Det begyndte sløjt for formstærke West Ham, der tirsdag 26. januar troppede op på Selhurst Park med håbet om at forlænge det nye års stribe på fem sejre, fire i Premier League og én i FA Cup. Allerede efter to minutters spil bragte Zaha Crystal Palace i front, da Ogbonna med et forfejlet forsøg på at opsnappe bolden trådte et stort skridt frem og efterlod plads til Zahas flade, hårde afslutning tæt op ad den ene opstander.
Men det rystede ikke Hammers, som i det ottende minut scorede et usædvanligt mål, da Fornals fandt Antonio med en løftet aflevering mod baglinjen, hvor det lykkedes frontløberen at tippe bolden ind foran mål, så Soucek kunne løbe til og heade i mål. West Ham dominerede kampen med fint pasningsspil og rolig boldomgang. Den høje tjekke kom igen på måltavlen, da Cresswell fra en halvdyb position sendte et frispark til området ved 2. stolpe, hvor han dæmpede bolden med låret og flugtede bolden i mål fra tæt hold. Det var Souceks 10. mål for West Ham.
Crystal Palace kunne slet ikke få sit spil til at fungere. West Hams spillere var hurtigere i tanke og handling, forsvarsspillet var afklaret og selvtillid prægede indsatsen. Antonio havde ikke heldet på sin side ved i hvert fald tre tilfælde, hvor hans afslutninger to gange ramte træværket og en tredje gang blev blokeret på mållinjen. Rice, Soucek og Benrahmi dominerede midtbanen med dynamisk, chanceskabende spil.
Fra 2. halvlegs begyndelse var Crystal Palace en kort periode bedre med, men snart havde Hammers igen fuld kontrol over begivenhederne. Belønningen kom i 63. minut, da stopper Dawson pandede et Bowen hjørne i mål ved 1. stolpe til en to-måls føring. Den holdt indtil de allersidste sekunder, hvor indskiftede Batshuayi lykkedes med at sende bolden mellem benene på Cresswell og udenfor Fabianskis rækkevidde til et trøstmål.
3-2 sejr og den sjette i træk! Cifrene fortæller slet ikke den sande historie om matchen, som vel rettelig burde have været en 5-1 sejr. Det var en sjælden helstøbt indsats af West Ham!
En gammel West Ham-dreng, Frank Lampard, fik, dagen før Hammers fejrede sin sjette sejr i 2021, sparket som Chelsea-manager af den utålmodige russiske ejer, Roman Abramovich. Dagen efter udpegede Chelsea Thomas Tuchel som ny manager. “Super-Frank” var fortid!
Der var derfor særlig interesse for, hvordan Chelsea ville vise sig frem under den nye manager, som onsdag sendte sit hold mod Wolves på Stamford Bridge. Væk var søndagens hattrickhelt i FA Cup sejren på 3-1 over Luton, Tammy Abraham, og væk var Lampards foretrukne midtbanedynamo, Mason Mount. Heller ikke Reece James og Christian Pulisic var der plads til i startopstillingen. Tuchel satsede på de rutinerede Giroud, Jorginho, Azpilicueta og Hakim Ziyech.
Chelsea dominerede stort kampen igennem, hvad boldbesiddelsestallene demonstrerer, 79% – 21%! Men det blev kun til fem afslutninger på mål, mens Wolves var helt tamme med nul! Til gengæld forsvarede ulvene sig godt – og heldigt, så resultatet blev en målløs affære. På sin egen bagvendte måde harmonerede det godt med de fleste Chelseafans reaktion på fyringen af deres legende: Målløs!
Men ugens største overraskelse var nok alligevel, at det lykkedes det absoluttet bundhold, Sheffield United, at vinde 2-1 over topholdet Manchester United, oven i købet på Old Trafford! Og det var fortjent, indrømmede Ole Gunnar Solskjær!
Torsdag aften skulle Liverpool forsøge at rejse sig oven på blamagen mod Burnley og nederlaget til Manchester United i FA Cup. Men opgaven så svær ud: udekamp mod Tottenham. Traditionelt har Liverpool et godt tag på Tottenham, og den tradition blev der ikke rokket ved denne gang.
Kampen åbnede forrygende med to næsten identiske scoringsforsøg inden for de allerførste minutter. Først slap Mané helt fri, men overplacerede sit venstrebensskud. Minuttet efter viste Son, hvordan sådan en situation skulle løses, da han med sit venstreben passerede Allison ved nærmeste stolpe – men VAR afslørede, at Son havde været et par centimeter eller mindre offside.
Liverpool dominerede med et klart spilovertag, men Tottenham var farlige med sit direkte angrebsspil baseret på at true rummet bag Liverpools forsvarslinje og på en unik spilforståelse mellem Son og Kane. Farligst bliver dog Mané, der to gange slipper fri alene med Lloris. Midt i halvlegen bander han på Salah og når at prikke bolden tæt under mål, men Lloris reagerer lynhurtigt og får nærmeste hånd på bolden og afværget. Senere slipper han igen igennem og afslutter godt, men igen klarer Lloris.
Stormløbene mod Tottenhams mål lykkes i halvlegens tredje overtidsminut, da Mané har overraskende let ved at slippe igennem i venstre side og lægge et fladt indlæg ret tæt på mål. For en sjælden gangs skyld er Lloris passiv, så Firmino kan løbe til og skrabe indlægget i mål til en fortjent 1-0 føring til Klopps mandskab.
Skader bevirkede desværre, at både Kane og Matip måtte lade sig udskifte til 2. halvleg. Det havde nok mest indflydelse på Tottenhams muligheder, da Kane er omdrejningspunktet og langt vigtigste spiller for Mourinho og Spurs. Anden halvleg begyndte som første. Kampen var dårligt kommet i gang før Mané igen forsøgte sig med en afslutning, som Lloris denne gang halvklarede og slog i feltet, hvor Alexander-Arnold kom sprintende til og kanonerede bolden i mål i det lange hjørne. 0-2. Men Tottenham svarede hurtigt igen, da Pierre-Emile Højbjerg på en tværpasning udenfor Liverpools felt trykkede til bolden med et udadskruet spark, der endte utageligt for Allison tæt op ad stolpen.
Med sit første mål for Tottenham fik danskeren givet hjemmeholdet lidt håb tilbage. Men det punkterede hurtigt, da Liverpool ikke lod sig mærke med reduceringen, men fortsatte med højt tempo og offensiv indstilling. I 55. minut troede Liverpool, at de med et mål af Salah efter lynhurtigt gennembrudsspil reelt havde afgjort kampen, men dommer Atkinson underkendte scoringen, da han havde konfereret med VAR-skærmen og set, at Firmino under opbygningen havde haft en boldberøring med højre hånd. Hvor langt tilbage skal man rulle begivenhederne for at tjekke for eventuelle fejl? Mange berøringer og spillerinvolveringer er øjensynligt svaret, og det er ikke min kop the!
Men midt i halvlegen falder alligevel et tredje mål til Liverpool, og igen er Mané hovedrolleindehaveren. Alexander-Arnold sender et tidligt rundskævt, hårdt indlæg ind foran Tottenhams mål, hvor den urutinerede Spursstopper, Joe Rodon, ikke resolut bremser indlægget, der får lov at passere ham til Mané, der gør kort proces og smadrer bolden i mål fra nært hold. 1-3 og kampen er afgjort. Med Kane ude har Tottenham ingen modsvar!
Liverpool viste sig igen frem som det powerhold, vi længe har kendt det som. Men bekymrende for holdets mesterskabschancer er skadessituationen for de centrale forsvarsspillere, men måske kan angriberne med genvunden selvtillid rigeligt kompensere for defensive mangler.
Tottenhams chancer for topplaceringen ser derimod stærkt forringede ud, hvis Kanes skade holder ham ude i længere tid.
Lørdag bød på et klassisk opgør, Arsenal – Manchester United. Arteta har efterhånden fået sit hold op i gear, og Arsenal var da også en jævnbyrdig modstander for topholdet. Der var højt tempo og få tekniske fejl i kampens indledning. Kampen igennem var der masser af forsøg på afslutninger, men få inden for målrammen. Nærmest ved en scoring var Lacazette med et frispark i anden halvleg, som han tordnede mod Manchester Uniteds overligger. Skuffende endte opgøret 0-0.
Søndag overraskede Leeds med en fortjent 3-1 sejr ude over Leicester. Bielsas mandskab måtte ellers se sig i taberposition allerede efter ti minutters spil, da formstærke Barnes drev bolden over 40 meter, bandede på Maddison ind i feltet, hvor han udplacerede Meslier i målet med et fladt spark i det lange hjørne. Men fire minutter senere var der bragt balance i regnskabet af Dallas, der sparkede i det fjerneste hjørne på Bamfords fine, dybe stikning uden chance for Schmeichel.
Begge hold viste direkte, offensivt angrebsspil i højt tempo. I Leicestermålet viste den danske landsholdsmålmand storspil, som holdt hjemmeholdet inde i kampen. Men i anden halvleg var han chanceløs, da først Bamford i 69. minut bankede bolden op i fjerneste hjørne og dermed behandlede Raphinhas førstegangs dybe stikning perfekt; og siden da Leicester havde kastet alle mand frem ved et frispark, men hvor Leeds afværgede og fik sendt Bamford afsted i en friløber fra egen halvdel. Den lange angriber overspillede Schmeichel ved til sidst at skubbe bolden uselvisk på tværs til Harrison, der var sprintet med og havde let ved at sætte bolden i mål.
Søndag kl. 17.30 var der en kamp mange havde set frem til… West Ham mod Liverpool! Liverpool stillede op uden Mané, der havde sluttet sig til den ret omfattende samling af skadede spillere. Det hårdt prøvede midterforsvar bestod af urutinerede Phillips ved siden af gennemrutinerede Henderson. West Ham stillede med uændret mandskab fra sejren over Crystal Palace.
Første halvleg blev en fastlåst affære. Hjemmeholdet stillede sig tilbage i en forsvarsblok, som Liverpool ikke formåede at udfordre. Til gengæld kunne Hammers dårligt strikke flere afleveringer sammen. Dermed blev det også en uhyre chancefattig halvleg med en enkelt reel afslutning til hver side. I 25. minut havde Fornals efter klumpspil en afslutning, som Robertson headeclearede på vej i mål. I sidste minut lykkedes det endelig Salah at få en afslutning, men lige på Fabianski.
I anden halvleg lignede det i begyndelsen samme mønster. Men indenfor de første fem minutter pådrog både Rice og Soucek sig advarsel, hvilket i nogen grad lagde en dæmper på de to, som udgør holdets omdrejningspunkt. Efter 12 minutter udnyttede Liverpool Hammers største forsvarssvaghed, Cresswells defensive en-mod-en evner. Salah lykkedes med at trække ind i feltet fra højre side med bolden på fødderne. Her dansede han med Cresswell foran sig, indtil forsvareren gav en åbning til Salahas venstrebens skud curlet over i fjerneste side af målet – en signaturscoring af ægypteren. Men vanskelig at forstå, at Cresswell ikke var maksimalt forberedt på netop dette?! 0-1.
Nu måtte West Ham længere frem på banen. Men det holdt hårdt, blandt andet fordi Antonio virkede uoplagt og faktisk blev holdt godt i skak af Phillips. Hammers er altid farlige på hjørne. I 67. minut skulle det vise sig, at farligheden bestod i, at Liverpool mesterligt formåede at udnytte, at Bowens hjørnespark ikke nåede over første forsvarer, der headeforlængede over til Alexander-Arnold. Den dygtige højre back havde set, at Shaqiri var i fremløb i modsatte, venstre side, hvor han fandt ham perfekt. Shaqiri firsttimede fremragende bolden frem i West Hams felt, hvor Salah med Yarmolenko halsende efter sig kom sprintende til og tog bolden ned og dernæst prikkede den forbi Fabianski. 0-2 og et kontramål lige til lærebøgerne!
Moyes valgte nu at tage Antonio og Bowen ud og Noble og Fredericks ind, mens Klopp satte Firmino på banen. Det blev sidstnævnte, der fik sat et aftryk på kampen, da han i 84. minut kunne sætte Wijnaldum op til en let scoring efter flotte kombinationer i opbygningen til målet.
West Ham fik pyntet på resultatet tre minutter senere, da Dawson kunne sætte foden til et hjørnespark, der sejlede hen over hovederne på to af Liverpools spillere. 1-3 og et ganske rimeligt billede af kampen. Liverpool fortsatte sin opadgående kurve, mens West Ham underpræsterede og fik sat en stopper for den fine sejrsrække.
Chelsea og Manchester City hentede begge tre points på hjemmebane i pligtsejrene over henholdsvis Burnley og Sheffield United.
Allerede i den kommende uge, uge 5, genoptages Superligaen med en rigtig klassiker: Vejle – AGF. Det er store veksler, der trækkes på spillerne ikke alene i England, men nu også i Danmark, hvor vinterpausen aldrig har været kortere. Mon det vil afspejle sig i skadesstatistikkerne, som det så udpræget gør i England?
..............Fodboldromantikeren 