Sportsmanship i turneringens sidste kampe

Det bliver hvert år et tema, når de sidste spillerunder melder sig, hvorvidt alle hold udviser fair play og stiller med stærkeste mandskaber i kampe, der reelt er uden den store betydning for klubben, men som kan have enorme konsekvenser for andre. Især i engelsk fodbold er det en uskreven regel og udtryk for det sportsmanship, som heldigvis stadig præger forventningerne på de breddegrader.

For mindre end et par uger siden så vi det voldsomste brud med denne værdifulde tradition for sportsmanship og fair play, da seks engelske klubber gik med seks kontinentale med den hensigt at lave deres egen lukkede liga. Her ville klubberne have sikre og store indtægter uden at tænke på at skulle kvalificere sig til ligaen. Det vakte heldigvis et ramaskrig i største parten af engelsk fodbold og i øvrigt alle mulige andre steder. Det var et eklatant eksempel på den grådighed, der præger ejerne af disse klubber, som ikke har forstået, at fodboldklubber har en særlig sjæl!

Man kunne måske forvente, at de formastelige klubber havde lært af den reaktion, deres aktion blev mødt med. Men nej, denne mangel på indsigt i og respekt for engelske kvaliteter og traditionelle holdninger til fodbolden, kom også til udtryk, da Manchester City stillede op til PL-kampen hjemme mod Chelsea.

Som min gode kollega og ven, engelske Ian Salter, der bl.a. har en fortid som træner i Charlton, så fortræffeligt udtrykte det i et Facebookopslag efter kampen:
“I am not a supporter of any of the teams fighting for the four first places in the Premier League, so I have no motive(s) with what I am about to write. Presumably the team Man City selected to play in the semi final of the Champions League earlier this week (Tuesday), was their best eleven and notably they did beat one of the best teams in the competition. Then today, against Chelsea (one of those teams fighting for one of the four top positions) they field only two players from the semi final. Making nine changes.
Deservedly and just about ironically, they lost 1-2. Despite having the chance to go 2-0 ahead and missing a penalty. A blind man could see, that quite a few of the ”changes” were not up to their task (especially defensively) against a well motivated Chelsea team (who incidentally, had also played Champions League on Wednesday). They (Chelsea) managed to field most of their team from earlier in the week. With a little bit more luck and scoring from the penalty, City could say ” they were good enough”. But they simply were not and they lost.
Now, I have two points ! Firstly, they dishonoured the Premier League as a competition ! Then they let down all the clubs doing their best to overtake Chelsea or stay ahead of Chelsea. (West Ham for example, would have been really pleased with a City victory). But obviously, Man City do not care about that, not one bit).
Secondly, those of us, even the neutral ones like me, look forward to two of Englands best football teams and we ”pay” our ”TV money” with great expectations of watching a ”fair” game with two top teams on show. Not a reserve team match. (Please don´t tell me about their squad and how good they are, that does not hold water, otherwise Mendy, Ake, Aguero, Jesus, etc. would be regular players and they are not). These might be modern times, but there has always been a tradition in England for clubs to ”play fair” and field their strongest team.In the past, those clubs not ahering to these simple rules, have been punished”.

Pep Guardiola – lader hånt om fair play for andre

Jeg kunne tilføje, at Guardiola stillede op i en mærkelig 5-1-3-1 formation i stedet for den normale 4-3-3, og at den sædvanlige stil med masser af boldbesiddelse og sikker angrebsopbygning nu var afløst af lange bolde så hurtigt fremad som mulig.

Leeds og Newcastle havde skabt ravage i striden om topplaceringerne med sejre over henholdsvis Tottenham og Leicester. Desværre kunne West Ham ikke udnytte muligheden, da Everton søndag aften kom til London Stadium. Trods massivt spilovertag manglede Hammers gennemslagskraft og evne til at nedbryde et klogt spillende Evertonhold.
Kampens eneste mål faldt midt i 1. halvleg da Godfrey efter et Hammers boldtab midt på banen sendte en dyb bold afsted, der førte til en løbeduel mellem Dawson og Calvert-Lewin. Den vandt Evertonangriberen, der udplacerede Fabianski med et fladt spark i det lange hjørne.
Liverpool fik føling med West Ham med en 2-0 sejr over Southampton. Meget står stadig åbent. City bliver mestre, og Manchester United, der vandt 3-1 på Villa Park, bliver nummer to. Chelsea har gode chancer for at fastholde sin nuværende tredjeplads, mens kampen om resten af Europapladserne ser meget åben ud med tre runder igen.

Jeg må lette på hatten over Horsens, som ikke lod sig knække mentalt af, at holdet allerede er dømt til nedrykning. På Lyngby Stadion vandt de gule med 4-3 og sendte dermed Lyngby med ned i 1. division. Pep Guardiola kunne lære noget af Jens Berthel Askou!

Vejle Boldklub sikrede sig for første gang siden slut-90’erne, hvor jeg i øvrigt var scout for daværende og legendariske træner, Ole Fritsen, en ny sæson i Superligaen. Det skete med en flot 4-2 sejr i Nørreskoven over Sønderjyske. Omdrejningspunktet for VBs offensiv var den lille brasilianer, Sousa, der både kan drible, finde medspillerne og selv afslutte. I søndagens opgør scorede han to gange mens Saeid Ezatolahi supplerede med et fremragende langskudsmål og indskiftede Lukas Engel satte streg under sejren med et smukt mål efter kombination med Sousa.
Som Flemming Povlsen så rigtigt kommenterede: – Det er altid noget specielt at komme på Vejle Stadion!

Sousa – teknisk dygtig spiller i bedste Vejle-tradition

Den tredje kamp i nedrykningsspillet udspillede sig fredag aften i Odense, hvor AaB var på besøg. Nordjyderne kunne ikke finde takterne fra den forrige kamp frem, så OB dominerede kampen. Fynboerne bragte sig foran kort før pausen på et fint mål af Baskim Kadril. I overtiden troede AaBs spillere, at Prica havde udlignet, da han fornemt vendte rundt med bolden på fødderne og kanonerede den ind i fjerneste hjørne. Men VAR dømte ham offside med 10,5 cm ifølge oplysninger fra Viasat. Dommeren havde dømt mål i første omgang, og så er det urimeligt, at VAR-dommeren mener, at der er tale om en klar og tydelig fejldom. I Onside-studiet søndag aften søgte man at belyse, hvor teknisk usikker en sådan afgørelse i virkeligheden er.

Det er naturligvis ikke alene VAR, der bevirker, at der sker kampafgørende fejl og urimeligheder. I “guldkampen” på Brøndby Stadion, hvor mestrene fra Midtjylland var gæster, var det noget så gammeldags som dommerskøn, måske dommerens mod, der var kampafgørende.
I første halvleg gav dommer Kjærsgaard direkte rødt til Paulinho fra Midtjylland, da han i en eftertackling trådte hen over bolden og ramte Frendrups fod. Det var måske ikke det mest oplagte røde kort, men kan forsvares.
Til gengæld er det svært at forstå, at Kjærsgaard ikke gav Radosevic sit andet gule kort, da han lige for næsen af dommeren sparker over bolden og rammer Onyekas ben. Til også kommentatorernes forbløffelse undlader Kjærsgaard helt at dømme frispark, selv om forseelsen i hvert fald var til gult. Det er spekulation, hvis jeg antyder, at det kan have spillet ind, at Kjærsgaard på et tidligere tidspunkt havde dømt et straffespark til Midtjylland med VARs hjælp, da Frendrup spillede bolden med armen inde i feltet.

Nu måtte Midtjylland spille mere end en halvleg 10:11, og det viste sig i sidste ende at være for stort et handicap, så Brøndby kunne skabe fornyet spænding om mesterskabet med en 3-1 sejr og dermed kun ét point mellem de to hold i toppen af rækken.
I mine øjne var det en mærkværdig disposition af Priske, at han med et kvarter igen tog Scholz ud og lod Sviatchenko blive på banen. Som jeg ser dem, er Scholz langt den bedste af de to midterforsvarere både defensivt og ikke mindst offensivt. Men der kan måske ligge fysiske årsager bag?

I Randers stillede Thomasberg med et decimeret mandskab af hensyn til torsdagens pokalfinale. Vito Hammershøy-Mistrati var helt uden for truppen, og det var Erik Marxen også, men det var på grund af karantæne. På bænken havde Thomasberg sat nøglespillere som Egho, Kallesøe og Piesinger. Det er ikke fair over for de andre hold i topstriden, men måske heller ikke særlig klogt. Hold, der har tabt den seneste kamp, har svært ved at vinde den næste. Fra søndag til torsdag kan spillerne sagtens restituere.

Heldigvis straffede AGF Randers’ fedtspil. I første halvleg kørte AGF hjemmeholdet helt ud af banen, men forsømte at lukke matchen. Det blev kun ved det ene mål, som Diks – banens bedste – scorede på et smukt, kraftfuldt hovedstød på Højers glimrende serv ved et frispark højt oppe på banen. Det skete midt i halvlegen. Skudstatistikken fra 1. halvleg siger 10 forsøg fra AGF og kun ét fra hjemmeholdet. Til gengæld var kun to af gæsternes afslutninger indenfor målrammen.

Patrick Mortensen havde svært ved at komme til ordentlige træf på de indlæg, der kampen igennem nåede ham. Målfarligheden er ikke tilstrækkelig hos spillerne i næste geled – Diks fraregnet. Bror Blume og Gift Links spiller uden selvtillid, Grønbech stresser i afslutningerne og Patrick Olsen bringer sig for sjældent i afslutningspositioner.

I anden halvleg kom Randers langt bedre med, og AGF fik ikke første halvlegs plads til sine gennembrudsmønstre. Efterhånden som udskiftningerne meldte sig, blev Randers stærkere med bl.a. Egho og Kallesøe indskiftet, mens AGF blev svagere, da Munksgaard og Hvidt afløste Nicolai Poulsen og Gift Links.

AGF’erne blev mere og mere nervøse i bestræbelserne på at hive en 1-0 sejr hjem, og Randers var tæt på at udnytte usikkerheden ved klumpspil i feltet i overtiden. Men det lykkedes for aarhusianerne at vinde for anden gang i træk over skrækmodstanderen, Randers.

Jeg må anholde tåbelige udtalelser fra kommentatorerne Daniel Ortved og Bo Henriksen, der under kampen gav udtryk for, at “det Patrick Olsen lavede i sidste uge (som en kommentar til Viktor Fischers skuespil i kampen forinden) var superfedt”, som Daniel Ortved udtrykte sig. Bo Henriksen: “Det kan vi godt li'”!
Det er som om, de tror de kan udtale sig ansvarsfrit i forhold til de mange børn og unge, der sidder og ser med!
Det er i hvert fald ikke fodbolden, de tjener!

Mandag aften tager Nordsjælland mod København i 29. rundes sidste kamp. Så er der kun tre runder tilbage, hvor meget endnu kan ændre sig i toppen.

Skriv en kommentar