Det er bestemt ikke hverdags kost, at mine to favorithold begge scorer fire mål. Men det skete søndag. En naturlig følge af de høje scoringstal var to sejre, omend den ene var mere overbevisende end den anden.
På Aarhus Stadion tog AGF mod en anden rigtig traditionsklub, OB. Fynboerne har spillet godt i de første par runder, især i 1. halvleg i åbningskampen hjemme mod København, som blev spillet ned under græstørvene. Derved var der en parallel til AGF, der i sin første kamp helt og aldeles udspillede Vejle i første halvleg. Parallellen kan udstrækkes til også at gælde udfaldet af kamp to, der for begge hold resulterede i 1-1, selv om oddsene så noget vanskeligere ud for AGF, der måtte spille 10 mod 11 i 92 minutter.
Det blev et brag af en kamp. OB spillede bedst, men AGF var skarpest. Allerede i det tredje minut faldt det første mål. Unge Albert Grønbæk fik efter et aflæg fra Patrick Mortensen uhindret lov at trække på tværs til han fandt en skudmulighed midt for mål, og så fyrede han af fra 21 meter utageligt for Oliver Christensen i fynboernes mål. Så var tonen lagt!
OB svarede hurtigt igen. Fem minutter senere lå bolden i netmaskerne bag Eskelinen, da Jebali ret uhindret havde headet et rundskævt indlæg til 2. stolpe fra Oliver Lund i mål. Helt fortjent, for OB’erne så mest mobile ud og kombinerede godt.
Men hjemmeholdet truede stadig fynboernes mål. I 13. minut sendte Patrick Olsen et hjørnespark mod 1. stolpe, hvor navnebroder Mortensen headeforlængede over mod 2. stolpe. Her kom Munksgaard lidt for sent til at styre bolden i mål. Minuttet efter rullede aarhusianernes angreb igen. Patrick Olsen sendte et fladt indlæg ind fra højre, som Patrick Mortensen sprang over, hvilket gav Bror Blume en fin afslutningsmulighed, som han køligt udnyttede fra 17 meter med en flad, velplaceret inderside helt ude ved nærmeste stolpe. 2-1 efter 14 minutters spil.
Halvlegen ud dominerede OB. I front var Sabbi og Jebali meget levende, og især sidstnævnte voldte hjemmeholdet store problemer, men træfsikkerheden lod en del tilbage at ønske. OB’erne havde til gengæld svært ved at lukke af i venstre forsvarsside, hvor Jørgen Skjelvik gang på gang blev overspillet. Hos AGF’erne skuffede Thorsteinsson, som ikke rigtig bidrog til hjemmeholdets farlighed.
Dommer Jens Maae havde også problemer med at ramme topniveauet. Eksempelvis reagerede han ikke, da en OB’er klart rakte hånden ud og standsede en aflevering fra Patrick Mortensen, endskønt det skete lige for øjnene af ham.
Da David Nielsen ved indgangen til anden halvleg blev bedt om, hvordan AGF skulle gribe anden halvleg an, var svaret kort og præcist: – Vi skal bare flytte benene!
Aarhusianerne så tunge ud i første halvleg og havde vanskeligt ved at få et tungt pres lagt på de mere letbenede fynboere. Efter et kvarter søger AGF at sætte ny energi på banen – ud går Thorsteinsson og Grønbæk og afløses af Helenius og Tengstedt. Fynboerne veksler en skuffende Opondo med det unge talent Max Fenger.
Forud var gået to situationer, som ikke gik fynboernes vej. Først hamrede Sabbi på overliggeren og bolden slog ned foran stregen. Siden så VAR-dommer Burchardt en spilsituation igennem, hvor Munksgaard kastede sig for at blokere, og hvor bolden ramte hans arm i liggende stilling. Fornuftigvis gav det ikke straffespark, da det var en naturlig del af aktionen og ikke beregnet på at standse bolden med armen.
Mod spillets udvikling øger AGF føringen i 70. minut, da Patrick Mortensen udnytter Patrick Olsens oplæg og finder netmaskerne fra 17 meter midt for målet. Men 3-1 føringen holder kun tre minutter, da Jebali endelig får held med sin afslutning. Hans halvbløde flade afslutning efter et hjørne-nedfald i venstre side af feltet passerer Munksgaard og også en sent reagerende Eskelinen. 3-2.
“Blodfattigt!”, når kommentator Daniel Ortved rammende at udbryde om AGF, før Casper Højer sætter hele opgøret på plads. Hjemmeholdet tilkæmper sig et frispark en meter uden for det højre hjørne af feltet. Højer sparker direkte med sit frygtede venstreben og bolden drøner op i det fjerneste hjørne. Flot og utageligt for OBs unge målmand. Resultat: AGF 4, OB 2.
Helt usædvanligt er alle AGFs fire mål scoret fra positioner uden for feltet, men ingen af dem kan Oliver Christensen lastes for, så præcise og veludførte er de!
Også i denne kamp viser Eskelinen usikkerhed, og mange fans har længe skreget på en forstærkning på målmandsposten, hvis AGFs ambitioner skal indfries. Mandag blev deres bønner hørt: AGF har igen lejet Kamil Grabara, den 21-årige målmand fra Liverpool. Grabara fik i foråret 2019 16 kampe for AGF, hvor han gjorde mere end god fyldest!
Lørdag havde mestrene besøg af Randers. Midtjylland vandt opgøret på et tidligt mål i det femte minut ved Kraev der scorede tæt op ad stolpen på et cut back fra den unge back Nikolas Dyhr.
Bo Henriksen kommenterede kampen. Hans mange gode iagttagelser misfarves – forventeligt, måske – af hyppige overdrivelser. I løbet af kampen brugte han 20 gange frasen “fremragende” og seks gange “fantastisk”. Som seer bevidnede jeg, at kampen hverken var “fremragende” eller “fantastisk”!
Sprogblomsterne er den nye kommentator ikke ene om i denne runde. Allan Kuhn sagde om Kasper Schmeichel, da Mahrez i det 3. minut flugtede bolden utageligt i nettet i matchen Manchester City-Leicester: – Han har ikke en kistemands chance!? – Ikke desto mindre sejrede Leicester overraskende med 5-2, kinamands chance eller ej.
Og da Graulund var tilbage på sin gamle hjemmebane, Nørreskoven, for at kommentere Vejle-København, sagde han: – Der har været huller i suppen ovre hos Boilesen og Fischer!?
Den lille angriber havde set, hvor let Gundelund og Lucas Jensen havde ved at bryde igennem i FCKs venstre side i en kamp, hvor VB demonstrerede teknisk spil over normalt superliganiveau. Vejle spillede ikke alene mere attraktivt teknisk, men også langt mere idérigt end mesterskabsaspiranterne fra hovedstaden.
Ikke desto mindre var det København, som bragte sig i spidsen allerede efter få minutters spil, da bolden faldt til netop tilbagevendte Peter Ankersen, der flugtede resolut firsttime op i netmaskerne bag en forbløffet Groothuizen i Vejle-målet. Men også Vejle var nærgående. Først måtte Kalle Johnsson hive en fin refleksredning op af ærmet på Mads Greves flugtning fra nært hold, og siden er både Mucolli og Faghir tæt på at udligne.
Undervejs i anden halvleg udbryder Carsten Werge: – Talentfabrikken i Vejle fungerer åbenbart stadig! Det gør den, som Fodboldromantikeren har konstateret ved selvsyn, når Vejles U-19 hold spiller. Men talent er ikke nok, hvilket Wilczek demonstrerer, da han sætter foden på et fint indlæg fra indskiftede Pierre Bengtsson efter en times spil til 0-2.
Men københavnerne får ikke lov at hvile på laurbærrene. Minuttet efter reducerer Sousa med sit fine venstrebensskud bolden over i fjerneste sidenet efter Faghirs forarbejde. Og i overtiden sker retfærdigheden en lille smule fyldest, da Raphael tordner et kort taget frispark op i fjerneste hjørne. Københavnerne har mest grund til at være tilfredse med det ene point. Vejle havde fortjent mere!
I England er der stor forbitrelse over den måde, som “hands” nu bliver fortolket. I de tre runder, der er afviklet af PL, er der i seks tilfælde blevet dømt straffe for spil med hånden. Managers udtaler sig offentligt i stærkt fordømmende vendinger om sagen, endog i situationer hvor deres hold har haft fordel af fortolkningen. Således Steve Bruce, Newcastles manager til BBC: – We’ve lost the plot! Der vel kan oversættes til: – Vi har mistet sammenhængen – underforstået mellem spillet og ånden i det.
Steve Bruce udtalte sig efter udekampen mod Tottenham, hvor hans hold efter VAR-konsultation af hoveddommer Peter Bankes fik tildelt straffe i overtiden ved stillingen 1-0 til Tottenham. Carroll havde headet bolden ned på armen af Tottenhams Dier, der var hoppet op for at tage udforingen med Carroll op og i situationen vendte ryggen til. Dommeren konsulterede skærmen og dømte straffe, som Newcastle udlignede på.
Dagen forinden var det Roy Hodgson, der rasede over en VAR-kendelse af lignende karakter: – Den tåbelige regel ødelægger glæden ved fodbold.
Men hvad siger reglen i den udlægning, der har vundet indpas. En spiller skal straffes for spil med hånden:
– når hånden/armen er klart uden for kroppen, uden for kropskonturen (“the body line”)
– når spilleren klart læner sig ind i boldens bane
– når bolden har været st stykke under vejs
– når bolden rører hånd/arm, som er løftet over skulderhøjde
– når spilleren falder og arm/hånd er udstrakt horisontalt eller vertikalt væk fra kroppen
– en afretning af bolden gør ingen forskel på bolden når den rører hånd/arm, der er strakt ud fra kroppen eller over skulderhøjde.
Som Steve Bruce udtrykker sig er vi sikkert mange, der er enige: – Hvis det er forsætligt, intet problem, men det skal være klart og tydeligt!
“Clear and obvious”, kunne man til gengæld sige om den sejr, som West Ham meget overraskende hentede sent søndag aften hjemme mod sidste sæsons positive overraskelse, Wolverhampton. Men Hammers har haft en stigende formkurve siden den uacceptable første PL-kamp mod Newcastle. I anden runde var Moyes’ hold uheldige med ikke at få mindst det ene point. I Carabao Cup blev Hull besejret af Hammers reservehold med hele 5-1. Mens David Moyes var hjemme i selvisolering som følge af en positiv corona-test, styrede han tropperne via en telefonforbindelse til assistent Stuart Pearce og videre til Alan Irvine på sidelinjen.
Med en tremands stopperlinje suppleret med to wingbacks i Fredericks og Masuaku lykkedes det at tage pynten af de normalt så stærkt spillende Wolves-kanter. Masuaku spillede sin hidtil bedste kamp for West Ham i en rolle, hvor hans teknisk gode venstrefod kom til sin ret. På midtbanen var en anden ofte udskældt spiller, Fornals, stærkt spillende i det fremadrettede.
Efter en åbning, hvor Wolves sad på spillet, åd West Ham sig mere og mere ind i kampen. I det 16. minut tog Fornals hurtigt et frispark midt på banen, der sendte Bowen i dybden, hvor han afdriblede to mand og med en rundskæv satte bolden over i det lange hjørne, en Bowen-signaturscoring. Målet gav hjemmeholdet øget selvtillid, som førte til mere offensivt spil og store målchancer til Soucek og Fornals. I den anden ende havde Neves en fri skudmulighed, men Fabianski klarede.
11 minutter ind i anden halvleg øger Bowen til 2-0, da han følger op på Fornals’ afslutning på den ene opstander. Ti minutter senere øger West Ham til 3-0, da Creswell sender et hjørne ind til 1. stolpe, hvor Soucek løber til og header i mål efter en afretning via Jimenez’ arm. I overtiden gør indskiftede Haller det til 4-0, da han stående header et fint indlæg af Masuaku i mål mod den retning, bolden kom fra.
I det voldsom vanskelige åbningsprogram som Hammers har, er det en vigtig sejr. Efter Arsenal og Wolves venter nu Leicester og Tottenham ude, Manchester City hjemme og Liverpool ude. Det er i de første syv kampe seks af sidste sæsons top otte hold! Der har næppe været en Hammersfan i den instans, som har tilrettelagt turneringsprogrammet!
..............Fodboldromantikeren 