Københavnerfrustrationer

Efter en mere eller mindre ligegyldig landskampspause vendte livet tilbage i ligaerne med masser af interessante og passionerede kampe. For mit vedkommende er landskampene, der handler om at kvalificere sig til VM i Qatar, dybest set uinteressante. Forhåbentlig bliver det uden dansk deltagelse, som vil blåstemple et uhyrligt regime og et korrupt verdensforbund!

Ugens kamp i Superligaen: København – AGF
Vi skal ikke mange kampe tilbage før udfaldet af denne kamp i manges øjne ville være nærmest en walk-over for hovedstadsklubben. Men københavnernes middelmådige resultater og AGFs seneste kamp, hjemmesejren 3-0 over Midtjylland, havde skærpet forventningerne til en mere ligebyrdig match. Forhåndsinteressen afspejlede det. Der var solgt 30.000 billetter til et sæde med udsigt til en af landets ringeste fodboldbaner, men med nærmest garanti for drama og intensitet mellem aktørerne.
Det er påfaldende, at en fodboldforretning, som erklærer sig som Nordens største, ikke kan etablere en ordentlig fodboldbane – end ikke med den betydelige indirekte støtte, den får fra fodboldklubberne i Danmark i form af en givtig kontrakt med DBU om landsholdsfodbold i udstillingslokalet.

Fløjten var lagt i hænderne på Daugbjerg Burchardt og han fik en travl eftermiddag. Det er ikke ligefrem autoritet, der stråler ud fra vestjyden. Pondus var heller ikke det nærmeste begreb, man ville tillægge kampens VAR-dommer, Jonas Hansen. Måske afspejler det blot den krise den danske fodbolddommerstand befinder sig i. Det er længe siden danske dommere fik nogle af de højest profilerede internationale kampe.

Daugbjerg Burchardt uddelte hele 10 gule kort og et rødt. Bemærkelsesværdig tilfaldt to af de gule og det røde kort lederne på Københavns bænk, gult til holdleder Per Wind og cheftræner Thorup, mens assistenttræner Nestrup fik rødt. Blandt spillerne var der fem gule til københavnerne og tre til aarhusianerne. Tydeligere bliver det næppe, at dommeren mistede grebet om opgøret, men også at frustrationerne stod i kø hos Københavns pressede ledere. Jess Thorup er under stort pres for at levere topresultater og for at bringe sit hold til at spille attråværdigt spil. Begge dele kniber det med, og det hjælper heller ikke Jess Thorup, at han for tiden ikke formår at holde sine kommentarer efter kampen på et niveau hævet over undskyldninger og frustrationer.

På banen måtte København undvære Kevin Diks, der var blevet skadet, men til gengæld var Rasmus Falk at finde på bænken. Med fra første fløjt var Roony Bardghji, 16 år og seks dage gammel! Det svenske talent, der er det største Thorup har set, iflg. Tipsbladet, var placeret på højre kant. Her fik han vist en række prøver på sine dribleevner og hurtige fodskifte. Kort før pausen var han oven i købet tæt på at bringe sit hold i spidsen, da han trak på tværs i feltet og trykkede af, men Mikael Anderson fik en blokerende fod i vejen.

Spillet bølgede – inspireret af en meget lydlig kulisse med også et kæmpestort udebaneafsnit til AGFs fans – overraskende meget frem og tilbage med halvåbne chancer til begge mandskaber i kampens begyndelse. Havde Daugbjerg Burchardt været modigere, ville han have dømt straffe til AGF i 10. minut, da Anderson var i gennembrud i Københavns felt, men blev rykket i skulderen af unge Kristiansen, som netop var blevet rundet. Dermed mistede han kontrollen over driblingen, men lod sig ikke falde. Kommentator Lars Jacobsen var ikke i tvivl om, at situationen var kritisk for hjemmeholdet og burde have ført til straffe, men ingen reaktion fra vestjyden.

Tre minutter senere blev Bøving spillet fri i AGFs højre side af feltet, da Roony fandt Wind, som sendte videre til en helt fri Bøving, der ikke fik ordentlig ram på bolden. I den anden ende viste Boilesen flere gang usikkerhed i en backkæde, som så sårbar ud.

AGF, der stillede med præcis samme mandskab som vandt over midtjyderne, søgte at holde en høj forsvarslinje, men efterhånden blev den trængt længere tilbage og hjemmeholdet tog têten. Pep Biel tog taktstokken, mens Stage med sine løb ind i feltet, gjorde tilværelsen usikker for gæsterne. Midt i første halvleg slap Jonas Wind fri midt for mål, men hans hårde, flade afslutning kastede Jesper Hansen sig ned og slog ud til siden. Efter knap en halv times spil kom netop Stage i en fordelagtig position til at modtage en fint indlæg fra Ankersen, som han helflugtede med venstre på den nærmeste opstander.

AGF havde store problemer med at dæmme op for modstanderne i D’Alberto og Bundus side. Kristiansen og Bøving havde let spil i gennembrud og indlæg, men København formåede ikke at profitere af det. Heller ikke Lund formåede at forsvare sin flanke over for sin 15 år yngre modstander.

En ikke særlig velspillet og forholdsvis chancefattig første halvleg var ved at være til ende, da Lerager pludselig fra 30 meter fyrede af i en upresset situation. Jesper Hansen fejlvurderede åbenbart svævet, som så relativ ufarligt ud, men alligevel strøg i mål lige over hovedet på keeperen. Et drop og 1-0 ved pausen.

I pausen udtalte Jess Thorup til Canal 9 om første halvleg: “Vi har spillet fremragende og scoret et fantastisk mål!”. En udtalelse, som næppe lagde mere til trænerens format.
David Nielsen skiftede Lund ud med Erik Kahl.

Anden halvleg blev præget af, at AGF måtte forcere, men uden at sætte sig for alvor på spillet. Pep Biel tilspillede sig et par gode afslutningsmuligheder, men savnede skarpheden. Første virkelig kvalificerede AGF-afslutning faldt så sent som i 78. minut, da Erik Kahl med et præcist indlæg fra venstre fandt Patrick Mortensen. AGFs anfører viste sin hovedstødsstyrke, da han steg til vejrs og headede hårdt nedad, men Grabara klarede det gode forsøg.

Efter en god times spil måtte den unge debutant, Roony, lade sig udskifte med krampe, og det gav plads til en meget savnet Rasmus Falk. Den normalt så sympatiske spiller lavede en rigtig svinestreg, da han i 81. minut foretog en grov stempling bagfra på Albert Grønbæks læg for standse et kontraangreb. Måske var han blevet smittet af de store frustrationer, der prægede københavnernes bænk, hvor først Thorup og siden Nestrup forløb sig, så Daugbjerg Burchardt måtte hive det gule hhv. det røde kort frem?

Patrick Mortensens hovedstød blev indledningen til en slutfase, hvor AGF søgte at lægge pres på københavnernes felt. Indskiftningen meget sent af store Bisseck var en del af bestræbelserne fra David Nielsens side. Presset førte i overtiden til et højt indlæg fra AGFs venstre side. Det faldt ned på Viktor Kristiansens underarm, der var strakt lidt frem foran kroppen. Det bedømte Daugbjerg Burchardt til straffe. Nu stod to tidligere holdkammerater over for hinanden. Mortensen mod Grabara. Men AGFs anfører var kold som is, og sendte med et højt løft bolden midt i mål, mens Grabara sprællede i højre side af sit mål. 1-1. Selv om Bundu blev spillet fri i siden af Københavns felt i de allersidste sekunder, stod pointsdelingen.

Det huede formentlig ikke Peter Piil, der kampen igennem lod det skinne tydeligt igennem hvor sympatien lå, fx. da han udbryder: “Uha, Bundu kommer fri..”. Selv om Lars Jacobsen har en fortid som spiller hos København, formår han at holde en objektiv distance, som han naturligvis også bør kunne, hvis han skal indtage en kommentatorrolle. Det gør han i øvrigt sobert og dygtigt!

….Midtjylland led sit andet nederlag i træk, da Brøndby på udebane formåede at vende 0-1 til 2-1 på mål af Mikael Uhre. – Viborg slukkede formentlig OBs muligheder for at nå med i top-seks, da de grønne vandt 3-2 fredag aften. – Randers sendte Vejle hjem med 1-4. – “El Plastico” er kampen så ucharmerende døbt mellem Nordsjælland og Silkeborg, der endte 1-1. – Mandag aften afvikles Sønderjyske mod AaB.