Der er forskel på at lede kampen og at dømme kampen. Det første kræver en personlighed, det andet en bureaukrat. Jeg husker dommerpersonligheder, der kunne lede en kamp. Dommere, der forstod at tale med spillerne og lægge en dæmper på de værste temperamenter, og som med en morsom kommentar kunne punktere en ophidselse. Navne som Henning Bertelsen, Ove Hust, Knud Erik Gaarde og i nyere tid Peter Mikkelsen og Claus Bo Larsen. Det forekommer at være længe siden!
Søndag aften var Mads-Kristoffer Kristoffersen udset til at dømme kampen AGF-København. Det blev en bureaukratisk opvisning af værste skuffe. Dommeren uddelte ikke færre end 12 advarsler, heraf fik to spillere hver to og dermed rødt. Hvis man ser sig nødsaget til at uddele 12 advarsler, har man mistet grebet om kampen.
I mine øjne skete det allerede tidligt. Efter seks minutters spil er Fischer ved at bryde igennem i AGFs højre side. FCK’erens aflevering ind foran mål bliver blokeret af Munksgaard, der kaster sig ned. Bolden passerer Munksgaards krop, men rammer hans udstrakte arm i en naturlig position for en spiller, som kaster sig ned, og aldeles uforsætligt. Mads-Kristoffer Kristoffersen er placeret i en meget fin position med frit udsyn 10 meter væk. Han vinker afværgende, som signal til at spille videre. Københavnerne appellerer for straffespark. VAR-dommer Morten Krogh ser situationen igennem og må have ment, at der var noget at komme efter. Efter nogen tid løber dommeren ud og genser situationen på VAR-skærmen. Herefter ændrer han sin egen kendelse og dømmer straffe. Hvad mon får ham til at ændre opfattelse? Hvorfor får Munksgaard så ikke en advarsel?
Det er en helt undergravende beslutning af dommeren. Undergravende for spillernes og i øvrigt også publikums respekt. Og det er en kampafgørende beslutning!
Jonas Wind scorer overlegent på det dømte straffespark til kampens eneste mål. Selv om København var klart bedst i kampens første halve time, formår holdet ikke at udnytte sit overtag.
Allerede i første halvleg uddeler dommeren fem advarsler, heriblandt til AGFs Nicolai Poulsen og FCKs Mikkel Kaufmann. Begge korrekte!
Efter en times spil er Nicolai Poulsen i nærkamp med Fischer, og situationen ser ret harmløs ud indtil Poulsen til sidst løfter sin fod og stempler FCK’eren. Dommeren er lynhurtig over Poulsen med et gult kort og et rødt. Det kunne næsten se ud som om, at Kristoffersen havde ventet, at Poulsen ville forløbe sig – og det ikke uden grund. Nicolai Poulsen er den danske superligaspiller med flest advarsler og udvisninger i de seneste sæsoner.
David Nielsen kan forsvare ham alt det han vil – det er og bliver uansvarligt af den lille defensive midtbanespiller gang på gang at svigte sit hold. Frekvensen af gule kort er i den begrænsede del af sæsonen, som indtil nu er afviklet, faldet i forhold ti sidste sæson. Men efterhånden må den sportslige ledelse begynde at overveje at finde en afløser på den vigtige position, så man måske i en periode kan skifte Poulsen ud, når han får et gult kort.
I godt og vel et kvarter må AGF spille med en mand i undertal, men så kommer Kaufmann i en nærkamp, som dommeren bedømmer til endnu en advarsel til angriberen – endskønt Kaufmann tydeligvis trækker sig i situationen. En klar fejldom!
Ligetallig og med indskiftning af Blume og Links for Hvidt og Thorsteinsson får AGF sat københavnerne under pres. Især Links viser gennembrudsivrighed og styrke. Kampen igennem har hjemmeholdet et væld af indlæg. I 85. minut er et af dem fra indskiftede Kevin Diks til rummet bag 2. stolpe ved at give bonus, da Patrick Mortensen header på overliggeren. men nærmere kommer AGF ikke og de hvide må indkassere sæsonens første nederlag. Et nederlag, der er en direkte følge af at dommeren tror mindre på sin egen dømmekraft end på VAR!
I øvrigt er det værd at bemærke fra TV-transmissionen, at jeg noterede mig en periode omkring det 28. minut, hvor den evigt snakkende Per Frimann var tavs i otte sekunder, og hvor Carsten Werge ikke blandede sig!
Lørdag havde Brøndby besøg af Midtjylland. Inden kampen blev nyligt afdøde Ebbe Skovdahl fortjent mindet. “Tak for alt Ebbe” stod der med store bogstaver på den ene langside. Den mest vindende cheftræner i Brøndbys historie var til overmål et meget sympatisk og venligt menneske!
Det blev en dramatisk og spændende kamp. I første halvleg spillede hjemmeholdet flot og chanceskabende fodbold, og det var helt misvisende, at det i den periode kun blev til en enkelt scoring, da Bruus efter et kvarters spil scorede sit første mål for de gule.
Fem minutter inde i anden halvleg scorede Brøndbys bedste, unge Jesper Lindstrøm, da Uhre strøg forbi Evander i Brøndbys højre side og med en aflevering skråt bagud fandt en fri Lindstrøm.
Men Midtjylland overtog efterhånden scenen. Efter en times spil finder Mikael Anderson Anders Dreyer med et indlæg, som Mensah ikke får ram på, og med et enkelt træk rykker han fri til at hamre bolden ind ved nærmeste stolpe med sit glimrende venstre ben.
En halv snes minutter senere får midtjyderne et frispark, som Pione Sisto fra stor afstand sender ind under overliggeren til 2-2, men den burde keeper Marvin Schwäbe have afværget.
Fra det 80. minut må Brøndby spille med en mand i undertal, da Rosted udvises med sit andet gule kort. Midtjyderne presser på, og i de sidste sekunder sender Dreyer et hjørne fra venstre ind i hovedet på Sviatchenko, hvis hovedstød Schwäbe kun kan fumle i mål. 2-3!
Hvordan dommer Daugbjerg Burchardt kunne regne sig frem til, at der kun skulle lægges tre minutter til spilletiden, er gådefuldt. Ud over otte indskiftninger, fire mål og en udvisning med VAR-gennemgang var der et lidt længere spilstop, da Midtjyllands målmand, Jesper Hansen, blev skadet.
Den udviste Sigurd Rosted smadrede en rude på vej ud af banen efter sin udvisning. Det var så voldsomt, at vi som TV-tilskuere kunne høre det klirre. Formentlig må denne utilbørlige optræden give ekstra karantæne – og i øvrigt var det så langt fra Ebbe Skovdals minde, som tænkes kan!
Den tidlige lørdagskamp i Premier League blev spillet på London Stadium, hvor West Ham tog imod Guardiolas Manchester City. City kom med en frisk sejr fra CL over Porto og en snæver sejr over Arsenal i bagagen. Hammers’ seneste kamp var comeback kampen ude mod Tottenham, hvor West Ham vendte 0-3 til 3-3 i det sidste kvarter af kampen.
Som ventet dominerede City boldbesiddelsen, og Hammers fans gysede ved tanken om, at de sidste fem kampe mod West Ham, har Guardiolas mandskab scoret mindst fire mål i hver!
Stik mod spil og chancer blev det imidlertid en føring til hjemmeholdet i 17. minut, da nyerhvervelsen på højre back, Coufal, efter forarbejde af Soucek, sender et følt indlæg ind til Antonio, der med ryggen til mål kaster sig og saksesparker bolden i mål.
West Hams 5-2-3 opstilling er et stærkt bolværk foran en velspillende Fabianski i målet. City har meget svært ved at bryde afgørende igennem, og høje bolde ind i feltet bliver let afvist.
I pausen indskifter City Foden for en småskadet Aguero, og det unge talent har kun været på banen i fem minutter, da han udnytter et fint oplæg fra Cancelo tæt under mål til at sparke kuglen ind ved nærmeste stolpe.
Trods indskiftningen af De Bruyne lykkes det ikke for Guardiolas mandskab at omsætte spilovertaget i flere scoringer.
West Ham kan føje endnu et fint resultat til de to sejre og et uafgjort, der har fulgt de to første kampes nederlag. Sejre over Wolves og Leicester og uafgjort mod Tottenham og Manchester City er langt mere end forventet af Moyes’ udvalgte.
..............Fodboldromantikeren 