Så blev Newcastle endelig solgt. Klubbens mange fans har i 14 år været utilfredse med klubbens tidligere ejer, Mike Ashley, som de beskyldte for at være uambitiøs på klubbens vegne. Men nu har Ashley solgt sine aktier for 320 mio engelske pund til et konsortium. 80 procent af aktierne er ejet af den saudiske kronprins, Mohammed bin Salman. Han anklages for at stå bag mordet på Jamal Khashoggi, en journalist som var kritisk over for den saudiske regering, der styres af netop prins Mohammed bin Salman. Han har verdens største pengetank i ryggen, så nu forventer Newcastles fans og mange andre, at den nordengelske klub vil komme til at dominere Premier League.
Men kan det virkelig være tilhængerne lige meget om klubejerne er berygtede for brud på menneskerettighederne? Er der slet ingen samfundsmoralsk samvittighed tilbage? For mig er grænsen for kynismen i den sport, jeg elsker, overskredet – både i denne sag, men sandelig også i forhold til FIFAs placering af VM i Qatar. Tillykke til Danmark for en meget flot præstation med en suveræn kvalifikation til slutrunden i Qatar næste år, men nu synes jeg afgjort, at Danmark bør sende afbud med baggrund i de forhold, styret i Qatar byder både sine migrantarbejdere, der bygger de stadions, VM skal spilles på, og sine borgere. Ifølge Amnesty International har 15.000 migrantarbejdere i tidsrummet 2010 til 2019 mistet livet under byggeriet af de nye VM-stadions. Qatar har dødsstraf for homoseksualitet og kvinders rettigheder er ikke-eksisterende. Her bør regeringen skride ind på nationens vegne, og ikke overlade beslutningen til fodboldspillerne. Alternativt bør DBU arbejde hårdt for at UEFA stiller sin medlemslande fri til at sende afbud uden af møde repressalier, og derefter benytte muligheden.
Pengene og grådigheden har fået et alt for stort ord i fodbolden. Sportslig fair play trædes gang på gang under fode. Vi trænger til et oprør, så vi finder tilbage til fodboldens rødder. Jeg så gerne, at alle klubber skulle være medlemsejede og styret demokratisk af en bestyrelse, der vælges af medlemmerne, som vi kender det i dansk foreningsliv. Desuden skulle vi sikre finansiel fair play. For eksempel ved at det ville medføre betydelig sportslig degradering, hvis en klub i en hvilken som helst tre-årig periode samlet set havde underskud. Spillerlønningerne skulle have et loft, så pengene ikke i stor stil trækkes ud af fodbolden. Loftet kunne fx være på fem gange landets gennemsnitsindkomst, så en spiller i en 10-årig karriere havde mulighed for at sikre sig en rimelig livsindkomst.
Ugens kamp i Premier League: Everton – West Ham
I årene 2002-13 stod David Moyes i spidsen for Everton i 518 kampe, hvor de blå etablerede sig som et fast subtop hold og nåede FA Cup finalen mod Chelsea i 2009. Søndag var skotten tilbage på Goodison, og det blev en succesfuld tilbagevenden. I West Hams efterhånden faste opstilling manglede den skadede Coufal, der var erstattet af unge Ben Johnson. Hos Everton var de to bedste angribere, Richarlison og Calvert-Lewin ikke til rådighed.
Hammers lagde ud i helt dominerende stil med en sikker boldomgang, mens Benitez’ mandskab koncentrerede sig om at undgå gennembrud af forsvarsmuren. Allerede i de første aktioner så den engelske landsholdsmålmand, Pickford, lettere usikker ud. Der skulle gå mere end et kvarter inden hjemmeholdet spillede sig frem til noget, der kunne ligne et angreb. Forinden havde dommer Attwell tildelt Michael Antonio en advarsel for film i en situation, hvor slowbillederne fortalte en anden historie. Ofte får Antonio ikke de kendelser, han fortjener, vel sagtens fordi han er så stor og stærk, at dommerne dømmer til fordel for hans fysisk svagere modstandere.
Frem til kanten af feltet og af og til lidt ind i feltet havde West Ham ingen problemer med at finde hinanden. Der var flow i opspil, men den sidste skarphed manglede i gennembrudsfasen, så afslutningerne blev blokeret eller fløj forbi målet. I de første 25 minutter var det spil til ét mål. Men i 27. minut vågnede Everton op. Letbenede Gray driblede sig i højre side forbavsende let forbi Ogbonna og sendte en præcis pasning skråt bagud til Iwobi, men angriberen sparkede et hul i luften på den meget store chance. Nu var det en mere åben kamp.
Hammerssupporterne jublede i 34. minut, da Soucek fulgte op på en returbold fra Pickford på en afslutning fra Bowen og sendte bolden i nettet, men målet blev korrekt underkendt for offside. Fem minutter senere brændte det alvorligt på i Evertons felt efter et hjørnespark fra Cresswell. Først fik Bowen og siden Cresswell to afslutninger blokerede af Evertons forsvarere, for siden at falde til Fornals til et frit skud, men spanieren overplacerede. Et par minutter senere drev Declan Rice bolden mere end en halv banelængde, fandt i kontraangrebet Antonio, som uovervejet bankede mod mål fra stor afstand, selv om Bowen var fri i højre side. Everton. var heldige med at kunne gå i kabinen med et clean sheet.
Straks i anden halvleg vendte billedet. Everton tog nu taktstokken og dominerede med flere gode angreb. I 49. minut modtog Iwobi et indlæg fra venstre, vendte rundt på en tallerken og afsluttede, men Ogbonna blokerede til hjørne. Blot to minutter senere sendte Townsend et rundskævt indlæg, som Rondon ikke fik snittet skarpt nok, så bolden røg forbi Fabianskis mål.
Seamus Coleman er eneste spiller tilbage fra Moyes-æraen, og han var igen med efter en skadespause. Den irske anfører styrker sit hold med sin gode placeringsevne og med sine hurtige raids op ad højre sidelinje. Sammen med Gray og Townsend var han sit holds bedste.
Men West Ham var også nærgående. Efter tyve minutters spil driblede Benrahma sig fri til indlæg, som Soucek lige netop ikke nåede helt frem til. Episoden var snart glemt, da West Ham i 74. minut scorede på endnu et hjørnespark, da Ogbonna steg op over sin oppasser, Godfrey og headede Bowens serv i mål. Pickford brokkede sig, da han mente, at der ikke burde være dømt hjørne, selv om slow viste, at kendelsen var korrekt. Efter kampen brokkede Benitez sig og mente, at målmændene skulle beskyttes bedre, idet han henviste til at Antonio var i en nærkamp med Pickford, der førte til hjørnesparket. Men der var intet i situationen, der berettigede den kritik.
Efter 76 minutters spil måtte Soucek udgå, da Rondon efter en nærkamp, hvor tjekken var gået til jorden, træder et skridt bagud og træder Hammersspilleren ansigtet. Det så i min optik ikke hændeligt ud, men VAR-dommer Paul Tierny reagerede åbenbart ikke. Burde have været klart rødt kort. I den sidste fase af kampen var West Ham nærmere 0-2 end Everton en udligning. I 88. minut spiller Antonio Bowen, der svinger sin afslutning mod fjerneste hjørne, men Pickford viser sin klasse, da han når helt ud og vipper bolden uden om mål. I overtiden blokerer Zouma en afslutning fra Gray, og så svandt håbet for Everton, og Moyes kunne gå fra Goodison med en sejr, som så ofte før!
…. Liverpool smadrede Watford med 0-5 med bl.a. et hattrick af Firmino. Chelsea var heldige med at tage alle tre points ude mod Brentford. Manchester City vandt hjemme pligtsejren over Burnley med 2-0. Tottenham sejrede ude over Newcastle med 3-2 til skuffelse for de euforiske geordies på lægterne. Leicester vandt hjemme 4-2 over et skuffende Manchester United.
Ugens kamp i Superligaen: AGF – AaB
Alle sejl var sat til for at skabe en stemningsfuld ramme omkring den jyske klassiker. En sponsor havde uddelt gratis billetter, så lægterne blev fyldte, 19.143 tilskuere var på plads. Tilstrømningen var så stor, at kampen måtte udsættes 10 minutter. Kampen var også rammen om afskeden med Nicklas Backman som aktiv spiller. En hovedskade har voldt den sympatiske svensker så store problemer, at han før tid må opgive sin spillerkarriere. Backman har været et omdrejningspunkt med sin forudseenhed, kløgt og fight. I sine bedste dage var Backman suveræn midterstopper i dansk fodbold med en hovedspilsstyrke få kunne matche. Først og fremmest var han en anfører i enhver henseende, og det er et virkelig stort tab for AGF, at han nu må lægge op. Forhåbentlig kan hans kvaliteter blive brugt på anden vis.
AGF måtte stille op uden en skadet Mikael Anderson, men til gengæld var Thorsteinsson med igen efter karantæne. På højre backs plads havde David Nielsen valg D’Alberto for Lund, der havde en dårlig dag i seneste kamp. På midtbanen var Frederik Brandhof valgt foran Patrick Olsen. Hos AaB var Ross, Ahlmann og Pereira med igen. Nyt var derimod skrig-pink trøjer til nordjyderne – mere sjældne end kønne!
AGF kom ud med stor energi og fuld indsats i nærkampene. Det handlede også om at få det store publikum med sig fra første fløjt. Men det var gæsterne, der først viste farlighed, da Makaric i 11. minut kom først på et indlæg fra højre og foran Hausner snitter bolden hen på fjerneste opstander. Der er stort spild i AGFs mange aktioner, Hausner smider bolden væk flere gange ved dårlige pasninger og frispark fører ikke til afslutninger. Unoderne med at rane tåbelige advarsler til sig florerer stadig på AGFs hold. Allerede i 3. minut søger Thorsteinsson med hånden at bringe sig fri af keeper Rinne, og får fortjent et gult kort af den gode dommer Sundberg. Midt i halvlegen fejer Nicolai Poulsen benene væk under Fossum midt på banen, og også det giver gult.
Kun i få sekvenser får spillet lov til at flyde for AaB, der ikke får meget plads af de nærkampsøgende AGF’ere. Til gengæld har de hvide svært ved at sætte afleveringer sammen på den sidste tredjedel af banen og dermed blive afslutningsfarlige. Men i første halvlegs overtid lykkes gennembrudsspillet endelig for hjemmeholdet. Thorsteinsson fandt med en dyb, central bold fra en placering lidt inde på AaBs halvdel, Patrick Mortensen, der lagde bolden kort af til Brandhof, der med en behersket flugtning firsttimer bolden i mål til venstre for Rinne. 1-0 ved halvleg.
I pausen tager Cifuentes forsvarerne Ross og Ahlmann af banen og sætter Hagelskjær og Prip ind. Hagelskjær kommer i aktion efter få minutters spil, da en velspillende Bundu sender et indlæg mod Patrick Mortensen, som indskifteren netop kommer først på. I AaBs centrale forsvar griber Thelander ofte befriende ind, men til gengæld sker det hyppigst med adresseløse clearinger. På højrekanten boltrer Bundu sig, og ved en farlig kontra er han tæt ved at finde en helt fri Thorsteinsson med en lang skråpasning.
I den anden ende har unge Højholt et godt gennembrud, som han dog ikke formår at føre til afslutning. Til gengæld får Prica efter blot tre minutter på banen en afslutning med snert efter et kort aflæg fra venstre, men forsøget brager tæt forbi den ene opstander. Efter knap 20 minutters spil jubler det meste af stadion over en scoring af Thorsteinsson tæt under mål på et indlæg fra Bundu, som Pallesen ikke får afværget. Men VAR viser en ganske lille og uforsætlig berøring med islændingens hånd ved tæmningen af indlægget.
AGF presser på for det andet mål. Brandhof har en afslutning i 71. minut på en medløbsbold, og tre minutter senere kommer Patrick Mortensen først på Kahls fine dybe frispark, men kan kun sætte brystet på, og det volder ikke Rinne problemer. AaB leder efter sit angrebsspil, som primært foregår foran AGFs backlinje. Det sidste kvarter er som så ofte præget af en hakkende rytme forårsaget af et væld af indskiftninger; her var der fire fra AGF og to fra AaB. Det bringer ikke nogen af holdene nærmere en scoring, og dermed tager AGF et vigtigt skridt mod placeringen i top seks, hvor kun målforskellen skiller aarhusianerne fra den bedste halvdel. For AaB var det et tabt skridt mod den absolutte top, og samtidig som i den forrige kamp med nederlaget i Brøndby en mistet mulighed for at holde direkte konkurrenter bag sig.
…. Bemærkelsesværdigt måtte begge tophold nøjes med uafgjort. Midtjylland ude mod Nordsjælland hentede en 2-0 føring til resultatet 2-2. København ude mod Sønderjyske 1-1. Randers bed sig fast i subtoppen med en 2-1 sejr ude over OB. Brøndby var heldige med at hale en 3-2 sejr hjem over et godt spillende Vejle-mandskab, og endelig delte de to oprykkere, Viborg – Silkeborg 1-1.
..............Fodboldromantikeren 