Individuelle kvaliteter afgør fodboldkampe. Det siges ofte – og med god ret. Taktisk kløgt kan sagtens være udslagsgivende og fysisk og psykisk styrke kan sætte sig afgørende igennem. Men uden dygtige individuelle færdigheder går det ikke.
Det blev demonstreret især i en bestemt kort sekvens, da AGF søndag havde besøg af de danske mestre fra Midtjylland. I første halvlegs 33. minut har to defensive midtbanespillere for hver sit hold, Nicolai Poulsen og Frank Onyeka, en duel lige uden for AGFs straffesparkfelt, hvor Onyeka uden stort besvær kan vifte Poulsen til side og med en sikker lille stikning spille Kaba fri til scoring af midtjydernes andet mål.
I den øvrige del af kampen viser Onyeka sin værdi for holdet ved først og fremmest at score kampens første mål, da han i 26. minut opsnapper returen fra Grabaras fine redning alene med Cools, der var blevet stukket fri i feltet af en fin Sisto-pasning. Det sker i en periode, hvor AGF sidder på spillet efter en god midtjysk åbning.
AGF’erne må undre sig over, hvordan de kan være bagud 0-2 ved pausen efter en meget lige 1. halvleg. Men forklaringen er enkel: Færdigheder i afslutninger og præcision fra næstsidste fod.
Efter pausen har mestrene overtaget. Hos AGF er der for mange, der ligger et stykke fra deres individuelle topniveau. Casper Højer mangler præcision i både pasninger og død-bolde. Patrick Olsen finder aldrig tilstrækkelig fodfæste på midtbanen til at kunne diktere spillet. Gift Links lykkes ikke med sine forsøg på gennembrud og svigter i det defensive samarbejde med Casper Højer. Efter en god første halvleg har Juelsgaard svært ved at holde niveauet efter pausen. Grabara, Grønbæk og Patrick Mortensen er ene om at holde et topniveau, og det er for lidt til for alvor at udfordre et solidt spillende Midtjylland.
Hos mestrene er Kaba ved at vise lidt af de angriberfærdigheder, som hans prisskilt kræver. Sisto bliver bedre og bedre. Onyeka er måske holdets stærkeste spiller. Bagude er Scholz en fornøjelse at følge.
I denne kamp fandt Dreyer aldrig sit sande niveau, og Nicolas Madsen er udfordret, når han skal udgøre et defensivt anker mod et fysisk stærkt mandskab.
Midtjyllands anfører, Erik Sviatchenko, bliver ofte rost som sit holds absolut bedste. Han har et enormt drive, er fysisk stærk, men for ofte i sine følelsers vold. Sviatchenko kan tabe hovedet. Han bruger alle midler, er en meget uren spiller, og forfalder endog til at filme.
I modsætning til Scholz, som er en ærlig spiller, holder hovedet koldt og har individuelle kvaliteter, der er store nok til at klare næsten alle udfordringer. Set med mine briller er Scholz en langt bedre forsvarsspiller end sin anførermakker. Ja, Scholz er landets bedste forsvarsspiller, og burde være landsholdsmakker med Kjær i centerforsvaret.
VAR fik på Aarhus Stadion en betydelig rolle, da der efter en times spil bliver fokus på et indlæg fra Højer, som rammer Cools på knæ og højt hævet arm. Dommer Jens Maae så den ikke, men det gjorde Kristoffersen i VAR-rummet. Straffe, som Patrick Mortensen sikkert omsatte til reduceringen 1-2.
Et kvarter senere troede alle, at Midtjylland havde øget til 1-3, da Sviatchenko opsnapper en bold i feltet efter et Sisto-frispark, tager et træk og fra tæt hold sparker i mål. Men VAR viser at Cools endnu en gang er skyld i, at VAR ændrer dommerens kendelse, da han dømmes off side.
Jens Maae kan ikke rigtig lastes for disse to fejlkendelser. Til gengæld er han ansvarlig for en særdeles vaklende linje i sine kendelser. I begyndelsen af kampen udløser selv de groveste frispark ingen kort, senere griber Maae så i brystlommen for tilsvarende eller mindre forseelser. Og så kan der gå perioder, hvor han slet ikke fløjter for frispark!
Det blev da også for meget for den glimrende kommentator, Morten Bruun, der få minutter inde i anden halvleg efter et groft frispark af Sviatchenko på Patrick Mortensen udbrød: “Vi spiller uden frispark i øjeblikket!”.
Det er gådefuldt, hvordan Sviatchenko kunne få lov at fuldføre kampen efter en række grove frispark og oven i købet film oven på et gult kort efter 25 minutters spil. Svaret må dog vist være, at det skyldes Jens Maaes manglende konsistente linje. Det er ikke godt nok!
Underligt forekommer det også, at David Nielsen foretager så sene udskiftninger til trods for, at det kneb med at skabe chancer og pres på modstanderne i anden halvleg. Efter 72 minutter kom Thorsteinsson på banen for Grønbæk, som udefra set ikke virkede flad, men selvfølgelig skulle der ske noget. Men så skulle vi helt hen til 84. minut før Helenius blev sendt på banen. Enten måtte David Nielsen have haft en stærk tro på, at hans mandskab var på vej til at ændre kampen, eller også måtte tiltroen til Helenius have været ret begrænset. Det første var vanskelig at få øje på!
I Aalborg, hvor Nordsjælland var på besøg, havde Lucas Andersen fundet tilbage til sit niveau efter et par skuffende landskampe. Her kunne gæsterne gå til pausen med en 1-0 føring, da Diomande i det 28. minut får en medløbsbold fra Daniel Svensson, som han hurtigt omsætter til en fin afslutning. Det var gæsternes eneste skud på mål i halvlegen, mens hjemmeholdet havde syv afslutningsforsøg, men kun to indenfor målrammen. Det har især ærgret Kasper Kusk, der brændte en decideret “direktør” fem minutter før Nordsjællands målscoring.
Efter en times spil faldt udligningen ved Iver Fossum, der slipper fri, da Børsting går i ryggen på Kian Hansen. Var der frispark? Ja. – Var udligningen fortjent? Ja!
Resultatet, 1-1, vil nordjyderne være utilfredse med, men de individuelle afslutningsfærdigheder var ikke til mere.
OB fik sat en kæp i førerholdet, Sønderjyskes, hjul. Det blev 1-1 i en uskøn kamp, hvor sønderjyderne skulle have hjælp af en fynbo, selvmål ved Tverskov, i overtiden for at få et points med hjem. Smukkeste detalje var Jens Jakob Thomassens scoring fra distancen i 83. minut.
I Vejle var Brøndby på besøg. Trods talrige VB-angreb og afslutninger med især fine forsøg fra Sousa fik hjemmeholdet aldrig hul på bylden. Der skulle to afretninger i Vejleforsvaret til at bane vejen for scoringerne fra Lindstrøm og Uhre. 0-2 var heldigt for Brøndby, men også udtryk for bl.a. stærkt målmandsspil af Marvin Schwäbe.
Fredag aften delte de to bundhold, Lyngby og Horsens med 1-1 og tog dermed håbet fra hinanden om at komme fri af bunddyndet.
I Premier League kunne jeg glæde mig over en enkelt god præstation af West Hams rekordindkøb, Sebastian Haller, i udekampen mod Sheffield United. Kampen igennem virkede centerforwarden sløv og uden engagement i begivenhederne. Hans kropssprog signalerede lede ved situationen, som om han tænkte: “Hvad laver jeg i West Ham? Hvorfor værdsætter de mig ikke?”.
Men i 56. minut får Haller pludselig plads til en afslutning fra kanten af feltet, hvor han banker bolden op i målhjørnet til en fortjent 1-0 føring! Smukt mål, klasseaktion!
Flere mål bliver det ikke til, og Hammers kan for anden kamp i træk notere sig en 1-0 sejr over et bundhold, og en øjeblikkelig placering som nummer otte med 14 points for 9 kampe. Det begynder at ligne en soliditet, som normalt er West Ham fremmed.
Liverpool understregede sin høje klasse ved sikkert at vinde 3-0 hjemme over førerholdet Leicester, til trods for en række skader i backkæden. Jota viste sig endnu en gang som dygtig målscorer og en særdeles værdifuld spiller, der lynhurtigt har fundet sig til rette efter klubskiftet fra Wolves.
Ny på førstepladsen er Tottenham, som formåede at besejre Manchester City med 2-0 på mål af Son og LoCelso. Kampbilledet var forudsigeligt: Massivt spilovertag til City, masser af afslutninger til Guardiolas mandskab, men Tottenham farligst på lynhurtige kontraangreb.
..............Fodboldromantikeren 