Det var to hold i scoringskrise, som mødtes på Anfield tirsdag aften 29. januar, da Burnley var på besøg. Samtlige 342 spilminutter i PL, siden Mané scorede i 12. minut 3. juledag mod West Bromwich, havde måltørken varet for Liverpools vedkommende. I de seneste fire PL-kampe havde Burnley blot scoret et enkelt mål, da Ben Mee scorede mod bundproppen Sheffield United. Burnley er generelt et lavt scorende hold, men Liverpool har vi i Klopp-æraen kendt som et hyppigt scorende mandskab med en farlig angrebstrio i Salah, Firmino og Mané.
Liverpool er et hold i krise. Hårdt ramt af skader i det centrale forsvar, hvor først og fremmest Van Dijk er hårdt savnet, men alle øvrige oplagte kandidater er også skadesramte. Derimod har angriberne ikke haft skader som årsag til målkrisen. Men skaderne i centerforsvaret forplanter sig op gennem holdet, når de oplagte og dygtige midtbanespillere må hentes ned i det centrale forsvar, som det er sket for Fabinho og i flere tilfælde for anfører Henderson. Den ro og stabilitet samt blik for de rette dybe pasninger og spiltempo, som har sat de forreste i scene, har manglet. Samtidig har holdet skulle vænne sig til en anden type midtbanedynamo i Thiago, der generelt ikke spiller bolden så hurtigt som de øvrige midtbanespillere, men gerne vil tage et træk eller to inden pasningen falder. Samtidig har Alexander-Arnold haft en formnedgang, der har bevirket at de sædvanlige skarpe indlæg fra højre side har manglet.
Det har alt sammen medvirket til, at de tre forreste har haft svært ved at bringe sig i de oplagte scoringspositioner. Angribere lever mere end de fleste af selvtillid, især når chancer skal udnyttes. Den har det knebet med. I kampen mod Burnley havde Klopp åbenbart også mistet tilliden til sine faste angribere. Ud af startopstillingen var røget Salah og Firmino. Et klart krisetegn!
I første halvleg var Liverpool længe om at etablere det første egentlige scoringsforsøg. Efter 20 minutters spil sendte Shaqiri et langskud afsted tæt forbi den ene opstander. Halvlegen igennem havde hjemmeholdet 13 afslutninger, men kun fire indenfor målrammen, mens Burnley havde tre. Den største mulighed opstod ved en grov fejl af ellers pålidelige Ben Mee, der kiksede en tilbagelægning omtrent fra midterlinjen. Det gav en friløber til Origi, der var foretrukket i front, men hans afslutning var nogle få centimeter fra at være effektiv, da han ramte undersiden af overliggeren.
Anden halvleg formede sig fra begyndelsen efter samme recept som første. Liverpool havde bolden, broderede og spillede rundt om et velorganiseret forsvar, der havde let ved at afvise alle høje indlæg med en storspillende Nick Pope i målet. 11 minutter inde i halvlegen mistede Klopp tålmodigheden med Origi og Oxlade-Chamberlain i front og bragte de forsmåede Salah og Firmino. Efter en times spil har Wijnaldum et imponerende raid midt op ad banen og spiller til sidst Salah, der afslutter fra ca 10 meter, men Pope klarer fænomenalt. I 71. minut har Firmino en kæmpechance midt for mål på en lille tværpasning, men hans afslutning triller forbi mål.
I 81. minut falder afgørelsen, da Fabinho laver en stor fejl i et forsøg på at spille bolden tilbage til Allison. Ashley Barnes smutter imellem og får prikket til bolden et nanosekund før Allison, som rammer Burnley-angriberen og udløser straffespark, som Barnes selv sikkert eksekverer. 0-1!
Stik imod spil og chancer!
Næsten fire år uden nederlag på Anfield er brudt! 68 PL-kampe uden nederlag! Mestrenes krise fortsætter!
Tirsdag 19. januar vendte Sam Allardyce tilbage til West Ham, hvor han i årene 2011-15 var manager og førte klubben tilbage til PL, samt opnåede en 10. plads. Af West Hams nuværende spillere hentede han Cresswell fra Ipswich. Nu er han ansat i West Bromwich Albion til at redde eksistensen for nyoprykkerne. Big Sam har et ry som en manager, der aldrig rykker ned med sit hold, og det har han nu sat alvorligt på spil!
West Ham dominerede første halvleg stort med en boldbesiddelse det dobbelte af modstandernes, men det foregik i et moderat tempo med alt for mange berøringer til hver enkelt spiller, og så var det enkelt for Albions at organisere sig og forsvare. Længe tegnede det til at overlegenheden ville være resultatløs, men i de allersidste sekunder af halvlegen hamrede Coufal et indlæg ind i brystet på Bowen tæt under mål, og den usædvanlige afslutning efterlod gæsternes målmand, Sam Johnstone chanceløs.
Anden halvleg blev langt mere jævnbyrdig, måske fordi hjemmeholdets spillere var lullet i søvn af det let vundne overtag i første. Men opvågningen blev brat, da Albions bedste, Matheus Pereira, med et flot langskud bragte balance i målregnskabet fem minutter efter sidebyttet. Passiviteten hos hjemmeholdet afspejlede sig i scoringssituationen, hvor Dawson bakkkede og bakkede og gav Pereira plads til afslutningen. Det var løn som fortjent, set fra en Hammers synsvinkel.
Efter en times spil skiftede Moyes de to kreative kræfter, Lanzini og Behrama, ud efter skuffende præstationer. Lanzini virkede ikke helt fokuseret, og Behrami har stadig svært ved at afgøre, hvornår en dribling er i holdets tjeneste. Fornals og Yarmolenko blev sendt på banen i stedet.
Få minutter senere slår Cresswell endnu et indlæg mod 2. stolpe, hvor Yarmolenko header bolden retur ind på kanten af målfeltet. Her drejer Antonio rundt om sig selv og flugter bolden utagelig i nettet.
Det var til gengæld Yarmolenkos eneste positive bidrag i kampen. Han er tung, et-benet, taber sine bolde og nærkampe og får alt for sjældent udnyttet sit farlige venstrebensskud.
Det var femte kamp i træk uden nederlag og den tredje sejr på stribe for West Ham, som med 32 points halvvejs i turneringen har opnået langt mere end selv optimistiske Hammers-fans havde turdet håbe. Der er kommet en langt større stabilitet på holdet, som ikke mindst kan tilskrives tilkomsten af de to tjekker, Soucek på den centrale midtbane og Coufal som højre back. Den rolige og erfarne Dawson i centerforsvaret har også tilført no-nonsense til holdet. Men angrebet ser skrøbeligt ud, da der i skrivende stund ikke findes et reelt alternativ til Antonio som midterangriber. Ingen af de mest kreative spillere, Lanzini, Benrahmi eller Fornals har helt ramt topformen, omend tendensen ser stigende ud.
..............Fodboldromantikeren 