Klasseforskel

Der var klasseforskel, da de to formodede stærkeste mandskaber i Danmark mødtes søndag aften. I Herning havde Jess Thorup comeback til Superligaen efter vellykkede engagementer i Belgien. Den venlige fynbo fik ingen vennetjenester retur fra den klub, han tidligere havde ydet sin service. Oven på skuffende resultater i både CL og den hjemlige liga hankede Midtjylland op i sig selv og leverede årets bedste indsats i Superligaen og slog benene væk under Thorups nye bekendtskab, København.

Thorup havde ændret københavnernes faste 4-4-2 opstilling til sit foretrukne 4-3-3. En sådan formationsændring af et mandskab, der har et andet system liggende helt på rygraden, kan normalt ikke lade sig gøre fra den ene uge til den anden. Det kræver lang tids træning. På den anden side baner københavnernes spillemæssige krise motivationen for at en ændring er nødvendig.

Thorup må have set opgøret på heden som en nødvendig investering i transformationen, men havde næppe forestillet sig at udfaldet ville være så markant. 0-4 er voldsomt for en debuterende cheftræner, og dermed kan det vise sig at satsningen på systemskiftet har været kontraproduktiv. Er det blevet vanskeligere for Thorup at skabe tro på sin foretrukne formation? De næste kampe bliver interessante at følge, da de må give svar på om Thorup må gå mere pragmatisk til værks og måske finde en mere fleksibel opstilling, som ligger tættere på københavnernes rygmarv!

Men det er ikke alene et holdtaktisk arbejde den ny chef har at bokse med. Mentalt er der et stort genopbygningsarbejde foran Jess Thorup. I søndagens kamp demonstrerede Viktor Fischer et frustrationsniveau, der var løbet helt af sporet og resulterede i to gule og dermed rødt kort efter 50 minutters spil. Fischers ærgerrighed efter at demonstrere sin og holdets standard målt op mod sin gamle klubs har givetvis været betydelig, men her løb følelserne helt af med den normalt så begavede angriber.
Også holdets anfører, Mathias Jørgensen, havde åbenlyse problemer med at acceptere realiteterne, da han til Viasat blev interviewet efter kampen, og nærmest blev fornærmet over at få stillet kritiske spørgsmål til holdets præstationer. Andeledes afbalancerede virkede både Boilesen og Stage. Men når to af de højest placerede i hierarkiet er så langt fra at være i harmoni, som Fischer og Jørgensen viste sig at være, er det åbenlyse tegn på mentale problemer i truppen, der kræver en særlig indsats.

For Priske og Midtjylland var det naturligvis velgørende at konstatere, at mandskabet ikke har taget mental skade af den modgang, holdet har mødt. Trods det hårde kampprogram viste spillerne både fysisk og mentalt overskud til at folde sig ud på et niveau, der ikke p.t. findes højere i Danmark.

Jesper Hansen var tilbage i målet efter sin skadespause. Evander og Kaba havde meldt sig ind igen, og Scholz og Dreyer demonstrerede endnu en gang deres tårnhøje niveau. Læg der til at Sisto nærmer sig sit gamle jeg. Holdets øvrige spillere gør mere end god fyldest. Eneste skuffelse stod Anderson for, da han kom på banen og stort set ikke satte en fod rigtigt.

Der var også klasseforskel i Lyngby, hvor AGF var på besøg – men kun i anden halvleg. Lyngby fik et meget tidligt mål, da unge Victor Torp fik en returbold med sig ind i feltet, hvor han udplacerede Grabara med et fladt venstrebensskud op ad den ene opstander.

I første halvleg specielt manglede AGF at lægge et hårdt pres på modstanderen. For det meste blev det halvhjertede forsøg på pres og genpres. Når AGF så samtidig stod højt med bagkæden gav det flere muligheder for at Lyngby kunne udnytte hurtige Emil Nielsens løb i bagrummet. Hausner havde store opdækningsmæssige problemer, og sammen med de øvrige holdkammerater havde han svært ved at finde flow og rytme i op- og gennembrudsspil.

Aarhusianerne manglede pågåenhed og intensitet i hele første halvleg. Ikke desto mindre lykkedes det at tilspille sig et par store hovedstødschancer til Diks, der var valgt som højre back på Munksgaards bekostning, og til Patrick Mortensen. Men hjemmeholdet kunne takke en årvågen Thomas Mikkelsen i målet for, at de kongeblå kunne gå til pausen med en føring.

I anden halvleg skruede AGF op på både tempo og indsatser i nærkampene. Samtidig fortsatte David Nielsens mandskab med at pumpe bolde ind i feltet, oftest fra positioner tæt på baglinjen. På et hjørnespark fire minutter inde i halvlegen får Mikkelsen ikke bokset bolden ordentlig væk. Den falder til Patrick Mortensen, der flugter bolden i retning mod målet, hvor den rammer Diks på ryggen og ændrer retning op i målhjørnet til en fortjent udligning.

Lyngby får ikke mange muligheder i anden halvleg. Men et par hjørnespark kunne være blevet til mere. Hjemmeholdets bedste header, Nicolai Geertsen, dækkes for mig uforståeligt op af Diks, og selv om hollænderen er en habil header, har han ikke Geertsens fysik.

AGF trykker på, men for ofte har den sidste aflevering eller indlæg ikke fornøden kvalitet, så Lyngby rider stormen af – men kun til der mangler få minutter. På et køligt set aflæg fra Helenius hamrer Thorsteinsson, der begge et kvarter før tid er indskiftede, bolden opad nærmeste stolpe fra en position lidt udenfor feltet. Mikkelsen er prisgivet, da sparket falder i den side, som forsvarerne burde have dækket. Yderst fortjent sejrsmål, men samtidig et alt for smalt udbytte af de mange indlæg.

For første gang i flere år lykkes det for AGF at besejre Lyngby, der dog heller ikke ligner et mandskab, der kan opretholde sin status som superligaklub, når sæsonen er ovre.

Mange hold byder sig til i den øverste del at tabellen. Overraskende topper Sønderjyske, som i nyindkøbte Haji Wright har en klassisk tankcenterforward, der har givet sønderjyderne angrebsmæssig pondus. Mod Horsens var Wright og co. mest effektive og sikrede sig en 3-0 sejr, mens de gule endnu leder efter sæsonens første sejr.
Brøndby kom tilbage på sejrssporet med en på papiret sikker 3-1 sejr over OB, men uden at levere en helt overbevisende præstation.
AaB med en sprudlende Lucas Andersen besejrede Randers på udebane 2-1 i rundens tidlige kamp.
Med uafgjort 1-1 i Farum formåede Vejle at holde fast i sin placering i tabellens øverste halvdel. Ikke dårligt af en oprykker at tage til Nordsjælland og få point på det særegne underlag.

Også i England var der søndag aften opgør mellem de seneste års to suverænt bedste mandskaber, Manchester City mod Liverpool. På forhånd var der spekulationer om, hvordan Klopp ville stille op. Kunne han droppe Jota og satse på sin velkendte offensive trio med Firmino sammen med Salah og Mané. Jota har vist storform og banket fem mål ind, siden sit skifte fra Wolves.

Klopp løste problemet ved helt overraskende pludselig at stille med alle fire udprægede angribere. Det gav City problemer i begyndelsen af kampen. Men efterhånden fandt de lyseblå ud af at tilpasse sig Liverpools formation, der vel nærmest kunne beskrives som 4-2-4, når vi har bolden, og 4-4-2, når de har bolden, med Henderson og Wijnaldum som de konstante midtbanespillere.

Liverpool fik udbytte af det indledende overtag, da Salah i 12. minut omsatte et straffespark, som Walker havde begået ved at kante Mané i feltet.
De Bruyne kom i centrum ved først at finde Jesus med en pasning, så han kunne vende rundt og udligne efter en halv times spil, og senere da han misbrugte et straffespark for VAR-hands dømt mod Gomez.

Der var masser af energi og tempo i kampen, men meget af anstrengelserne gik på at lukke modstanderne ned, så kampen efterhånden blev noget låst. Det blev ved 1-1, og det er Liverpool sikkert mest tilfreds med.
Liverpool havde allerede Virgil van Dijk, Fabinho og Thiago Alcantara på skadeslisten og i anden halvleg kunne Trent Alexander-Arnold føjes til listen. Alligevel fremstår Liverpool som favorit til at genvinde mesterskabet. City har allerede sat mange points til, men vil formentlig banke på igen i denne sæson.

Lige nu fremstår både Tottenham og Leicester som tophold og udgør sammen med Liverpool og overraskelsen, Southampton, de fire øverste i tabellen.
Arsenal skuffede igen og måtte se sig slået 0-3 hjemme mod Aston Villa, en anden af den tidlige sæsons overraskelser. Uberegnelige Manchester United genvandt lidt af kreditten ved at tage til en vanskelig udebane som Goodison og besejre Everton 3-1.

På London Stadium var Fulham på besøg lørdag aften. Her lagde Hammers stærkt ud. I tredje minut havde Fulhams franske målmand, Areola en fin dobbeltredning på Masuakus og Cresswells nærgående forsøg. Tre minutter senere headede Haller, der indtog pladsen efter skadede Antonio, et hjørne på overliggeren.

I den anden ende lurede altid farlige Mitrovic på sine muligheder i området omkring Cresswell, den svageste af West Hams tre stoppere. Fulham havde bolden meget og kombinerede fint i marken, men det kneb med at spille sig til åbne muligheder.

På West Hams hold har Fornals haft et par gode optrædener på det seneste, men i denne kamp faldt han tilbage til et niveau, hvor han havde svært ved at ramme en medspiller. Holdet spiller langsomt og uden gennembrudskraft. I defensiven er Hammersspillerne alt for afventende – næsten som om spillerne har fået forbud mod at tackle. Efter en times spil må den stærkeste af stopperne, Ogbonna, forlade banen skadet og erstattes af Diop.

Da kampen tegner målløst på vej ind i overtiden finder indskiftede Benrahma pludselig Soucek, der er rykket ind i feltet, hvorfra han sparker bolden ind hårdt og fladt, utageligt for Fulhams dygtige målmand. 1-0.

Men i de få resterende minutter, hvor Fulham trykker på for udligning, får gæsterne den ultimative chance for udligning. Først vinker dommer Robert Jones afværgende, da Fulhams anfører, Tom Cairney, falder inde i feltet. Men da bolden ryger ud af spil, har VAR-dommeren åbenbart fundet noget, som dommer Jones løber ud og ser nærmere på. Endskønt Jones i første omgang stod velpaceret, 8-10 meter fra gerningsstedet, underkender han sine egen umiddelbare vurdering og tilkender Fulham et straffespark for en minimal berøring fra Benrahma på Cairney.

Da Mitrovic havde misbrugt det seneste straffespark, trådte Lookman frem for at tage sparket. Han forsøger sig med et såkaldt Panenka-straffespark, hvor man satser på, at keeper kaster sig til en af siderne, så man kan nøjes med et lille chip ind midt i målet. Men dels får Lookman givet bolden så lidt kraft, dels kaster Fabianski sig ikke, så Hammers keeper har let ved at gribe det svage spark. West Ham kan tage alle tre points med fra en svagt spillet kamp.