Den lange weekends største fodboldoplevelse var den sidste kamp mandag aften, hvor West Ham skulle spille sæsonens første hjemmekamp mod Kasper Schmeichels dygtige hold, Leicester. West Ham lagde en halvhøj forwardlinje, som ikke syntes at bekomme Leicester vel. To gode hold var forholdsvis jævnbyrdige i første halvlegs første halvdel, men efterhånden begyndte hjemmeholdet at vise tænder. Antonio foretog flere kraftfulde raids mod Schmeichels mål. Efter 25 minutter faldt første scoring, da Fornals spillede bandespil med 20 meters afleveringer fra central position ud til Benrahma i venstre side og tilbage ind i feltet, hvor Fornals med en præcis inderside udplacerede Schmeichel til 1-0. Kort efter er Soucek tæt ved at heade et indlæg fra højre i mål.
I 40. minut ser Ayoze Perez dommer Olivers røde kort for en grim tackling på Fornals underben. I første omgang havde dommeren ikke observeret noget galt, men ved at konsultere VAR-skærmen var der næppe tvivl hos den rutinerede dommer. Da Hammers gik til pausen, må det have været med en god fornemmelse. Ikke alene var hjemmeholdet bedst, men nu også 11:10.
Straks fra anden halvlegs begyndelse lagde West Ham stort tryk på Leicesters mål. Først var Soucek tæt på, da han forsøgte at prikke bolden ind. Kort efter sender Fornals et fint indlæg til 2. stolpe, hvor Antonio header kraftfuldt, men Schmeichels reaktionsevne fejlede ikke noget.
Efter 55 minutters spil vil Leicesters stopper, Söyüncü, aflevere tilbage til sin målmand uden at se op. Antonio smutter imellem og sender bolden tilbage til Benrahma, der med et præcist spark sender bolden ind op ad fjerneste stolpe til 2-0.
Antonio er i 62. minut igen på spil, da han fra 20 meter sparker hårdt og fladt, men Schmeichel klarer i fuld længde det farlige forsøg. Stik mod spil og chancer lykkes det Leicester at reducere, da det i 69. minut ud af ingenting lykkes Maddison at sende en bold ind i West Hams felt, hvor Tielemans i to forsøg sparker bolden i mål.
Men 10 minutter senere afgøres kampen definitivt af Michael Antonio. Han får en bold serveret af Declan Rice fra venstre side, modtager den med ryggen mod mål, skærmer Söyüncü af, vender rundt og hamrer bolden i mål. Det er samtidig en rekord-scoring, da Antonio nu med 48 mål er West Hams ledende målscorer i PL-tiden.
Fire minutter senere bliver totalen 49, da han modtager Coufals indlæg bag sig, men vipper bolden over eget hoved og derefter prikker bolden i mål uden chance for den danske landsholdsmålmand. 4-1!
Som Antonio spillede i denne kamp er han ustoppelig!
West Ham fører efter to runder Premier League og har scoret flest mål af alle, fire i hver af de to kampe!
Superligaen
Fredag åbnede runde seks i Superligaen med lokalopgøret Midtjylland hjemme mod Silkeborg. Den vandt midtjyderne komfortabelt med 3-0. Jeg vil notere tre forhold fra kampen.
Først og fremmest at Anders Dreyer tryllede i særligt to afgørende situationer. Første gang var da han i sidste minut af første halvleg erobrede bolden i Silkeborgs opspil, driblede sig til baglinjen i venstre side forbi keeper Nicolai Larsen og løftede bolden ind foran mål til en helt fri Sisto, der blot havde at sætte panden på. Anden gang var efter en god times spil, da han slap fri i venstre side på Isaksens pasning alene med Silkeborgs stopper André Calisir. Først trak Dreyer bolden til den ene side, så tilbage til den anden side for derefter at sparke fladt mellem benene på forsvareren og over i det lange hjørne uden for Nicolai Larsens rækkevidde til 3-0.
Dernæst at Mads-Kristoffer Kristoffersen endnu en gang virkede til at have en svaghed for midtjyderne. Efter tre minutter fløjtede han lynhurtigt et straffespark til Midtjylland, da Isaksen i værste Raheem Sterling-manér smed sig ved en let berøring af Silkeborgs Gustav Dahl. VAR-dommer Sundberg må have tænkt: ja, den kan vel strengt taget dømmes. Men kendelsen var i hvert fald ikke i samklang med den erklærede dommerlinje, hvor man ikke vil dømme de meget bløde straffespark. Da Sviatchenko i 29. minut lavede en særdeles grov stempling på Helenius, og kommentatorerne mente, at forseelsen i hvert fald var til “orange”, måske rødt, gav Kristoffersen ikke en gang gult?!
Endelig virker det grotesk så meget opmærksomhed, TV-producerne og kommentatorerne giver stand-up’eren på sidelinjen. Jeg er i hvert fald træt af både at høre Bo Henriksens evindelige råben og af hans udfald mod dommerne, men i høj grad også af at tv-billederne dvæler uafladeligt ved Henriksens fagter på sidelinjen.
Lørdag tog OB mod Brøndby med godt 10.000 på lægterne. TV3’s Jonas Schwartz indledte dækningen af kampen med denne knivskarpe analyse: – Kampen kan ende i et kryds, men kan også ende med at et af holdene kommer ud af en sløj periode med en sejr!
I første omgang tegnede det unægtelig til, at mesterholdet skulle erobre sin første sejr. Straks i 4. minut slap Michael Uhre fri, da Alexander Juel gled, så Uhre befandt sig alene med Jeppe Tverskov. Med en resolut tåhyler sparkede Brøndbyangriberen mod mål, bolden blev rettet af på Tverskov og snød Oliver Christensen i OBs mål.
I det første kvarter skete der flere mærkelige hændelser. Hjemmeholdets Sabbi havde to forsøg, som blev rettet af mod træværket, og Uhre havde ét forsøg på OBs målramme. Endelig undgik Slimane mirakuløst et gult kort fra dommer Burchardt, da han i to forsøg omklamrede en fremadstormende Sabbi.
Det blev 0-2 få minutter før pausen, da Uhre i en omstilling trak mod baglinjen i venstre side, hvor Alexander Juel ikke formåede at lukke ham ned. I stedet bankede Uhre til bolden og scorede fladt i det lange hjørne. Det skete umiddelbart efter, at Jebali havde misbrugt en kæmpechance inde under Brøndbys mål.
OBs defensiv led under fraværet af en syg Kasper Larsen.
Men fynboerne fik i anden halvleg mod på tilværelsen, da Sabbi i 54. minut slap fri feltet, hvor Tshiembe ikke turde satse en tackling, så Sabbi fra tæt hold kunne score gennem benene på keeper Hermansen. Sandelig om ikke Brøndby endnu en gang måtte forlade banen med et uafgjort resultat, da Skjelvik i 83. minut trykkede af på et cut-back fra Frøkjær. Indskiftede Lieder rettede bevidst nordmandens skud af, så Hermansen var chanceløs.
Søndag delte Randers og AaB med hver en scoring i første halvleg i en mere livlig kamp end 1-1 antyder. Først scorede AaBs nye angriber, Makaric, da han kom først på et fladt indlæg fra højre side af Pallesen, der let havde rundet Ankersen. Makaric løber til 1. stolpe og flikker bolden firsttime forbi Carlgren. Men føringen holdt kun tre minutter. Vicents tager et træk på tværs i AaBs felt, men Høgholt stikker urutineret et ben ud og fælder Randersspilleren. Mistrati scorede stensikkert på straffesparket.
FCK var mere end en halvleg om at få åbnet scoringerne hjemme mod Sønderjyske. Fire minutter efter pausen kan Biel let sætte foden på en returbold fra Sønderjyskes keeper Thomas, der blev forstyrret af sin egen stopper, på en svag afslutning fra Wind. Wind lykkedes til gengæld i 72. minut efter assist fra Daramy, der endnu en gang strålede, og det fandt sønderjyderne ingen modtræk mod, så 2-0 stod. Efter kampen blev det offentliggjort, at Daramy er blevet solgt til Ajax for et beløb tæt på 100 mio kroner.
AGF skulle søndag aften søge at hente sæsonens første sejr på udebane mod Viborg. Med skadede spillere i Hausner, Links og Kurminowski havde Munksgaard og Duncan fundet vej til startopstillingen. Det skulle vise sig at være en dårlig idé. Allerede fra første fløjt lagde Viborg stort pres på AGFs højre side med Munksgaard og D’Alberto, og det var godt set af AGFs tidligere assistent, Lars Friis, der har ansvaret i Viborg.
Viborgs offensive indstilling viste sig hurtigt at give bonus. I de tre første minutter havde hjemmeholdet tre nærgående hjørnespark. Gang på gang blev et usammenhængende AGF-forsvar udstillet, delvis begrundet i en helt utilstrækkelig midtbane med D’Alberto, Nicolai Poulsen og Zach Duncan suppleret med Patrick Olsen, som placerede sig på midtbanen, så det var vanskeligt at tolke opstillingen som andet end en skæv 4-4-2 med Thorsteinsson som hængende angriber i venstre side og Patrick Mortensen helt i front. Efter et kvarters spil var AGF fanget i ubalance, så Bisseck måtte forsøge at kaste sig ned for at cleare en bold spillet i AGFs højre side til Sebastian Grønning. Det mistimede Bisseck og i et forsøg på at nå tilbage og blokere Grønning i feltet kommer han uheldigvis til at klippe Grønnings hæl. Tykgaard fløjter straffespark og det eksekverer Bonde sikkert til 1-0.
Der mangler kvalitet og disciplin hos gæsterne. Olsen taber gang på gang bolden, Nicolai Poulsens tilbageløb mangler sædvanlig konsekvens og Duncan er nærmest blind passager. Munksgaard kan hverken gøre fyldest defensivt eller finde medspillerne med sine indlæg uanset hvor god plads han får. D’Alberto flagrer rundt og virker uden relationer til sine medspillere. I 25. minut går det igen galt i AGFs højre side. Viborgs teenager, Ibrahim Said, afdribler ubesværet først Munksgaard og så Patrick Olsen inden han curler bolden fladt i det lange hjørne udenfor Jesper Hansens rækkevidde. Senere i halvlegen er Munksgaard igen ude af position og Said er på spil, men denne gang sparker han forbi fjerneste stolpe.
Offensivt har de hvide i deres røde udebanedragter ikke meget at byde på. Kahl kan ikke få adresse på sine indlæg. Patrick Mortensen er ikke i nærheden af en afslutning. Alene tre langskud er hvad AGFs angreb fører til, to fra Patrick Olsen og ét fra Thorsteinsson. Så er der mere bid i Viborg, som i Justin Lonwijk har en dynamisk midtbanespiller med fart og overblik. Men også unge Tobias Bech på højrekanten bidrager med fart, energi og gode pasninger.
I pausen skifter David Nielsen D’Alberto og Duncan ud og Grønbæk og Brandhof ind, men hvordan Munksgaard undgik at blive sendt på bænken ved samme lejlighed var for mig et mysterium. De to indskiftere tilfører AGF meget mere gå-på-mod og kvalitet både i nærkampe og offensivt. I 59. minut sender Brandhof et perfekt cut-back fra baglinjen til en fri Patrick Mortensen, der skovler den kæmpestore chance over mål. Men AGFs trængsler i forsvaret var ikke forbi. Tingager bliver overløbet et par gange at Beck og Lonwijk, men Jesper Hansen redder gang på gang sit hold fra endnu større pinligheder. Men AGF får mere momentum i kraft af, at Thorsteinsson vågner op og udfordrer ikke mindst Putros på Viborgs højre back. Putros backkollega i højre side, Christian Sørensens mange fine død-bolde, både som lange indkast og præcise hjørnespark, er en stadig trussel. Men trods store chancer til hjemmeholdet bliver første halvlegs to scoringer de eneste.
Der var ikke meget at glædes over for de hårdt prøvede aarhusianere. Indhoppene af specielt Brandhof, men også af Grønbæk, samt solidt spil af Bisseck og Jesper Hansen og af Thorsteinsson i anden halvleg var det positive. Til gengæld må det være klart, at Munksgaard og D’Alberto mangler alt for meget defensivt, ja, vel egentlig begge veje. Patrick Mortensen er et godt stykke fra sin topform, men det kommer vel efterhånden. Jeg ville alvorligt overveje at sende Patrick Olsen på bænken, og se om ikke holdet får en anden dynamik. Links vil pynte på holdet. Men hvis Backman var klar, ville det for alvor kunne styrke AGF. Der mangler en styrmand, og så kunne man rykke Bisseck op på den defensive midtbane!
Mandag aften skulle Vejle forsøge sig efter fyringen af Carit Falch i udekampen mod Nordsjælland. Assistenterne anført af Steffen Kielstrup kunne se Vejle få en forfærdelig indledning på kampen. Allerede efter et par minutter tramper Schelderup sig heldigt igennem og udplacerer Brunst. Men det blev værre endnu efter 20 minutters spil. Her fløjter den usikre dommer, Anders Poulsen, straffe til Nordsjælland, da Saeid Ezatolahi begår, hvad dommeren vurderer, et benspænd på Schelderup, der selv eksekverer sikkert til 2-0. Tyndt straffe, som ellers skulle være fortid i Superligaen. Men føringen er efter spil og chancer snarere for lille. Eksempelvis hamrer Schelderup bolden på overliggeren i fri position.
Men Vejle kom ud til anden halvleg i en bedre forfatning eller også tog Nordsjælland lettere på sagen. Nordsjællands nye målmand, den 22-årige brasilianer Dos Santos, kaldet Dudu, viste usikkerhed med flere tekniske fejl. I 58. minut fik vejlenserne udbytte af anstrengelserne, da Faghir brød igennem tre forsvarere og kanonerede bolden fladt op ad nærmeste stolpe, hvor Dos Santos ikke fik lukket af. 2-1. Men Nordsjælland var ikke chanceløse, selv om Vejle havde momentum. Schelderup burde have fuldført sit hattrick, da han i helt fri position midt for mål overplacerede sit hovedstød. Indskiftede Yamga brugte sin fart til at bryde igennem, men hans afslutning får Dudu blokeret. I stedet lukkede Nordsjælland kampen definitivt med Antmans følte inderside fra kanten af feltet i overtiden.
Øvrige Premier League kampe
Endelig kunne Liverpools fans i større tal bakke deres helte op, da de røde lørdag havde besøg af Burnley. 52.000 kunne synge med på “You’ll never walk alone!” og med van Dijk tilbage var det næsten som i mesterskabssæsonen, men også kun næsten. Forsvarsikonet er endnu ikke helt restitueret, og Robertson er endnu ikke kommet sig fuldt over sin pre-season skade. Det var nu kun i kampens begyndelse, at hjemmeholdet savnede Robertsons store offensive bidrag, for efterhånden førte den græske vikar, Konstantinos Tsimikas, sig fint frem.
I 17. minut headede Jota et tidligt indlæg fra grækeren i mål for næsen af Ben Mee. Tre minutter senere troede hjemmeholdet, at det stod 2-0, da Salah foran The Kop sparkede fladt i det lange hjørne efter en fin stikning fra debutanten, 18-årige Harvey Elliot. Men VAR afslørede, at Salah var ca. 10 cm off-side.
Burnley var ikke ufarlige. Anført af en godt spillende McNeil på midtbanen gav udeholdet Liverpools højtstående forsvarslinje problemer med tidlige indlæg i bagrummet, hvor Barnes og Wood søgte afslutningen. Burnleyspillerne var dygtige til at samle op, hver gang Liverpool forsøgte at spille sig ud efter Burnleys nærgående angreb.
Straks i anden halvleg scorede Barnes, men den dygtige linjedommer Darren Cann hejste straks flaget for offside. Alt for ofte lader linjedommerne spillet fortsætte i oplagte offside-situationer med risiko for kontaktskader, som aldrig burde finde sted – alt i VAR-protokollens tegn.
Liverpool vandt 2-0 på det smukke mål, som Mané scorede i 68. minut. Opbygningen til målet var Liverpool i bedste udgave. van Dijk sendte et langt skift fra venstre mod højre til Elliot, der straks fandt Alexander-Arnold der var trukket ind i det rum, som Elliot havde forladt, og Alexander-Arnold ekspederede ufortrødent bolden videre i dybden til Mané, der kom løbende til og flugtede med en firsttimer kraftfuldt forbi Burnleys dygtige målmand, Pope.
Søndagens storkamp var opgøret Arsenal-Chelsea. Lukaku var købt tilbage til Chelsea og han fik et comeback af usædvanlig høj kvalitet. Ved først givne lejlighed slog den store belgier til. Efter 14 minutters spil har Chelseas wingback James voldsom meget plads i sin højre side, hvor han kan slå et fladt indlæg ind foran mål, som Lukaku kommer først på og nemt scorer på. Chelsea har fået både en målscorer og en spiller, man kan spille op på og som kan holde på bolden – en target-player.
I 34. minut er det James, der får serveret et oplæg i sin højre side, hvor Mount finder ham i fri position. Wingbacken tøver ikke men hamre bolden ind højt i målet, 0-2. Lukaku var med i opbygningen til målet, da han vælger at hoppe over bolden, så Mount kan sætte James op.
I defensiven spiller Andreas Christensen overbevisende, sikker i indgreb og pasninger. Arsenal kommer bedre med i anden halvleg, men Chelsea er nærmer en øgning end Arsenal en reducering. Leno i Arsenals mål har en fantastisk redning, da kampen mangler et kvarter. Lukaku header hårdt fra nært hold på Mounts præcise indlæg, men keeperen får med en stærk refleks en hånd på bolden, så han kan vippe den over mål. Udfaldet bliver ved de 0-2.
..............Fodboldromantikeren 