To latinske managers stod i spidsen, da der søndag eftermiddag var topkamp på programmet i PL. Guardiolas Manchester City tog imod Wengers Arsenal. De fik hver sin halvleg at varme sig på, men som bekendt er det den, der ler sidst, der ler bedst!
Kampen fik en hæsblæsende indledning. Allerede i det 4. minut faldt kampens første scoring – et smukt mål scoret af Walcott, der på Sanchez’ knivskarpe pasning dybt ind i straffefeltet fandt den hurtige angriber, der havde let ved at passere Bravo i målet.
Minuttet efter burde Sterling have udlignet, da De Bruyne fandt ham med en pasning fra venstre side i hovedhøjde, men hovedstød er ikke Sterlings spidskompetence, så forsøget passerede et stykke forbi mål.
Men det var Arsenal, der med lynhurtigt kombinationsspil sad på opgøret i den første del af kampen, selv om City havde bolden mest. Hjemmeholdets spillere holdt mere på bolden og virkede ikke angrebshidsige. De to centrale midtbanespillere, Yaya Toure og Fernando, virkede tunge og langsomme. Arsenal havde i Sanchez første halvlegs farligste mand. Citys spillere virkede lettere frustrerede over ikke at kunne dirke gæsterne op; således fik en normalt meget fair spillende Silva et gult kort for i frustration at begå et groft frispark. City havde de to unge, hurtige kantspillere, Sterling og Sané, som viste prøver på deres eksplosivitet. Men Sterling mangler evnen til at anticipere, og dermed er han ikke helt så farlig, som den enorme speed ellers kunne indbyde til.
I anden halvleg vendte billedet. City fik nøjagtig det rygstød, som et hurtigt mål giver. Endelig lykkedes det Silva at finde den dybe aflevering, som han havde ledt efter i første halvleg. Sané blev sendt afsted på (over?) grænsen til offside, og han passerede Cech med et fladt skud. Nu fungerede Citys genpres, Yaya Toure kom op i omdrejninger og De Bruyne lykkedes langt bedre. Samtidig meldte Özil sig nærmest ud af kampen og Sanchez blev mere og mere usynlig.
Og City fik belønning for den øgede indsats. I 71. minut sendte De Bruyne et langt diagonalt skift til Sterling, der var alene med Monreal. Med et par kvikke træk fik Sterling sig på skudhold, og med et fladt skud mellem benene på Monreal strøg bolden ind ved nærmeste stolpe. 2-1.
Arsenal forsøgte sig med indskiftning af Giroud, men momentum var langt væk, og målchancerne kom ikke.
Den yngre og nye i PL havde endnu en gang sat den ældre manager til vægs. Er Guardiola ved at have vænnet sig til PL? Endnu viser City kun i glimt en form som peger mod mesterskab. Det samme kan siges om Arsenal, selv om holdet i perioder spiller det smukkeste fodbold med lynhurtige førstegangsafleveringer og stor bevægelse. Men selv med en verdensklasse målmand har Arsenal nu indkasseret scoringer i de seneste otte kampe. Så er det ikke vanskelig at diagnosticere, hvad der skal til, før Arsenal når helt til tops.
MoM: Silva.
PL 17. runde: Crystal Palace-Chelsea 0-1, Middlesbrough-Swansea 3-0, Stoke-Leicester 2-2, Sunderland-Watford 1-0, West Ham-Hull 1-0, West Brom-Manchester Utd 0-2, Bournemouth-Southampton 1-3, Manchester City-Arsenal 2-1, Tottenham-Burnley 2-1, Everton-Liverpool 0-1.
..............Fodboldromantikeren 