I erkendelse af, at der efterhånden er så mange tidsmæssige sammenfald mellem kampene i Premier League og Superligaen, at det er uoverkommeligt for selv en fodboldnørd som mig, at få en føling med alle kampe, vil jeg fra og med denne blogopdatering koncentrere mig om én kamp fra hver af de to ligaer.
Denne uges Premier League kamp: Liverpool – Chelsea
Anfield lagde hybridgræs til en af sæsonens formodede mest interessante kampe lørdag aften. To af de forventede top-fire klubber havde Anthony Taylor, en af ligaens to bedste dommere, som opmand – og det klarede han fortræffeligt.
Chelsea lagde fint ud, og unge Elliot førte sig frem med et nærgående venstrebens skud tæt forbi den fjerneste stolpe. I en uhyre intens første halvleg med tempofyldt spil og god bevægelse var der langt mellem egentlige målchancer. Men Henderson fik i 9. minut en stor mulighed, da Alexander-Arnold satte ham op med en perfekt dyb aflevering, som anføreren i fri position ikke formåede at kontrollere ordentlig, så hans afslutning var et stykke forbi mål. Liverpool søgte at finde de hurtige Mané og Salah med bolde ned i Chelseas bagrum. Begge mandskaber lagde et meget højt pres, som ofte førte til en lang aflevering langs kanten, men sjældent til nogen form for farlighed.
Der skulle da også en død-bold til at åbne målkontoen. I 21. minut fik Chelsea hjørne, som Reece James tog. Hans bold lå præcist, så Kai Havertz kunne løbe fra midt i feltet frem mod området foran første stolpe, hvor han headede bolden over sit eget hoved og hen over Allison til scoring i fjerneste hjørne af målet. Flot og sjælden type hovedstødsmål.
Chelsea presser på, angriber med mange mand, uden at det for alvor skaber åbne målchancer. Liverpool har også svært ved at blive målfarlige mod en velorganiseret bagkæde omkring Andreas Christensen, samt de to centrale midtbanespillere Jorginho og Kanté. Allerede i 41. minut tager Klopp konsekvensen og skifter en anonym Firmino ud med Jota.
I 45. minut skaber et Liverpool-hjørne panik og mislykkede clearinger, så bolden ender med at Mané med en lang tå sender bolden mod mål ved den ene stolpe. Her gør James sig bred, så bolden springer fra låret op på hans arm, som han dog fører lidt fremad og afværger scoringen. Dommeren lader spillet fortsætte, men VAR kalder ham til skærmen ved første spilafbrydelse, og lynhurtigt dømmer Taylor straffe og rødt kort til Reece James til så stor fortrydelse for Chelsea-spillerne, at Rüdiger får gult for sine protester.
Salah scorer stensikkert til 1-1, og han sender dermed sit 14. straffespark i PL i træk til scoring! Da Henderson vil hente bolden ud af nettet, sparker Mendy ud for at forhindre ham, og det takserer Taylor til gult kort til keeperen.
Nede med en mand skifter Tuchel både opstilling og mandskab. Havertz og en småskadet Kanté tages ud og ind kommer Silva og Kovacic. Formationen ændres fra 3-4-3 til 4-4-1.
Anden halvleg bliver et langt pres på Chelseas mål, og allerede indenfor de første 10-12 minutter har hjemmeholdet flere nærgående forsøg. Først header Jota over mål på Salahs yderside-tip ind bag Silva, dernæst må Mendy ned i fuld længde for at afværge et godt langskud fra van Dijk og endelig sparker Henderson 1 meter forbi fra 20 meter. Senere har også Fabinho et fint langskud, som Mendy igen klarer sikkert.
Selv om Liverpool hele tiden overfalder boldholderen hos Chelsea, lykkes det alligevel gæsterne i 63. minut at etablere et flot angreb, hvor Alonso til sidst header bolden tilbage fra baglinjen mod Lukaku. Men den store belgiers helflugter blokeres på tæt hold af Matip. Klopp forsøger sig med udskiftninger af Henderson og Robertson med Thiago og Tsimikas, men det lykkes ikke at nedbryde et godt kæmpende og disciplineret Chelseaforsvar.
1-1 i målscore og i pointdeling, og det føles måske skuffende for Liverpool, men der er rimelighed i, at et godt kæmpende forsvar også belønnes!
…… West Ham formåede ikke at følge op på den fornemme indledning med to sejre. Hjemme på London Stadium blev det skuffende 2-2 mod Crystal Palace, trods føring på både 1-0 og 2-1. Men 10 mål i de første tre kampe er flot, det er fem imod derimod ikke.
Denne uges Superligakamp: AGF – OB.
Søndagens klassiker mellem de to traditionsklubber fik den mest hektiske åbning i nogen superligakamp i denne sæson. Efter to minutters spil var stillingen 1-1!
David Nielsen havde til min store tilfredshed sat Patrick Olsen på bænken. Som anført i tidligere blogindlæg har jeg anbefalet netop dette skridt for at få en anden dynamik ind på holdet og højere tempo i angrebene. Også Munksgaard måtte tage plads på sidelinjen, mens D’Alberto end ikke var på bænken (skadet?). Det gav plads til Oliver Lund på højre back og Albert Grønbæk og Frederik Brandhof fik plads på midtbanen i en formation som nærmest må betegnes 3-5-2 med Thorsteinsson hængende i front bag Mortensen.
Hos OB var Thomassen skadet og savnet. I mål var ansvaret nu lagt på 20-årige Hans Christian Bernat efter salget af Oliver Christensen til Hertha Berlin. Kasper Larsen var tilbage og det skubbede Alexander Juel ud på højre back og Østrøm på bænken. Kløve overtog Thomassens plads på midtbanen og banede vej for Mads Frøkjær i OBs startopstilling.
Fynboerne tilkæmpede sig lynhurtigt et hjørne, som Kadril sendte helt over til rummet ved 2. stolpe, hvor Nicolai Poulsen slap opdækningen af Alexander Juel, der uhindret kunne heade bolden i mål i første minut. Nu kunne AGF-tilhængerne frygte en mental kollaps af det hårdt prøvede mandskab. Men lynhurtigt kom de på andre tanker. En høj bold ind i OBs felt søger Patrick Mortensen i kamp med unge Bernat, der ikke får hold på bolden, der havner lidt ude i siden, hvor AGFs unge venstre kant Eric Kahl hamrer bolden ind tæt op ad nærmeste stolpe til sit første seniormål.
Der er fart og dynamik over AGF med den ændrede midtbanekonstellation. Især Grønbæk er konstant i begivenhedernes centrum med sin offensive og pågående stil. I 9. minut har han et godt, fladt afslutningsforsøg tæt forbi fjerneste stolpe. Belønningen for den pågående offensiv kommer efter et kvarters spil. I højre side lægger Thorsteinsson en veltempereret skråpasning mod baglinjen i OBs felt til en fremstormende Grønbæk, der viser overblik og sender bolden skråt bagud, som Patrick Mortensen lader passere til en fri Eric Kahl, der med endnu et fladt skud øger sin og holdets total til to mål.
Midt i halvlegen er Thorsteinsson rykket fri i feltet, men netop som han vil afslutte, når Tverskov tilbage og prikker bolden ud over baglinjen til… målspark dømmer Morten Krogh?! Den relativt urutinerede SL-dommer havde svært ved at styre det intense opgør og uddeler ikke færre end 10 (!) advarsler, fem til hvert hold. På et tidspunkt tillader han OB at tage et indirekte frispark, dømt for off-side, tre meter inde på AGFs halvdel.
Der står AGF på langt det meste målfarlige i første halvleg, men mod afslutningen af halvlegen får OB markeret sig. Kasper Larsen headeforlænger et langt indkast, som Kadril er tæt ved at nå frem til inde under mål. I fjerde overtids minut laver Hausner et helt tåbeligt frispark på Kadril lidt uden for feletet, men heldigt for ham og AGF kommer der ikke noget ud af den gode chance til OB.
OB kommer langt bedre ud til anden halvleg. Med sikrere boldomgang og mod et mindre aggressivt AGF-mandskab får fynboerne flyttet spillet frem på AGFs banehalvdel i hovedparten af halvlegen. Hjemmeholdet lader sig falde langt tilbage og har rigtig svært ved at holde bolden i egne rækker. Det lejlighedsvise høje pres er væk. Det bliver mere og mere et spørgsmål om overlevelse for AGF.
Det hjælper ikke David Nielsens mandskab at skifte Kurminowski og Patrick Olsen ind i 70. minut for Thorsteinsson og Brandhof eller Tengstedt og Munksgaard i 81. minut for Grønbæk og Lund. Men måske har det været mere af nød end af lyst. AGFs spillere virkede påfaldne trætte og krampetruede mod slutningen af kampen. OB’erne sendte med sine udskiftninger nye offensive kræfter på banen i form af Lieder, Okusun, Fenger og Oponda.
Men i 84. minut kunne indskiftede Kurminowski have lukket kampen, da han slap alene igennem, men hans afslutning var kraftesløst, så Bernat med en fodparade kunne afværge.
I 90. minut faldt Hausner ud af backkæden, da han lod sig lokke frem af Okusun, så Mads Frøkjærs dybe bold finder plads til Oponda, hvor Hausner havde opholdt sig. I fri position scorede Oponda det fortjente udlignende mål til 2-2.
AGF fik ikke sin første sejr i årets turnering, men var tæt på. David Nielsen kan glæde sig over, at hans hold i første halvleg viste det udtryk og den offensiv, som han søger. Det så rigtig godt ud med Grønbæk og Brandhof på midtbanen. Kahl fik vist en side af sit spil, vi ikke vidste han besad. Til gengæld har vi alt for ofte set, at AGF ikke øger sine vinderchancer ved at stille sig hjem for at forsvare føringen hjem. Nu er der landsholdspause, som passende kunne bruges til at bringe alle spillere i en form, så de kan spille med i alle 90 minutter og mere til!
….. Peter Sørensen fik debut som Vejle-træner med en ordentlig ørefigen på 0-4 til et velspillende københavnermandskab. Han må være blevet betænkelig ved at se sin centrale forsvarer, Kohler, tage sig så langsom og teknisk usikker ud. I den centrale akse har han sikkert også spottet, at Saeid Ezatolahi som defensiv midtbanespiller fylder alt for lidt. Der er nok at tage fat på!
..............Fodboldromantikeren 