Den største kamp i engelsk fodbold, er den blevet kaldt, kampen mellem Liverpool og Manchester United. Det skyldes primært den fodboldhistoriske rivalisering mellem de sidste 50 års to mest dominerende mandskaber. I perioder har de to klubber på skift haft overtaget, men netop i denne sæson ser det ud som om, at det bliver et meget tæt opløb om mesterskabet mellem flere klubber, herunder både Liverpool og Manchester United. Forud for indeværende sæson har Manchester United vundet mesterskabet 20 gange og Liverpool 19. Inden søndagens meget hypede opgør på Anfield Road var udeholdet nummer ét tre points foran Liverpool.
Det er samtidig to af verdensfodboldens rigeste klubber med verdens dyreste spillere. Politiken havde på spilledagen en liste over verdens 50 meste værdifulde spillere. Marcus Rashford topper listen med en værdi på 1.242.000.000 kr! Højest rangerende Liverpool-spiller er Trent Alexander-Arnold på tredjepladsen til 1.137.000.000 kr., fulgt af Bruno Fernandes fra Manchester United, der er skallede 4 mio. kr. mindre værd. Hvis vi tager alle Liverpool-spillere på listen contra alle Manchester Uniteds, siger listen, at Liverpools er 5.665.000.000 kr. værd contra Manchester Uniteds 3.766.000.000 kr. Beløb af en rystende størrelsesorden – vi taler om fodboldspillere! – Jamen, så må det da være givet, hvordan udfaldet må blive, kunne man tænke. Men nej, heldigvis er fodbold mere uforudsigelig. Som vi ved afhænger udfaldet af utrolig mange faktorer: nøglespilleres dagsform, holdets flow, taktiske beslutninger, spillernes spændingstilstand, held/uheld, arenaen og mange flere!
På forhånd ville man tro, at dette var et gunstigt tidspunkt for Manchester United at møde Liverpool på. Klopps mandskab har vist svag form på det seneste med et pointudbytte på to af ni i de sidste tre PL-kampe, et hold i scoringskrise, ét mål i sidste tre turneringskampe, et hold med alle normale centrale forsvarere skadede og med et tomt Anfield. Til gengæld har Solskjærs udvalgte vist fin formkurve med syv points i de seneste tre PL-kampe.
Men Klopp har haft en evne til at sende et hold på banen, som kan lægge dårlige resultater bag sig og præstere på et højt niveau. Matchens åbning viste os da også et angrebsivrigt Liverpoolhold, der sværmede omkring Manchester-målet. Efter de første 26 minutter viste afslutningsstatistikken da også 7-0 i hjemmeholdets favør, men vel at mærke uden et forsøg indenfor målrammen.
Efter godt en halv times spil får udeholdets sin første kvalificerede afslutning. Venstre back, Shaw, har et raid op gennem Liverpools banehalvdel, men bliver nedlagt bagfra af Shaqiri. På det efterfølgende frispark fra 23 meter sparkede Fernandes meget tæt på nærmeste trekant, men altså forbi. På et efterfølgende kontraangreb får Firmino en stor skudchance midt for mål, men afslutter særdeles svagt.
Første halvleg tilhører Liverpool, der helt dominerer midtbanen, hvor ellers så stærke Fernandes er helt sat ud af spillet, mens Thiago svinger taktstokken for hjemmeholdet. Manchester United har kun bolden halvt så meget som Liverpool.
Anden halvleg åbner med samme mønster som første. Liverpool broderer og sender indlæg ind i feltet, men Manchester United forsvarer sig fint og centerforsvarerne clearer i et væk. Kampen igennem har Manchester United ikke færre end 34 clearinger mod Liverpools 13.
Det er meget få angreb, der føres igennem til afslutninger. Robertson har et indlæg i 58. minut, som Firmino er tæt ved at kunne styre i mål ved 2. stolpe, men forstyrres af Maguire, der dog sparker forbi bolden. Tre minutter senere finder Firmino Salah snævert inde i feltet, men hans vanskelige afslutning triller forbi mål. I 64. minut får Fernandes en åben skudmulighed fra 22 meter, men hans skud er lige på Allison. Et kvarter før tid har en af kampens bedste, Manchester Uniteds venstre back, Shaw et overlap og et efterfølgende cut-back til Fernandes, hvis flade, hårde spark blokeres af Allison. I 77. minut er det Thiago, som udnytter en skudåbning fra distancen, som De Gea kaster sig for at afværge. Kampens sidste mulighed får Pogba i 88. minut, da han lidt heldigt får en nedfaldsbold 8-10 meter fra mål, men hans afslutning er lige på Liverpools målmand. Og så ender det som det begyndte: 0-0.
Resultatet kan ingen af parterne vel beklage sig over. Liverpool var spildominerende, især i 1. halvleg, men Manchester United havde de største scoringschancer. Kampen vil ikke gå ind i den perlerække af store opgør, som udgør kernen af fortællingen om den største rivalisering i engelsk fodbold.
Egentlig var det de øvrige tophold, som Leicester og Manchester City, der profiterede mest af resultatet
De seneste tre opgør mellem Burnley og West Ham har Sean Dyches mandskab hentet alle ni points. Faktisk havde skotten David Moyes aldrig tidligere vundet over sin britiske modstander uanset hvilket hold, han stod i spidsen for. Det blev fortid lørdag!
West Ham tog imod Burnley i solskin og høj himmel over London Stadium. For hjemmeholdet var det første PL-kamp efter salget af Haller til Ajax og nu med Antonio i front fra første fløjt. Desuden var Fabianski tilbage i målet. Begge dele markante forbedringer! Dyche stillede med uændret mandskab efter en god indsats mod Manchester United, trods 0-1 nederlaget.
Burnley er kendt for sin gode organisation og sit stærke midterforsvar med Mee og Tarkowski. Men i det 9. minut svigtede netop de to, da Fornals lagde et indlæg ind fra venstre, som på mystisk vis gik hen over hovederne på de to stærke stoppere. Ved 2. stolpe dukkede Antonio op og havde let ved at sætte en bred inderside på og i nettet fra nært hold. 1-0.
Burnley havde kampen igennem et lille overtag i boldbesiddelse, men havde meget svært ved at spille sig farlige. Ogbonna og Dawson var årvågne, men Hammers fik alligevel en forskrækkelse i 26. minut, hvor Cresswell kom til at styre et hårdt indlæg i eget mål, men i opbygningen til selvmålet indgik en offside og dermed fastholdt West Ham sin 1-0 føring.
Burnley blev mere angrebsivrig efter indskiftningen af Dwight McNeil, men nærmere end et McNeil indlæg som strejfede overliggeren kom Sean Dyches hold ikke. Hammers havde adskillige store muligheder, som alle løb ud i sandet, fordi en angriber blev for selvisk i stedet for at sende en simpel pasning videre til en helt fri holdkammerat.
1-0 sejren holder West Ham i den bedste halvdel af ligaen. Det er tæt i toppen, men det er det også i subtoppen!
Søndag sikrede Tottenham sig tre vigtige points i bestræbelserne på at holde trit i toppen, da Spurs på Bramall Lane slog Sheffield United 3-1. Her scorede Ndombele et helt ekstraordinært mål, da han hårdt presset ude i venstre del af feltet med ryggen til målet med et yderside-vip sender bolden hen over Ramsdale i målet og via fjerneste stolpe i mål. Uhyre sjælden og teknisk vanskelig scoring!
Søndag aften havde Manchester City let ved at udklassere Crystal Palace, som så virkelig sløje ud. De var til gengæld vidne til endnu en opvisning af Kevin De Bruyne, og Guardiolas mandskab ligner mere og mere favoritten til mesterskabet. Efter sejren på 4-0 er City fem points efter bysbørnene, men med to kampe i hånden!
Det var en dejlig fodboldweekend, hvor jeg for en gangs skyld slap for Carsten Sæbye!
..............Fodboldromantikeren 