Oprykkerne hjemme mod mestrene burde vel resultere i en temmelig ulige kamp. Men sådan er Superligaen ikke sat sammen i år, hvor ydre faktorer som coronaen og et sammenpresset kampprogram gør forudsigelserne vanskelige. Har indførelsen af VAR i Superligaen også indflydelse på den større udligning af forskellene? Sikkert er det at dommerne og deres beslutninger ofte har kampafgørende indflydelse.
Lørdag tog Vejle mod Midtjylland. Mestrene satte sig fra begyndelsen på kampen og pressede på Vejles mål. VB havde svært ved at overspille midtjydernes pres. Første test for kampens dommer, Morten Krogh, faldt fjerde minut, da Scholz skubber Vejles teenageangriber Faghir i feltet. Straffe? Nej, vurderer både dommer og VAR-dommer Peter Kærsgaard fornuftigvis – det var indenfor bagatelgrænsen.
Andre kendelser går Vejle imod i kampens indledning. Tidligere har det været fortolkningen, at brug af arme i nærkampe var i orden blot de ikke benyttedes til slag, mens brug af hænder gav frispark, men det så Krogh stort på. Til gengæld gav han i 14. minut Paulinho et tyndt gult kort for at slå VBs Mucolli. To minutter senere smider Anderson sig i Vejles felt, men slipper for gult for sit skuespil?!
Men mere afgørende er det, at Krogh lader Paulinho slippe for sit andet gule kort, da han begår frispark ved at træde på Faghir, der er på vej i gennembrud. En forseelse klart til advarsel! Tager dommeren mon hensyn til, at den første advarsel var lidt tvivlsom? Svagt dommerarbejde, og måske kampafgørende!
Hvis hjemmeholdet på det tidspunkt følte sig forfordelt af dommeren, blev indtrykket bestyrket i senere kendelser. Da Mabil smider sig i feltet i 31. minut, er der ingen dommerreaktion, og i 38. minut dømmer Krogh et tvivlsomt frispark til Keba i en headeduel med Saeid. Til dommerens forsvar vil jeg fremhæve, at spillerne gennem stadige forsøg på at snyde sig til fordele gør dommerjobbet ekstra vanskeligt. Det ville klæde både klubberne og spillerne, hvis de selv satte ind overfor især det englænderne kalder “diving”, dvs. at kaste sig til jorden for at snyde sig til en fordel, også kaldet “film”.
En uhyre chancefattig første halvleg, hvor hjemmeholdets eneste reelle forsøg på scoring, Montiels flade spark i 9. minut, blev reddet af Jesper Hansen, blev til sidst beriget med et midtjysk forsøg indenfor målrammen. Det var til gengæld effektivt, da Sviatchenko headede et Evander-hjørne i mål fra området ved 1. stolpe. 0-1. Halvlegen bar præg af, at Midtjyllands tempo var moderat, og at Vejle spillede meget forsigtigt og med meget lidt støtte til Faghir i front.
Afslutningerne blev ikke meget bedre i anden halvleg. Vejles bedste forsøg stod Faghir for, da han i en kontra rykker forbi Sviatchenko og presset af Scholz fra kanten af feltet får afsluttet med et fint spark på overliggeren. Vejles venstre back, Amundsen, og Midtjyllands midtbanespiller, Anderson, har begge behjertede forsøg tæt forbi mål.
Dommeren og VAR kom i fokus, da Greve i 63. minut prikker bolden væk for fødderne af Anders Dreyer i gennembrud i feltet. Dreyer kaster sig, men dommeren vinker afværgende. VAR-dommerne kigger situationen igennem i grotesk lang tid, og til sidst løber Krogh ud til skærmen. Herefter dømmer han straffe. Det var på ingen måde “klart og åbenlyst”! Se på den måde Dreyer falder på, og det lyser langt væk, at nu skal en måske minimal berøring udnyttes til det yderste. Det falder tilbage på både spillerne og dommerne, at vi runde efter runde skal sidde og vente i alt for lang tid, og at dommerne ikke længere tør tro på egen dømmeevne, men lægger ansvaret over på VAR.
Scholz scorede sikkert mod sin barndomsklub til resultatet 0-2. Men der var nu ikke den store forskel på de to hold. Måske dog på to afgørende punkter: Selvtilliden og kvaliteten hos midterforsvarerne.
I kampen mellem Sønderjyske og Nordsjælland fik vi endnu en VAR-situation, vi burde undvære. To minutter inde i 2. halvleg sender Haji Wright efter flere kontraer i feltet bolden i mål. Linjevogteren hæver flaget for off-side i opbygningen til scoringen. VAR ser situationen igennem, og det tager mere end tre minutter inden VAR underkender linjevogteren og godkender scoringen. Imens står dommer Willaume-Jantzen og venter, i stedet for at afgøre situationen efter måske højest halvandet minuts venten med en fastholdelse af den oprindelige kendelse. Når det tager så lang tid i VAR-rummet kan det umuligt være en klar og tydelig fejl!
Sønderjyske vinder i øvrigt 2-1 på en forfærdelig dårlig bane.
Runden indledtes fredag med en sejr til OB over AaB på 2-1 i et lige opgør, som først fandt sin afgørelse få minutter før udløb, da unge Hyllegaard udnyttede en perfekt stikning fra Jebali.
København tog mod Horsens, som blev udspillet i 1. halvleg med en sprudlende Rasmus Falk som omdrejningspunkt. Halvlegsstillingen 2-0 stod kampen ud.
Næstsidste kamp stod i Lyngby, der havde besøg af Randers, der havde sigtekornet bedre indstillet end Lyngby. De kongeblå har som det andet bundhold, Horsens, vældig svært ved at score, men spiller nydeligt i det opbyggende spil.
Sidste kamp var klassikeren, AGF-Brøndby, som teknisk set ikke levede op til forventningerne. Det blev som sædvanlig et intenst opgør. AGF lagde bedst ud med et højt pres, som bevirkede, at Brøndbys spil blev slået i stykker. Men hjemmeholdet havde også problemer med at skabe flow. Højer sparkede som sædvanlig de fleste af AGFs standarder, men leveringerne levede ikke op til det niveau, han faktisk besidder. Patrick Olsen fandt aldrig ind i en afgørende rolle og så mere og mere tung ud, som kampen skred frem. David Nielsen så helt rigtigt, da han skiftede ham ud med Albert Grønbæk efter 69 minutters spil.
Ud af den tekniske ørkenvandring fandt Højer i 37. minut i åbent spil en fornem aflevering på tværs ind i feltet mod 2. stolpe, hvor Gift Links kom løbende ind og med en præcis og hård inderside firsttimede bolden i mål med et par Brøndbyforsvarere som tilskuere. Det lykkedes Brøndby at udligne på et underligt mål. Lindstrøm tog i halvlegens sidste minut et indadskruet hjørne, som Patrick Mortensen burde have styret væk, men af uforklarlige grunde trak han sig. Da Hedlund fik lov at lave en ulovlig screening på Grabara gled bolden via Hedlund i mål til 1-1. Hvor var VAR?
I pausen trak Niels Frederiksen Rosted ud og satte Hermannsson ind. Rosted blev nærmest udstillet i første halvleg både defensivt, og når AGF lod ham have bolden. Men efter fire minutter blev Frendrup præsenteret for sit gule kort nummer to af dommer Daugbjerg Burchardt. Den så meget tvivlsom ud, og blev en meget afgørende faktor for det videre forløb. Underligt, at VAR ikke må tage situationerne af denne karakter op?! 11:10 blev hjemmeholdets spillere for passive, og så faldt Grønbæks indskiftning.
Med et kvarter tilbage havde først Brøndbys Lindstrøm et godt langskudsforsøg, som Grabara dygtigt fik slået ud til hjørne. To minutter senere faldt kampens perle! Højer centrede med præcision dybt op i banen mod Patrick Mortensen, der med ryggen mod mål lagde bolden af til sit venstre ben, vendte rundt og hamrede bolden ind fladt ved fjerneste stolpe fra en position lige uden for feltet og med Maxsø i ryggen. Det var kampafgørende. AGF fik momentum og udnyttede en hurtig kontra mellem Links og Grønbæk, som til sidst gav Grønbæk en afslutningsmulighed lidt i venstre side af feltet, hvor han lagde bolden fladt forbi Schwäbe til 3-1 og så var kampen lukket!
AGF kom tilbage på sporet og indtager nu, hvor alle hold har mødt hinanden, en fjerdeplads, mens Brøndby tabte et vigtigt skridt i toppen af tabellen.
Lørdag kunne publikum i begrænset omfang vende tilbage til PL-kampene i de områder af England, hvor smittetrykket ikke er allerhøjest. Første kamp under disse konditioner var West Ham mod Manchester United med 2.000 tilskuere på mægtige London Stadium.
I Viasats optakt til kampen var der levnet tre minutter til omtale af hjemmeholdet, mens Manchester United fik et kvarter. Og da kampen var overstået gav studievært Helle Smidstrup ligefrem udtryk for sin glæde over at Manchester United vandt. Det viser tilsammen, at der ikke er tale om sportsjournalistik, men om et rent kommercielt produkt, når Viasat har fodbold på programmet. Hverken BBC eller Sky Sport ville lægge navn til noget lignende!
West Ham var langt det bedste hold i første halvleg, og United var heldige med at kunne gå til pausen bagud med kun 1-0 på det mål, som Soucek scorede i 37. minut, da Rice headede et Cresswell-hjørne videre til området ved fjerneste stolpe, hvor Soucek opfatter muligheden og trykker bolden i mål. Forud var gået to situationer, hvor Fornals havde store chancer for at score. Først da han header en fin crossbold fra Bowen i sidenettet, og tre minutter senere da han fra en position tæt under mål prikker bolden på opstanderen. To minutter efter scoringen er Haller alene igennem og har rundet målmand Dean Henderson, men snubler.
Solskjær reagerer i pausen og sætter Fernandes, Rashford og Mata på banen for de Beek, Cavani og Martial. Og straks er Manchester United som forvandlet. Især Bruno Fernandes er for tiden afgørende for, om holdet fungerer og finder flow. Men der skulle linjevogterhjælp til for alvor at sætte gang i mandskabet.
I 64. minut er Henderson langt ude af sit mål helt ude ved højre sidelinje. Her sparker han en lang curlet bold med højrebenet frem og højt. Linjevogter Simon Long glemmer helt at holde øje med om bolden er over sidelinjen og fokuserer i stedet på off side mulighederne. Derfor vinker han til Hammers spilleres og managers frustration ikke bolden ude, og så finder Fernandes en fri Pogba, som løber til bolden og med en hård inderside udplacerer han med et smukt spark Fabianski til udligning. VAR-dommer Lee Mason kan åbenbart ikke sætte linjer op i forhold til en høj bold og sidelinjen, og målet får lov at stå!
Det var i øvrigt samme linjevogter, der i 1. halvleg undlader at reagere, selv om Manchester Uniteds anfører, landsholdsspilleren Harry Maguire få meter fra ham tager hånden til brug, da han vil kontrollere bolden.
Med udligningen fik gæsterne endnu mere tro på at den femte udekamp også kunne vindes, og det blev bestyrket, da Greenwood tre minutter senere vender rundt på en tallerken i West Hams felt og kanonerer bolden i mål. Ti mutter senere fjerner Rashford enhver tvivl om udfaldet, da han slipper fri i dybden og vipper bolden over Fabianski til 1-3. Stillingen holder sig kampen ud, men meget kunne have set anderledes ud, hvis West Ham kendt sin besøgelsestid i første halvleg, og hvis linjevogter Long havde været sin opgave voksen.
Chelsea vinder både kampe og tilhængere med Frank Lampards spillestil, hvor vægten er lagt på pres på boldholder og hurtig aktioner ved erobring. Samtidig har holdet en masse dygtige individualister med en stærk defensiv midtbanespiller i Kanté, som er en nøgleperson. Leedsspillerne løber utrolig meget og er dygtige i kontraangreb. Trods Chelsea-dominans i udlægget var det Leeds, der først kom på måltavlen, da den dygtige midtbanespiller, Phillips, med en veltempereret dyb aflevering fandt Bamford i et dybt løb mellem Zouma og Thiago Silva, og Leeds-angriberen svigtede ikke.
Giroud udlignede i 26. minut, da hans målnæse styrede ham mod et indlæg fra James ved 1. stolpe, hvor han styrede bolden i mål. Det var en kamp i højt tempo, hvor Leeds havde bolden mest, men Chelsea havde afslutningerne. Efter en times spil steg store Zouma til vejrs temmelig uhindret og headede Mounts hjørne i mål, men først til allersidst blev kampen reelt afgjort, da Werner i et kontraangreb spiller indskiftede Pulisic fri til en let scoring inde under mål.
I derbyet Tottenham-Arsenal blev det endnu en gang afgørende, at Spurs råder over ligaens farligste angrebsduo, Kane-Son. Arsenal havde bolden mere end tre gange så længe som Tottenham, men manglede skarphed og de nødvendige relationelle færdigheder for at bryde afgørende igennem et godt forsvarende hjemmehold.
Allerede i det 12. minut slog duoen til. Kane fandt i en kontra Son i venstre side i løb mod mål. Son kontrollerede hurtigt bolden og sendte fra godt 20 meter et mesterligt skruet spark op i det fjerneste hjørne uden chance for Leno i målet. Smukt mål!
Kort før pausefløjtet øger Spurs til 2-0, da Son kvitterer ved at finde Kane tæt under mål, hvor han kan banke bolden ind via træværket. I kraft af et langt bedre forsvar end Liverpool indtager Tottenham nu førstepladsen a points med Mersey-holdet.
Min yndlingsaversion som kommentator, Carsten Sæbye, lægger ud i vanlig stil: – Klopp har været ude og stå og connecte med publikum. Få øjeblikke senere siger han minsandten: – Lad os tage nogle sekunder af “You will walk alone”?!
Men selv Sæbye kunne ikke ødelægge indtrykket af et fint spillende skadesramt Liverpoolhold, der mod Wolverhampton bestod af flere reservespillere. Med Wijnaldum og Henderson i maskinrummet åd Liverpool sig mere og mere ind på Wolves-målet. Efter en 1-0 føring i pausen på mål af Salah, der i feltet opsnappede en fejltæmning af Wolvesstopper Coady, tog det fart i anden halvleg med yderligere tre scoringer ved Wijnaldum (flot behersket spark i krogen), Matip (header Salahs indlæg efter kort hjørne i mål) og til sidst Mané og Wolvesback Semedo i forening (på et indlæg fra tilbagevendte Alexander-Arnold).
..............Fodboldromantikeren 