2. Pinsedag faldt afgørelsen på det danske mesterskab efter en “engelsk uge” med næstsidste spillerunde midt i ugen.
Så der begynder vi…
Onsdag aften var der lagt op til en styrkeprøve mellem de senere års to bedste mandskaber, da København havde besøg af Midtjylland. For københavnerne var præmisserne enkle, kun en sejr ville holde ambitionerne på plads og en outsiderchance for mesterskabet i live.
Men den første halve time giver ikke en klar indikation på, hvad vej kampen skal gå. Mathias Jørgensen har problemer med farten og med Kaba, men også Lössl viser svaghedstegn. Både Dreyer for Midtjylland og Biel for København har gode muligheder.
Efter en halv times spil går der hul på scoringerne. Først header Lerager let Winds indlæg i mål for næsen af Sviatchenko, men fire minutter senere sender Evander et perfekt lob ind i feltet, som Kaba når frem til, så han kan løfte bolden i mål over Grytebust til udligningen.
Blot tre minutter senere falder Kaba i feltet efter nærkontakt med Lerager. Efter at have set episoden igennem på VAR-skærmen, dømmer Burchardt straffe. Det omsætter Scholz sikkert til midtjysk føring på 2-1, mens publikum råber ”Jydedommer” efter opmanden.
Københavnerne kan dog gå til pausen med en uafgjort stilling, da Wilczek i 43. minut kan lægge bolden i mål som en følge af, at Lössl giver en returbold midt ud i feltet på Biels afslutning på Boilesens pasning ind i feltet.
VAR er i aktion igen lige før pausefløjtet, så Lerager dømmes offside, da han header Wind fri til scoring mellem benene på Lössl.
Efter pausen er det gæsterne, der først viser tænder. Mabil og Dreyer har begge afslutninger, som Grytebust klarer. Midt i halvlegen er der gang i svingdøren. Begge hold skifter ud. Boilesen, der har voldt midtjyderne mange problemer på sin venstre kant, afløses af Viktor Kristiansen. Mabil og Kaba afløses af Cajuste og Brumado.
Et kvarter før tid fælder Cools Jonas Wind i et gennembrud og vises ud. Wind scorer sikkert på det efterfølgende straffespark til 3-2. København slår sejren fast i 86. minut, da indskiftede Daramy vinder en løbeduel med indskiftede Ailton i en kontra, hvor den unge københavner trækker ind i banen og afslutter mellem benene på Ailton og ind ved nærmeste stolpe til 4-2.
Med sejren har København givet rivalerne fra Vestegnen gode kort på hånden forud for opgøret torsdag i Aarhus.
Efter kampen mellem AGF og Brøndby var hovedparten af kommentarerne i TV3+, at Brøndby havde leveret en fantastisk præstation. KE Petersen karakteriserede den som en “sublim præstation”. Det var det ikke! Det var en mere end heldig sejr, der kun kom i stand i kraft af to store fejl af AGFs centerforsvarer og anfører, Sebastian Hausner. Især den hovedløse tilbagelægning i 73. minut, som spillede Uhre helt fri, var udslagsgivende.
Bevares, Brøndbys 10 mand kæmpede godt, efter at Frendrup korrekt blev udvist for sit andet gule kort efter en voldsom stempling på Casper Højer efter 35 minutters spil. Det gør næsten alle hold, der bliver reduceret med en mand – og naturligvis også Brøndby med mesterskabet inden for rækkevidde.
Der var alle ingredienser til en herlig fodboldkamp: Sol over Aarhus Stadion, 12 grader, behersket vind, fin plæne, godt 8.000 ivrige fodboldfans og to hold, der altid giver hinanden en god fight. Jeg kan blot ikke begribe, at man sætter Putros til at dømme kampen. Han er aarhusianer og hans bror har fået sin fodboldopdragelse i AGF. Risikoen for at presset mod ham bliver ekstraordinært stor for at vise, at han ikke dømmer til fordel for AGF, er til stede. Men jeg må indrømme, at Putros dømte bedre end de fleste SL-dommere i denne kamp. De afgørende kendelser var med VARs hjælp korrekte: to straffespark til AGF og det røde kort til Morten Frendrup.
Brøndby fik en drømmeåbning på kampen med en scoring efter fire minutter, da Hedlund spiller Uhre fri efter opdækningsfejl i AGFs centerforsvar, hvor Hausner kikser et indgreb. Men allerede fem minutter efter tilkendes Thorsteinsson et straffespark, da Hermansson fælder ham i feltet. AGF stillede op uden sin sædvanlige anfører og midterangriber, Patrick Mortensen, der er en sikker straffesparkskytte. Nu tog Højer tjansen, men hans spark var svagt, letlæseligt og ikke yderligt placeret, så Schwäbe klarede.
I 13. minut er en dårlig pasning fra Patrick Olsen ved at koste endnu et mål, da Hedlund igen kan sætte Uhre op til et frit skud, men han tøver en smule, og Hausner kommer flot imellem og blokerer afslutningen. Især i kampens begyndelse har Patrick Olsen mange boldtab. Men det er AGF, der svinger taktstokken med hurtigt pågående spil. Thorsteinsson er i hopla på venstre kant, hvor han nærmest gør, hvad der passer ham over for Hermansson.

I sekvensen før Frendrups udvisning har Hermansson i en headeduel svinget den ene arm bagud og ramt bolden med højt hævet arm. VAR kalder dommer Putros ud til skærmen, og så dømmer Putros igen straffe til AGF. Denne gang tager Patrick Olsen bolden og lægger den ind i modsatte side af Schwäbes satsning. 1-1 og fuldt fortjent.
I pausen skifter Niels Frederiksen Hermansson ud og sætter Børkeeiet ind. AGF’erne kommer ikke ud med samme intensitet og tempo i boldomgangen, men alligevel spiller hjemmeholdet sig til store muligheder. Midt i halvlegen sparker Diks over mål fra tæt hold, da Hausner havde headet bolden ned til ham efter et indlæg fra Patrick Olsen til 2. stolpe. I 77. minut laver Thorsteinsson et smukt lob hen over Schwäbe, som Hedlund når tilbage og kroger ud på selve målstregen. “Det er som Kent Nielsen i 92”, svinger Per Frimann sig op til i sin begejstring over Brøndbyspilleren. Senere sætter Thorsteinsson indskiftede Grønbæk op med et løft til området bag 2. stolpe, men han header forbi.
Trods massivt pres fra hjemmeholdet lykkes det ikke at få bolden over stregen. Dommeren havde bemærkelsesværdigt kun lagt tre minutter til, trods fire gange udskiftningssituationer, tidsudtrækning og behandling på banen. AGF havde naturligvis et stort overtag i både boldbesiddelse (64-36), skudstatistik (20-6, heraf 9-3 på mål) og hjørnespark (10-2), men altså ikke hvor det virkelig tæller (1-2)!
AGF betalte lærepenge. Grabara har trods træning omtrent hver evig eneste dag ikke lært at sparke ordentlig til en bold. Hvorfor bliver markspillerne ved med at lægge bolden tilbage til Grabara – selv når man er 11:10? Mon Hausner efterhånden kan koncentrere sig hele kampen igennem, og hvordan kan medspillerne hjælpe ham til det? Får AGF rettet op på disse to forhold i sæsonens sidste kamp, ude mod Midtjylland?
Med sejren indtog Brøndby førstepladsen med et point foran Midtjylland. Maxsø spillede en flot fighterkamp, Hedlund og Uhre var dygtige og effektive på de muligheder, de fik. Nu ligger guldet og glimter på Brøndby Stadion, når Nordsjælland kommer på besøg 2. Pinsedag.
Forventningerne på Vestegnen var formidable 2. Pinsedag. Brøndbys mange fans gjorde hvad de kunne og mere til for at bage op til den afgørende kamp på Brøndby Stadion med besøg af Nordsjælland, en modstander som Brøndby har haft en klar overhånd mod i lang tid. Solen skinnede, måske som et varsel.

I Herning regnede det. Midtjylland kunne med en sejr over AGF lægge et pres på Brøndby, og håbe at de unge spillere ville få “gummiben”. Betingelserne for en hjemmesejr blev væsentligt forbedret, da AGFs holdudtagelse blev offentliggjort.
AGF stillede op uden Hausner, Højer, Nicolai Poulsen, Patrick Olsen, Patrick Mortensen, Kevin Diks, Thorsteinsson og Bror Blume. De to sidste dog på bænken, hvor AGF kun mønstrede fem spillere mod Midtjyllands syv. Det var en pinlig beslutning, dybt unfair i forhold til Brøndby og så langt fra den oprindelige AGF-indstilling, hvor vi kæmper til vi segner, men med en fair indstilling. Hvordan skal AGF nogen sinde kunne påberåbe sig fair play fra andre aktører? Det er den slags manipulationer, som på et senere tidspunkt slår tilbage. Bevares – jeg anerkender, at det tåbelige turneringsformat, som sætter nr. 7 til at spille en play off om en Europaplads mod nr. 4, spiller ind. I mine øjne retfærdiggør det ikke David Nielsens disposition med at spare 8 stamspillere. Der er dybere anliggender på spil end et eventuelt godt resultat på fredag for AGF. Det kaldes selvrespekt! Det kaldes ærlighed!
Jeg vil nødig, at min klub skal forbindes med fedtspil og mangel på fairness. Hele fodboldeuropa råbte berettiget op, da 12 topklubber for nylig demonstrerede mangel på fairness og respekt for fodboldens sjæl. Det burde AGF have lært af!
Nu blev det den forventelige massakre i Herning med 4-0. Det reservespækkede AGF-mandskab stred OK, men over for Onyeka og Evander på midtbanen og Sviantchenko og Scholz i midterforsvaret havde spillere med få eller ingen kampe i bagagen ikke en chance. Skal nogen fremhæves må det blive centerforsvareren Thomas Kristensen, der spillede solidt og tog kampen med Kaba op. I glimt viste Tengstedt gode takter. Til gengæld så Grabara ikke godt ud ved to af midtjydernes scoringer.
I Brøndby koncentrerede spillerne sig om deres egen indsats, også selv om Midtjylland bragte sig midlertidigt foran i tabellen med en Evander-scoring i 17. minut. Lige før pausen lykkedes det så endelig Brøndby at omsætte et stort overtag til en scoring, da Hedlund kunne sætte Lasse Vigen op til en fortjent 1-0 føring. Fremragende bakket op af hjemmepublikummet fortsatte Brøndby dominansen, og allerede efter fem minutters spil i anden halvleg fik Slimane meget plads midt for mål, hvor han trykkede af fra 20 meter med et fladt skud i venstre side af målet, som Peter Vindahl ikke nåede ud til. 2-0. Trods et spillemæssigt overtag i resten af kampen til Nordsjælland lykkedes det ikke at ændre på stillingen.
Dermed havde Brøndby spillet sig til det danske mesterskab 2020-21! Tillykke til Niels Frederiksen, Martin Retov og Jesper Sørensen med en fornem præstation. Det må siges at være en overraskelse, når man ser på de spillertrupper, som Midtjylland og København råder over. Men med ungdommeligt gå-på-mod, hurtige omstillinger, kliniske afslutninger og en god portion held lykkedes det endelig for Brøndby at genvinde mesterskabet efter 16 års afsavn!
Midtjylland og København indtager de sekundære pladser. Da AaB besejrede Sønderjyske i Haderslev med 4-0, bliver det et klassisk jysk opgør fredag aften, AGF – AaB, som afgør hvem der får den sidste Europaplads.
Onsdag aften intensiveredes jagten i England PL på de europæiske pladser. Den vigtige fjerdeplads som giver adgang til CL var i høj grad på spil, da Chelsea tog mod Leicester på et tilskuer-corona-fyldt Stamford Bridge. Det kunne mærkes, at Chelsea havde sit publikum i ryggen. Et opildnet mandskab lagde et stort pres på pokalvinderne. Mirakuløst slap gæsterne til pausen med 0-0, men det skete efter at VAR havde annulleret en Timo Werner-scoring i 35. minut. Skudstatistikken beretter om en ensidig forestilling med 11 Chelseaafslutninger mod 1 til Leicester, som oven i købet var forbi mål.
Kort ind i anden halvleg tromlede Rüdiger bolden i mål på et hjørnespark. Leicester havde stadig svært ved at finde modsvar, og kampen syntes afgjort, da den dygtige midterforsvarer, Fofana, letsindigt søgte at prikke bolden fra Werner i kanten af feltet på veje ud mod sidelinjen, men ramte tyskeren. Mike Dean (underligt at en Merseyside dommer sættes til at dømme en kamp som har så stor betydning for Liverpool!) kan efter VAR-gennemsyn pege på pletten, og Jorginho omsætter i vanlig stil straffesparket til 2-0.
Men kort inden straffesparket har Rodgers udskiftet en skuffende Maddison med Iheanacho. Han bliver spillet helt fri i 76. minut efter Ndidis gode pres og erobring, og han udplacerer Mendy med et fladt skud. Resultatmæssigt lever kampen, men Chelsea kontrollerer stadig kampen og vinder meget fortjent. Dermed er vejen helt åben for Liverpool, der med den ventede sejr ude over Burnley torsdag før sidste spillerunde står med samme pointtal som Leicester, men med en fire måls bedre målscore.
6. pladsen, der giver adgang til Europa League gruppespil, har også mange bejlere. Forud for midtugen havde både Tottenham og West Ham 59 points, mens Everton med 56 og i en outsiderposition Arsenal med 55 points mest havde håbet at klynge sig til. Både Everton (1-0 hjemme over Wolves) og Arsenal (3-1 ude over Crystal Palace) gjorde hvad de kunne. Derimod måtte Tottenham på hjemmebane se sig slået 2-1 af Aston Villa.
På papiret så det ud som en overkommelig opgave for West Ham med en udekamp mod nedrykningsdømte West Bromwich Albion. Men Sam Allardyces mandskab gav sig ikke, og fik styrket håbet om sejr, da West Hams sikre målmand Fabianski blev skadet under opvarmningen, så Rudolph måtte overtage posten. Det så ud til at give kommunikationsmæssige problemer og usikkerhed i forsvaret af feltet.
Da Johnstone i begyndelsen af kampen begik straffe mod Antonio, så det ud til at vejen var banet for en given sejr til gæsterne. Men Rices skud afværgede den talentfulde keeper. Godt bakket op af et entusiastisk publikum var det hjemmeholdet, der i første halvleg spillede bedst. Efter en lille halv times spil bragte Albions sig i spidsen, da sit holds bedste, Pereira, sendte et indadskruet hjørne afsted, som snittede Souceks hoved og gik i mål. Først til allersidt lykkedes det Hammers at finde vej til nettet, da Benrahmas tværpasning tæt under mål, blev styret i kassen til udligning.
West Bromwich gav gæsterne mange problemer hver gang de sendte bolden ind i feltet, hvor forsvarene virkede nervøse. Men det lykkedes at holde værterne fra fadet. I stedet var det West Hams tur til at udnytte et godt slået hjørne. I 82. minut steg Ogbonna til vejrs ved 2. stolpe og pandede Cresswells centring ind. I slutfasen lykkedes en kontrasatsning, hvor Lingard dygtigt satte Antonio op med et frit skud til 3-1. Mission completed!
Pinsedag faldt så afgørelsen på de europæiske pladser!
Der var nok at holde øje med på sidste spilledag i PL:
3.- og 4. pladsen, som giver CL-pladser, stod mellem Chelsea, Liverpool og Leicester.
5. og 6. pladsen til EL, der for 6. pladsens vedkommende var et mellemværende mellem West Ham og Tottenham.
Conference League til 7. pladsen, hvor Arsenal kunne komme på tale.
Kampforløbet udviklede sig således:
16. minut Vardy scorer på straffe til Leicester 1-0 Tottenham. Leicester nr. 3, Chelsea nr. 4.
30. Fornals til West Ham 1-0 Southampton. West Ham nr. 6.
33. Fornals til West Ham 2-0 Southampton. West Ham nr. 6.
36. Mane til Liverpool 1-0 Crystal Palace. Liverpool nr. 3, Leicester nr. 4.
40. Kane til Leicester 1-1 Tottenham. Liverpool nr. 3, Chelsea nr. 4.
43. Traoré til Aston Villa 1-0 Chelsea. Liverpool nr. 3, Chelsea nr. 4.

49. Pepé til Arsenal 1-0 Brighton. West Ham nr. 6, Arsenal nr. 7, Tottenham nr. 8.
50. Vardy til Leicester 2-1 Tottenham. Liverpool nr. 3, Leicester nr. 4.
52. El Ghazi til Aston Villa 2-0 Chelsea. Liverpool nr. 3, Leicester nr. 4.
60. Pepé til Arsenal 2-0 Brighton. Arsenal nr. 7, Tottenham nr. 8.
70. Chelwell til Aston Villa 2-1 Chelsea 1. Liverpool nr. 3, Leicester nr. 4.
74. Mané til Liverpool 2-0 Crystal Palace. Liverpool nr. 3, Leicester nr. 4.
76. Schmeichel til Leicester 2-2 Tottenham. Liverpool nr. 3, Chelsea nr. 4.
86. Rice til West Ham 3-0 Southampton. West Ham nr. 6, Arsenal nr. 7.
86. Bale til Leicester 2-3 Tottenham. West Ham nr. 6, Tottenham nr. 7.
95. Bale til Leicester 2-4 Tottenham. West Ham nr. 6, Tottenham nr. 7.
Premier League 2020-2021:
1. Manchester City 86 p.
2. Manchester United 74 p.
3. Liverpool 69 p.
4. Chelsea 67 p.
—
5. Leicester 66 p.
6. West Ham 65 p.
—
7. Tottenham 62 p.
—
.
.
18. Fulham 28 p.
19. West Bromwich 26 p.
20. Sheffield United 23 p.