bolden ned ved roden af den ene opstander til 1-2.

Brøndby og i særdeleshed Wilczek følte sig snydt for et straffespark begået af Horsens-forsvareren, Nannestad, men sådan så dommer Morten Krogh ikke situationen. Efter kampen var han dog mand nok til at gå på tv og indrømme, at han efter at have genset situationen på tv-billederne burde have dømt straffe.

I “Onside” virkede Graulund næsten nedtrykt over Brøndbys tab, og Zorniger blev udspurgt længe af en pensioneret håndboldspiller, og var forståelig forundret over at blive udfrittet om, hvorvidt han nu var på vej til at løbe af pladsen. På mig virker det som om tv-stationen, der sender “Onside”, er hysterisk optaget af Brøndbys ve og vel.

Michael Johansen fra EfB-AGF mente, efter forlydender på tv, at der ikke var forseelse “nok” til at dømme et straffespark, der så betydelig mere oplagt ud end det, der ikke blev dømt på Brøndby Stadion.

Vendsyssel overraskede alt og alle ved at slå København 2-1 efter at have været bagud 0-1 til ret sent i kampen. I Aalborg viste OB, at holdet er kommet i omdrejninger og vandt en fortjent sejr på 1-0, hvilket AaB ret beset slap nådigt fra.