Weekenden bød på en række lokalopgør, som ofte skaber stor dramatik. Sådan begyndte det også med den tidlige lørdagskamp i Premier League, Everton-Liverpool med Michael Oliver som opmand.
Det var to hold i stærkeste opstilling, bortset fra at Liverpools målmand, Allison, stadig var skadet, så posten tilfaldt Adrian. Det var fem års dagen for Klopps indtog hos de røde, og 10 år siden Everton havde sejret over Liverpool!
Liverpool lagde stærkt ud med en Mané-scoring efter et par minutters spil. Oplægget stod Robertson for, efter at han havde oversprintet Evertons anfører, Coleman. Indlægget fra venstre lå så præcist, at Mané blot skulle sætte sin højre inderside til.
Få minutter senere opstod den første kontroversielle situation. Under det stadige pres har van Dijk bevæget sig op i området ved 2. stolpe, og da bolden sendes i hans retning brager Evertons målmand, Pickford hensynsløst ud i den store hollænder og skader ham, så han må forlade banen – måske skadet for resten af sæsonen med et ødelagt korsbånd. Spørgsmålet var nu: Var der off-side? VAR dommer David Coote siger ja, og det ser absolut marginalt ud. Om det var grunden til, at Oliver ikke præsenterede Pickford for rødt for “tacklingen”, kan jeg ikke vide, men ellers ville det være helt uforståeligt. I øvrigt kan man vel straffes for en forseelse, selv om bolden ikke er i spil, hvis den er grov nok?!
Liverpool spiller i kampens begyndelse hurtigt og er de fleste gange først på bolden. Men hjemmeholdet svarede godt igen og udlignede i det 19. minut, da Michael Keane oversprang Fabinho og headede Rodriguez’ hjørne i mål.
Pickford kom i fokus igen midt i halvlegen, men af de rette årsager. Alexander-Arnold tager et frispark på vanlig kraftfuld og præcis måde, men Pickford kaster sig til sin venstre side ud i fuld længde, og når at slå til bolden helt ude ved stolpen. Også Mané får en stor målchance, da Robertson centrer ham fri med et cutback, men angriberen overplacerer sin afslutning.
Efter pausen fik Everton tilspillet sig flere gode scoringschancer. I 49. minut får formstærke Calvert-Lewin et flot indlæg fra Richarlison, men sparker forbi bolden tæt inde under mål. Ti minutter senere er Richarlison endnu tættere på, da han header på stolpen..
I stedet er det Liverpool, der kommer på scoringstavlen, da Everton-stopperen Mina clearer så mislykket, at bolden falder til Salah, der flot flugter bolden i mål. Scoringen var ægypterens nr. 100 i 159 kampe for Liverpool! Keeper Pickford holder Everton inde i kampen, da han mirakuløst når ned til et hovedstød fra Matip, som alle havde set inde.
Og så blev det 2-2, da Calvert-Lewin 10 minutter før tid steg til vejrs ved 2. stolpe og pandede Dignes fine indlæg i mål uden chance for Adrian. Han efterlod Liverpools venstre back, Robertson, klinet til jorden.
Richarlison kastede sig få minutter før de 90 minutter ind i Liverpools nye spilfordeler, Thiago, med knopperne forrest, aldeles hensynsløst og Oliver uddeler selvfølgelig rødt kort. Liverpool trykker på i de sidste minutter og lykkes tilsyneladende med en fortjent scoring til 2-3, da Henderson på Manés indlæg sætter en skruende inderside, som Pickford ikke kan holde. Men VAR-dommer David Coote formår at sætte off-side linjerne på skærmen, så Mané skulle være off-side. I så fald må det være nogle få millimeter, og så er kendelsen så tvivlsom, at VAR bliver meningsløs.
Det er forståeligt, hvis Liverpool føler sig bortdømt af såvel Michael Oliver, som burde have udvist Pickford for sin brutale adfærd over for van Dijk, som af VAR-dommeren, der næppe har forstået termen “clear and obvious”!
Et nabomøde er noget andet end et lokalopgør. Selv om den geografiske afstand mellem Aarhus og Horsens er begrænset, kan man ikke tale om et lokalopgør som fx. Everton-Liverpool. For Horsens er det rigtige lokalopgør kampene mod Vejle. Det er VB, som Horsens allerhelst vil slå. AGF blir betragtet som storebror. For AGF er Horsens til gengæld en udpræget lillebror, som man betragter mere med overbærenhed end respekt.
Kampe af den karakter, at man på forhånd ikke anser modstanderen for fuldt ud konkurrencedygtig, har i årevis været kampe, som AGF har haft umådelig svært ved at vinde. Denne sæsons udgave af Horsens, hvor det kun var blevet til ét point i fire kampe, kunne derfor godt blive en større hurdle for de hvide end statistikere ville forvente.
Men det kunne se ud som om, at AGF under David Nielsen er ved at bryde dette mønster. I søndagens kamp havde han dekreteret “Fuld smadder!”. Det tog dog en halv time før denne parole blev omsat i en scoring. Under et lidt længere pres på Horsens-målet header Hausner til Thorsteinsson inde i feltet. Islændingen trækker til baglinjen og afleverer skråt bagud, hvor Albert Grønbæk rykker frem og med en inderside flugter bolden i mål. Smukt opspil og sikker scoring!
Inden da burde Horsens være reduceret til 10 mand, da Horsens højre back, Jacob Buus med knopperne forrest og hævet ben med kraft stempler ind på Højers ben. Det var voldsomt, men dommer Uslu bedømte det kun til gult. Nu er der jo indført VAR i Danmark, så måtte den fejldom vel blive omstødt? Nej, ingen reaktion! Som vi seere havde VAR-dommerne mulighed for at se hændelsen igen og igen, men lige lidt indtryk måde det have gjort. I Liverpool var der en parallel handling, der udløste, at Richarlison fik marchordre. I England offentliggøres det, hvem der har VAR-ansvaret. Jeg har forsøgt at finde ud af, hvem der i Danmark er påsat VAR-opgaven, men har endnu ikke fundet stedet. Hvad skal vi med VAR, hvis den type benbrækkertacklinger ikke giver rødt? Et er, at dommeren måske er forhindret i at se forseelsen i al dens gru, men at VAR-dommerne ikke griber ind er direkte pinligt. Det er også dommernes opgave at beskytte spillerne!
I anden halvleg havde Jonas Dal fornuftigt nok taget Buus ud – vel vidende, at endnu et gult kort til backen kunne sidde løst. Men der var kun spillet syv minutter af anden omgang, da Patrick Mortensen scorede sit femte mål i lige så mange kampe. Unge Albert Grønbæk fandt topscoreren med et fint, fladt indlæg, som Mortensen havde let ved at styre i mål.
Horsens havde umådelig svært ved at skabe gennembrud, men fik så hjælp af Munksgaard, som sendte en pasning bagud og lige i skoene på Pohl, der fra en fri position i feltet sparkede forbi.
Efter en times spil taber Bjarke Jacobsen bolden i opspil midt på egen banehalvdel, og det giver Patrick Mortensen en stikning i medløb. I et forsøg på at gøre skaden god igen sprinter Jacobsen tilbage og vælter Patrick Mortensen på kantet til feltet. Uslus fløjte er tavs, men ved næste spilstop må han ud til VAR-skærmen på sidelinjen for at gense hændelsen. Efter flere gennemsyn vender han tilbage og dømmer frispark til AGF og rødt kort til Horsens-spilleren, der som sidste mand fratager Mortensen en oplagt scoringsmulighed. På frisparket tordner Casper Højer bolden i mål, da skuddet afrettes i muren og snyder den dygtige Horsens-keeper, Delac.
I overtiden taber Grabara bolden ved et ufarligt langskud fra Hansson ud i fødderne på Finnbogason og vælter ham i bestræbelsen på at erobre bolden. Straffesparket sender Finnbogason forbi mål, som en understregning af, at Horsens manglede det meste i en kamp, som AGF havde styr på. 3-0 var et retvisende billede!
Favoritterne til at vinde mesterskabet, FCK (ja, det siger de selv, eller gjorde det i hvert fald, mens Ståle Solbakken var manager), tabte på hjemmebane 1-2 til AaB, som fortjent fik sin første sejr mod København i Parken i mands minde. Københavnerne mistede oven i købet efter 20 minutter angrebsesset Wilczek til en skade.
I Haderslev var der skarpheden til forskel, da Sønderjyske slog Brøndby 2-0 og dermed tilføjede Niels Frederiksens mandskab det første pointtab.
Til gengæld levede Midtjylland op til favoritværdigheden mod OB, der bragte sig i vinderposition ved at vinde første halvleg med 1-0 på et fint mål af Sabbi og en flot straffesparkredning af Oliver Christensen. Men i anden halvleg fik hjemmeholdet hul på bylden, da Sory Kaba midt i halvlegen slap igennem på en hovedstødsbold fra sin anfører. Ti minutter før tid bandede Anders Dreyer sig med hjælp af Kaba igennem og scorede til 2-1, inden Pione Sisto med et smukt frisparksmål fra 30 meter cementerede sejren.
Vejle vandt en meget vigtig sejr på 3-2 over Lyngby, der to gange var foran. Talentfulde Malte Amundsen blev matchvinder med et sjældent højrebens spark op i nærmeste målhjørne.
I PL var jeg via skærmen vidne til en af de mest besynderlige kampe, jeg har set. Er der ét hold i PL Hammers-fans gerne vil have krammet på, er det Tottenham. Den sene eftermiddagskamp søndag bød på netop Tottenham versus West Ham – et vaskeægte lokalopgør!
I løbet af 16 minutter havde Tottenham bragt sig foran 3-0. Tre nul! Inden sekundviseren var nået hele vejen rundt lå bolden i målet bag Fabianski efter en opskrift, som Tottenham havde anvendt i 6-1 sejren over Manchester United i forrige runde: Kane sender fra egen halvdel en dyb bold gennem en højt stående forsvarslinje til en fremstormende Son, der ikke tager notits af Balbuena og Ogbonnas forsøg på at blokere hans afslutning i det lange hjørne.
I det 7. minut er den yderst velspillende Harry Kane i boldbesiddelse foran Hammers felt. Først prikker han bolden mellem benene på Rice, derefter sparker han gennem benene på Ogbonna fladt ind ved nærmeste stolpe uden chance for Fabianski. Ni minutter senere er Kane igen på spil. Nyindkøbet Reguilon sender et følt indlæg over i området ved 2. stolpe, hvor Ogbonna har tabt Kane, der har let ved at heade bolden i mål.
Hammers tilspiller sig muligheder, men Tottenham er i kontrol. I begyndelsen af anden halvleg brænder Fornals den hidtil største West Ham mulighed, da han helt inde under må i fri position header Antonios aflevering over mål. I det første kvarter af anden halvleg er Hammers klart bedst, men får intet udbytte af anstrengelserne. Der er forskel på skarpheden hos angriberne på de to mandskaber.
Med 20 minutter igen sætter Mourinho den hjemvendte søn, Gareth Bale, på banen. Efter syv års udlændighed er den hurtige angriber tilbage, her hvor der er fred og ingen fare! Også West Ham skifter ud, Lanzini kommer ind på bekostning af Fornals.
I 81. minut lykkes det så endelig for Hammers at reducere, da Balbuena
header Cresswells fine frisparkbold i mål ved 2. stolpe. Nu trykker West Ham på, og tre minutter senere sender højre back Coufal et hårdt, fladt indlæg ind foran mål, som Tottenhams usikre midterforsvarer Sanchez ufrivilligt styrer i mål, 3-2.
West Ham satser det hele, og det giver blottelser bagude. Her slipper Balehelt igennem alene med Fabianski, men sender afslutningen tæt forbi mål. En Bale i topform havde scoret.
I tredje overtidsminut erobrer West Ham et frispark ude i venstre side. Cresweel sparker, bolden cleares men falder til Lanzini, der fra 20 meter klipper til bolden, der via Lloris’ fingerspidser kliner sig op i det højre målhjørne til 3-3. Et fantastisk klimax for West Ham og en ekstatisk Moyes på sidelinjen.
Fra 16 minutters ydmygelse i kampens begyndelse til de sidste 11 minutters come back. Mourinho mente efter kampen, at West Ham havde fortjent sit held!
..............Fodboldromantikeren 