Kampen søndag aften mellem AGF og København blev sæsonens mest intense opgør. Holdene kom med hver sit udgangspunkt fra midtugerunden. AGF havde endelig overvundet Randers’ tag på de hvide med en 2-0 sejr, mens København led et forsmædeligt nederlag på 4-1 i Herning mod Midtjylland.
Mit første notat vedrørende denne kamp var et spørgsmål: Kan urutinerede dommer Morten Krogh magte en højeksplosiv kamp? Svaret skulle vise sig at være et rungende NEJ! Det vender jeg tilbage til!
I samme ombæring må jeg undre mig over DBUs valg. Mig bekendt er det DBU’s dommerchef, dommerpåsætter Tine Pleidrup Johansen, der har opgaven. I sig selv må det undre, at det ikke er en tidligere topdommer som har den opgave!
Hos AGF var den lange skadesliste suppleret med karantæneramte Patrick Mortensen og i hans sted vikarierede unge Alexander Ammitzbøll, mens København måtte undvære skadede Rasmus Falk. Viktor Fischer var sat på bænken. Til gengæld var der hele 8.500 AGF-fans på lægterne, og de skabte en medlevende kulisse.
Allerede i kampens indledning stangede Mathias Jørgensen en albue i hovedet på sin direkte modstander, Ammitzbøll, og da Krogh end ikke dømte frispark, anede jeg, hvad vej det ville gå. Men Jørgensen skulle siden vise sig at blive tørret ved flere lejligheder af den unge angriber. I 16. minut begår Mathias Jørgensen en stor fejl, så Ammitzbøll kan opsnappe bolden og bringe sig alene med Grytebust, men keeperen afværger.
AGF angriber med mange mand og virker farlige, men København har bolden mest. Det er intenst med mange nærkampe. I et kontraangreb skubber Wilczek AGFs anfører Hausner til jorden langt fra bolden, men ingen reaktion fra dommeren. Få minutter senere skubber Københavns unge backtalent, Victor Kristiansen, med armen og uden at have bolden indenfor spilleafstand Albert Grønbæk ud over baglinjen i feltet. “Lille skulder”, siger kommentator Per Frimann. Ingen reaktion fra dommeren – tør han ikke?
I 25. minut finder Ankersen Stage efter et hjørnespark. Den tidligere AGF’er dirigerer sit hovedstød ind til Jonas Wind, der er søgt ind i et forbløffende frit rum midt for mål, hvor han med en yderside dirigerer bolden over i fjerneste side af målet uden chance for Grabara. 0-1.
Blot fire minutter senere fælder Ankersen Casper Højer efter at han har spillet bolden lidt uden for feltet. “Der er ikke frispark”, siger Per Frimann, men ikke desto mindre giver dommer Krogh både frispark og gult kort til Ankersen. Casper Højer kanonerer efterfølgende bolden ind tæt op ad stolperoden i Grytebusts side af målet. 1-1.
Et par minutter senere begår Diks nøjagtig samme forseelse som Viktor Kristiansen lavede på Grønbæk, men nu er det langt ude i siden, og så dømmer Krogh frisparket. Mærkværdigvis kommenterede Frimann det ikke med sin “Lille skulder”.
Kampens intensitet er uformindsket med AGF i teten. Dommer Krogh lader kortene flyve mod de to trænerbænke efter en episode, hvor Thorsteinsson klart skubber Daramy, så han falder og rammer Højer. Krogh overser et klart frispark til København. Daramy bliver så skadet at han må lade sig udskifte inden pause og erstatte med Viktor Fischer.
Anden halvleg fortsætter med hård fight. Lerager er den første, der forsøger sig med en afslutning, men langt over mål. Grabara i AGFs mål er årvågen og kaster sig frem og bokser en bold væk for næsen af Wilczek. I 56. minut har Fischer en afslutning, som havner ud over sidelinjen. Minuttet efter er der mere præcision i ex-AGF’eren, da han tager et hjørnespark i højre side. Han finder Jens Stage, der stiger til vejrs og pander bolden hen over Grabara i det lange hjørne. Smukt hovedstød! 1-2. De to tidligere AGF’ere satte sig igennem.
Her fra ændrer Fischers rolle sig. Gang på gang kaster han sig teatralsk efter kontakt med en modstander. Den første gang han overspiller kan man måske bære over med, men efter anden gang ville en dygtig dommer have taget Fischer til side og fortalt ham, at det ville han ikke se mere af. Denne form for tidsudtrækning fortsætter så mange gange, at en kommentar på AGFs Facebookopslag af Nikolaj Hornbek lyder. “Hvis Fischer var en kat, havde han vel kun et par liv tilbage efter i dag”!
Jeg kender Viktor og har fulgt ham fra lilleputårene og ved, at han har så meget sundt og godt med sig hjemmefra, at jeg har svært ved at forstå, hvorfor han er begyndt at påtage sig denne taber-attitude, som det er at forsøge at vinde kampene ved at snyde sig til tidsudtrækning og måske at tilføre modstanderen uberettigede straffe. Det er så langt fra morfar, Poul Pedersens arv, som tænkes kan!
Viktor, du er en alt for god fodboldspiller til at betjene dig af disse midler! Hvis spillet i perioder ikke kører for dig, så ved du, hvad du bør gøre: spille enklere, arbejde hårdere og være tålmodig! Så er du også fri for at stille dig op efter kampene og udtrykke holdninger og meninger, du dybest set ikke kan stå inde for.
Nu lykkedes det for København at stå kampen igennem og hente alle tre points. Men det var så tæt på, at AGF havde fået uafgjort, som tænkes kan. I det allersidste tillægsminut – oven på stor ophidselse fra AGF’erne efter Fischers seneste skuespil – sendte Munksgaard et langt indkast ind i Københavns felt. Her sprang fremløbne målmand Grabara højest og headede bolden bagud til Bror Blume, der helflugtede med et brag på trekantsammenføjningen.
I de sidste 10 minutter af kampen var Zeca i øvrigt heldig med ikke at blive udvist. Først fik han et gult kort for at nedlægge Ammitzbøll, men to minutter senere havde Krogh ikke modet, da han begik endnu et groft frispark.
AGF havde fortjent bedre. Ikke alene blev holdet bortdømt i flere afgørende situationer, men de hvide havde både de fleste skudforsøg og endda to forsøg på træværket. København havde i Stage og Wind sine bedste kort, mens Mathias Jørgensen, Grytebust og Viktor Fischer ikke holdt niveau.
Viasats dækning af kampen var pinlig. Ikke blot havde de to kommentatorer, Schwartz og Frimann, svært ved at undertrykke deres sympatier, men det efterfølgende interview, som Kroner og Frimann begik med Jess Thorup, var rent mikrofonholderi. Hvorfor konfronterer de ikke cheftræneren med Fischers skuespil? End ikke da Thorup siger: “Lad os nu spille fodbold”, anholder de hans udtalelse.
I studiet overdriver KE Pedersen som så ofte før, da han udtaler: “København vandt samtlige 2. bolde i 2. halvleg”. I så fald var det en gåde, at Bror Blume fik afsluttet i slutsekunderne!
Tidligere på søndagen vandt Brøndby 2-0 over Randers. I 41. minut stak Lindstrøm en bold i dybden til Uhre, der er onside, fordi Mathias Nielsen ikke havde holdt backlinjen, og så udnyttede den hurtige angriber effektivt muligheden. Det blev 2-0, da Slimane kunne lægge bolden i mål med en flad inderside på Hedlunds fine gennembrud og præcise cut-back.
Randers kunne nemt spille sig op til kanten af feltet, men så kneb det med at skabe det egentlige gennembrud og målchancen. Brøndby var effektive med enkle midler.
Mandag aften tager Nordsjælland mod Midtjylland.
I nedrykningsspillet lykkedes det ikke for Lyngby at rykke nærmere redning. I Odense tabte Lyngby fortjent 2-0. Sønderjyske lykkedes med at stå tilbage og sende momentvise modangreb afsted mod Vejle, der var langt det mest boldbesiddende mandskab, men manglede skarphed i afslutningerne, selv om den franske teenager, Ekitike, var uhyre tæt på.
I Horsens vandt hjemmeholdet fortjent 1-0 mod et tamt og uinspireret AaB-hold. Hvad sker der i den nordjyske storklub?
I England var der hård kamp om fjerdepladsen i PL. Først havde Liverpool chancen for at sætte sig på pladsen nogle få timer, da Newcastle var på besøg. Det begyndte godt for de røde og Salah, der allerede i det tredje minut lavede et strålende mål, da han stærkt markeret i feltet modtager bolden med ryggen til målet og med sin første berøring trækker fri af sin oppasser og banker bolden op i målhjørnet, utagelig for Dubravka i målet.
Liverpool dominerer stort, men Newcastle er ikke uefne i sine angreb anført af Saint-Maximin, som hjemmeholdet har svært ved at matche. Det store spilovertag bliver ikke omsat til yderligere scoringer, primært fordi Mané er helt ved siden af sig selv for tiden. I slutminutterne scorer Callum Wilson med et rigtigt energimål, men VAR afslører, at bolden har rørt hans arm, og selv om den er helt inde til kroppen og berøringen er uforsætlig, underkendes scoringen. Det er en tosset regel! Alligevel lykkes det til allersidst indskiftede Willock at få bugseret bolden i mål på Gayles assist. 1-1 og ingen fjerdeplads, men et godt point til Newcastle, der ser ud til at redde sig.
Et par timer senere er det den direkte konfrontation om fjerdepladsen. West Ham mod Chelsea. Det meste af kampen står West Ham lavt og satser på sine farlige kontrastød. I 36. minut opstår en VAR-situation, da Soucek sparker en nedfaldsbold mod mål, men skuddet blokeres fra at gå i mål af Azpilicuetas arm. Er der en bevægelse mod bolden? VAR finder ikke noget kriminelt, og det er sikkert korrekt. Men det er lidt paradoksalt, at så snart en angriber berører bolden blot den mindste smule med armen, så er det kriminelt, også selv om han ikke som forsvareren har en fordel af det.
Tre minutter før pausen falder kampens eneste scoring, da Chilwells flade indlæg inde under mål finder Timo Werner, som let scorer. I opbygningen til målet havde Ogbonna sluppet Werner i en nærkamp og siden undlod Soucek og Balbuena at holde øje med tyskeren.
Kampens mest kontroversielle situation opstod i det 81. minut, da Balbuena clearer en bold lige inden Chilwell når den. I forlængelse af sparket rammer Balbuenas sparkefod Chilwells ben. Dommer Kavanagh bliver opfordret af VAR-dommer Peter Barnes til at se nærmere på episoden. Han går til skærmen, kommer tilbage og giver Balbuena rødt.
David Moyes’ kommentar efterfølgende: “Jeg kan kun sige, at det er nogen som aldrig har spillet selv, der kan dømme sådan!”
Efterfølgende har alle de engelske “pundits” udtrykt deres fordømmelse af kendelsen.
Former England captain Alan Shearer, speaking on Match of the Day: “Where is he meant to put his foot? What I would say about this is Chris Kavanagh, the on-field referee, he’s got to get that right. Then Peter Bankes tells him he should go to the screen and have a look at it. He should say ‘no, I’m not having that, I’m not accepting that it is a red card Peter Bankes. Forget it.’ It’s never ever a red card”.
Former Arsenal and England defender Lee Dixon said: “If that’s a red then the game has gone. Where is Balbuena suppose to put his leg? In his pocket? Levitate? Somebody please tell me”.
And former England striker Gary Lineker said on Match of the Day the incident “probably wasn’t even a foul”. He added: “How can VAR and the referee get it so wrong? It’s just baffling. Utterly baffling.”
Konklusionen er desværre alt for ofte, at Liverpools legendariske manager Bill Shankly havde en pointe: “The trouble with referees is that they know the rules, but they do not know the game”.
Helt galt går det, når også reglerne er uden kontakt med spillets ånd!
..............Fodboldromantikeren 