Favoritterne snublede

Det blev en weekend med en række spektakulære snublerier fra favoritterne – mest i England, men også med eksempler fra Danmark. Den slags holder fodboldfans meget af – blot det ikke går ud over favoritholdet!

I England begyndte det lørdag, da Leeds tog imod favoritterne fra Manchester City. Læremesteren Bielsa mod lærlingen Guardiola. Et skakspil mellem Leeds i hvidt og City i sort! Det blev en flot fodboldkamp med to hold, der virkelig søgte sejren hver især til sidste fløjt.

Manchester City led under savnet af en virkelig spidsangriber med Aguero og Jesus begge ukampdygtige. Til gengæld fik 23-årige Ruben Dias debut i Citys udskældte centerforsvar. Han er hentet i Benfica for 65 mio pund, langt over en halv milliard kroner, takket være en pipeline direkte ned i Emiraternes enorme formuer.

Allerede i det tredje minut fik Leeds en advarsel om Citys målfarlighed, da De Bruyne tog et frispark langt ude i venstre side godt 30 meter fra mål. Han overrumplede Leeds unge målmand, Meslier med et hårdt dykkende skud som tog roden af nærmeste stolpe. I 16. minut slog City så for alvor til, da Sterling trak med bolden ind fra venstre, finter et spark, trækker og udplacerer keeper fra kanten af feltet med et højrebensspark tæt op ad fjerneste stolpe. 0-1.

Var det centrale forsvar styrket hos de lyseblå, som altså spillede i sort, kneb det gevaldigt for Citys to backs. Først stod Walker og snorksov, så Alioski rykkede ind foran ham og fik en fri header på et indlæg fra højre, men headede over. Kort før pausen er det venstre back, Mendy, som tager alt for løst på en nedtagning, så det giver Ayling en gratis chance inde i feltet, men Ederson er kvikt ude af sit mål og blokerer.

Leeds sætter en række lynhurtige kontraangreb op med lange løb og hurtige boldflytninger – et Bielsa varemærke. Det er flot og farligt!
11 minutter inde i 2. halvleg skifter Bielsa brasilianske Rodrigo ind, og minuttet efter sparker han på overliggeren, Ederson får fingrene på. Det efterfølgende hjørne bokser Ederson ud på en medspiller, så bolden falder ned for fødderne af Rodrigo, der kan skrabe bolden i mål til en fortjent udligning.

I slutfasen får de to målscorere, Rodrigo for Leeds og Sterling for City, fine muligheder for yderligere scoringer, men i begge tilfælde klarer målmændene i overbevisende stil. En medrivende fodboldkamp får et retfærdigt resultat, som viser, at Leeds for alvor er tilbage i PL, og at vejen til mesterskabet er lang for Guardiolas mandskab.

I den tidlige søndagskamp var der også en klar favorit, Leicester, som havde vundet alle sine tre forudgående kampe og nu stod over for et hold fra den nedre halvdel, West Ham.

Hammers havde netop hentet forstærkning ind til den sårbare backlinje i form af tjekken Coufal, der så sent som i onsdags optrådte på stadion i Herning for Slavia Prag. Landsholdsbacken fulgte dermed i den tidligere holdkammerat, Souceks fodspor. Lyndebuten som højre back faldt vældig godt ud. Fra første fløjt var Coufal opmærksom og konsekvent i sine indgreb og dertil pasningssikker.

Opstillingen fra den vellykkede match mod Wolves blev gentaget, blot med Coufal i stedet for Fredericks. Med en superkoncentreret indsats i det defensive og med Antonio, Bowen og Fornals i spillehumør blev det en understregning af, at West Ham faktisk kan spille både sikkert og målfarligt – i hvert fald når holdet scorer først!

I det 13. minut sender Cressweell med den dygtige venstre fod et præcist indlæg over i rummet bag 2. stolpe til Antonio, som netop forud havde sendt et frispark fra højre mod venstre til Cresswell. Antonio svigter ikke, men header bolden utageligt for Schmeichel i modsatte sidenet.

Leicester kan slet ikke få sat sine angribere i scene. Måske er det grunden til at Vardy i 28. minut pløjer Coufal ned ude ved sidelinjen. Den uerfarne PL-dommer, Andy Madley tildeler ikke en gang frispark for overfaldet. Det burde have udløst gult kort – også selv om det var Vardy på hjemmebane!

I stedet udbygger gæsterne føringen, da Creswell i 34. minut clearer, så det giver en dyb bold til Fornals, der er rykket på det helt rigtige tidspunkt mod den højt stående forsvarslinje. Han slipper alene igennem og udplacerer sikkert Leicesters danske målmand til 0-2.

I anden halvleg fastholder West Ham organisationen og holder Leicester helt fra fadet. I stedet har Hammers en række gode kontramuligheder. På et af dem driver Declan Rice bolden 50 meter fra dybt på egen halvdel hele vejen op og afslutter med et drøn på undersiden af overliggeren.

I den anden ende kaster indskiftede Ünder sig teatralsk i feltet, men ser mærkværdigvis ikke gult for forsøget på snyd. Ti minutter før slutfløjt holder Evans Antonio i et gennembrudsforsøg. Det var så tydeligt, at selv de danske kommentatorer undrede sig over, at Evans slap for gult, der i så fald ville være gult nummer to og dermed rødt. Svigter modet den urutinerede dommer endnu en gang, og burde VAR faktisk ikke anvendes, når nu instansen er der?

Men i 82. minut slukker og lukker Bowen, da han på en dyb bold fra Fornals sikkert udplacerer Kasper Schmeichel til 0-3. I slutminutterne lykkes det endeligt for Vardy at slippe igennem og alene med Fabianski, men hans chip går forbi mål. Det ser i det andet tillægsminut ud som om Leicester får pyntet på resultatet, da den dygtige kant, Barnes med to bandespil slipper igennem og sender bolden i nettet, men VAR viser, at den ene af banderne, Vardy, var marginalt off-side. 0-3 står og dermed har hjemmeholdet ikke haft et eneste forsøg indenfor målrammen!

Senere samme eftermiddag udspillede Tottenham fuldstændig Manchester United på Old Trafford. Ganske vist blev hjemmeholdet reduceret til 10 mand, da Martial lod sig provokere af gadedrengen Lamela og stak ham en ørefigen i det 29. minut. Men også før udvisningen havde Tottenham drevet Manchester United rundt i manegen.

Hjemmeholdet havde ellers fået en fin åbning med en scoring allerede i det andet minut, da Fernandes omsatte et straffespark dømt mod Sanchez efter 30 sekunders spil. Men da først Tottenham udnyttede fæle fejl af Maguire & company i det fjerde minut, resulterede det i et djævelsk sammenbrud for de røde. 1-6 blev det efter to scoringer af både Son og Kane, samt mål ved Ndombele og Aurier, der henholdsvis åbnede og lukkede målscoringen.

Måske endnu mere spektakulært lagde mestrene, Liverpool ryg til prygl af størrelsesordenen 2-7 til Aston Villa på Villa Park!

Det begyndte allerede i det fjerde minut, da reservekeeper Adrian i et bagspil tæt inde under mål fejlpassede til Grealish, der sendte bolden ind til en helt fri Watkins, der scorede karrierens nemmeste mål fra få meter.

Der er gået mode i, at målmændene skal kunne sætte spillet i gang med en kort præcis pasning helt nede fra målfeltet. Det kan med et øjebliks uopmærksomhed eller et forkert græstørv ende galt. Sådan så jeg det lørdag i en ellers meget velspillet U-17 ligakamp mellem Vejle og Brøndby, hvor Vejles dygtige målmand i kampens begyndelse kiksede en pasning og i stedet fældede en modstander. Straffe og 0-1. Men VBs talenter foldede sig ud, så Brøndby måtte rejse hjem med et nederlag på 2-4.

I Birmingham begik de sejrsvante Liverpool-spillere mange forsvarsfejl. Især Gomez så sløj ud. Men Villa var også dygtige til at udnytte den høje forsvarslinje med Grealish i hopla og Barkley, McGinn og især Watkins som skarprettere. Hele tre mål blev det til for den tidligere Brentford-forward.

Klopp og co. måtte vende snuden nordpå med en ordentlig huskekage. Ganske vist manglede mestrene den målfarlige Mané og nyindkøbet Thiago, der begge er coronasmittede, samt målmand Allison, der er ude i længere tid med en skulderskade; men med så bred en bænk er det ingen undskyldning for et nærmest historisk nederlag. Ikke siden Arsenal tabte til Sunderland i 1953 har et regerende mesterhold indkasseret syv mål!

På hjemlig grund måtte flere favoritter også lide pointtab. I Odense havde fynboerne besøg af oprykkerne fra Vejle. Kampen blev præget af et tåbeligt rødt kort, som en af OBs bedste, Jebali, pådrog sig, da han efter en lille halv times spil fejede benene væk under en modstander med et spark bagfra i en situation, hvor bolden ikke var i nærheden.

Nogen skønhedsåbenbaring blev kampen ikke. VB’erne havde bolden mest, begik flest frispark og havde naturligt nok flest afslutninger. Teenageren Faghir blev sendt på banen 10 minutter ind i 2. halvleg, og han skabte en del ravage. Længe lignede det, at vejlenserne ikke kunne udnytte overtallet, men med få minutter tilbage stangede den høje stopper, Mads Greve Montiels hjørnespark i mål til resultatet 0-1. Vejle er ved at finde sig til rette i Superligaen!

Onsdag kvalificerede Midtjylland sig til Champions League med en flot sejr på 4-1 over Slavia Prag efter 0-0 ude. Søndag var det så blevet hverdag! Dagens opgave var en udesejr mod pointløse Horsens. Nøglespillere som anfører Sviatchenko og Frank Onyeka havde fået lov at blive hjemme, mens Joel Andersson, Kaba og Mabil blev sparret på bænken.

Det gik da også efter planen med scoringer af Anders Dreier og Brumado indenfor den første tredjedel af kampen. Dog længe holdt 2-0 føringen ikke. Horsens havde ikke opgivet ævred, men arbejdede sig mere og mere ind på mestrenes halvdel. To minutter efter Brumados scoring fandt Casper Tengstedt (udlejet fra Midtjylland) Jannik Pohl inde foran mål, og sørme om ikke Pohls to-årige måltørke blev bragt til ende med en headescoring. Kort før pausefløjtet fik Horsens tilkendt et måske lidt tyndt straffespark. Det udnyttede Pohl og så stod scoringen lige.

Trods et hav af indskiftninger i anden halvleg fandt ingen af holdene den afgørende åbning inden Peter Kjærsgaard fløjtede kampen af. For Midtjylland var det en yderligere streg i regningen, at holdets måske mest konstante spiller, dygtige Alexander Scholz måtte udgå med en skade. Ham kan midtjyderne ikke undvære, når adresserne bliver større end Casa Arena.

I sidste sæsons mesterskabsspil var AaB bronzevinderne AGFs vanskeligste modstander, idet begge kampe mod nordjyderne blev tabt – og det kunne ingen andre gøre de rød/hvid-stribede efter. Søndag var AGF’erne opsat på at piben skulle have en anden lyd. Men AaB søgte til gengæld at få rettet op på et lidt vaklende indledning på sæsonen.

For hjemmeholdet var talismanen, Lucas Andersen, for første gang med i startopstillingen siden sin skade i pokalfinalen. Hos gæsterne var der comeback til keeper Kamil Grabara efter et års fravær, hvor polakken var udlejet til Huddersfield og efter skade tilbage i Liverpool, som ejer ham.

Ingen af de to fik nævneværdig indflydelse på begivenhederne. Lucas Andersen havde som sædvanlig bolden en hel del, men ikke alle hans driblinger og beslutninger sad lige i skabet. Forventeligt blev anføreren udskiftet efter en times spil og afløst af Kasper Kusk, der skulle komme til at volde aarhusianerne problemer. Grabara havde overraskende lidt at bestille. Kampen igennem havde AaB siger og skriver ét forsøg indenfor målrammen. Det gik til gengæld ind! AGF havde til sammenligning seks forsøg.

Der er således statistisk belæg for at hævde, at AGF var det mest målfarlige af de to hold. Men det blev kun ved den ene scoring, som Patrick Mortensen stod for, da han fem minutter før pausen udnyttede et straffe med et spark midt i målet, efter at Rinne havde kastet sig til højre. Som så ofte før havde Okore forivret sig i feltet og væltet AGFs topscorer. I anden halvleg havde udeholdet chancer til at udbygge føringen. Bror Blume vil sikkert ærgre sig over, at han ikke formåede at afslutte et mønsterangreb med en scoring i 56. minut.

I stedet blev det hjemmeholdet, som kunne udnytte et af de sparsomme angreb i åbent spil, da AGFs forsvar blev trukket skævt mod højre, så Kusk med en skråstikning ind i feltet kunne finde en fri Fredrik Børsting, der havde let ved at udligne.

Hos AGF skuffede Thorsteinsson med en noget ufokuseret indsats, og hos AaB havde Ross større problemer med afspillet end vanligt. Nogen mindeværdig kamp blev det ikke, men resultatet 1-1 kunne begge parter formentlig leve med.

I bunden af tabellen fik København skabt luft og fornyet tro på projektet, som det så smukt hedder! Med en langt mere koncentreret og kreativ indsats end længe formåede københavnerne at tage kampen op med Nordsjælland i et næsten mennesketomt Parken.

Boilesen, Wind og til dels Fischer fik løftet niveauet, og på midtbanen overraskede Biel med en helstøbt indsats ved siden af altid hårdt arbejdende Zeca. Derimod så hverken Nelsson eller Bjelland ud som centerforsvarere med landsholdsklasse.

Hos Nordsjælland var det en oplevelse at se Kamaldeens høje fart, men stærkeste præstation stod U-21 landsholdskeeperen Peter Vindahl Jensen for med en stribe fremragende redninger. For Nordsjælland udlignede Diomande på et fornemt indlæg af Kofod Andersen, hvor Nelsson så fejlplaceret ud. Siden gentog historien sig, da Freese uhindret af Ankersen kunne heade et velanbragt indlæg fra Mads Døhr Thychosen i mål til 2-2.

København vandt kampen 3-2 på mål af Boilesen til 1-0, Jonas Wind til 2-1 og 3-2. Det sidste og afgørende mål blev sat ind på straffespark. Men var der virkelig straffe da Magnus Kofod Andersen og Viktor Fischer var i nærkamp ned mod baglinjen? Morten Krogh dømte det og VAR korrigerede det ikke. Tyndt var det!