Mesterskabsfavoritterne snubler ind i den nye sæson

“Ak, hvor forandret”, som Blicher skrev i sin tid – og det var længe før coronaen, og det handlede ikke om VAR – men alligevel!

Nu skulle vi dybt ind i september før den nye fodboldsæson kom i gang.
I England uden tilskuere, men nu med dommere som frekventerer VAR-skærmen på sidelinjen og dermed selv tager ansvar for kendelser, som kunne være tvivlsomme. Det så vi demonstreret i sæsonens kamp nr. 2, Crystal Palace-Southampton. I 51. minut forsøger Southamptons Walker-Peters at tackle Palaces Mitchell. Dommer Moss’ udsyn er delvis spærret, men på Mitchells voldsomme reaktion, griber dommeren straks til det røde kort til stor undren for Walker-Peters og for mig som tv-seer, selv om jeg omtrent har vænnet mig til Moss’ beskedne niveau som dommer. VAR-rummet reagerer naturligvis som ved alle andre røde kort og må have hvisket Moss i øret, at han hellere måtte se situationen igennem. Det gør han og vender tilbage og omstøder dommen til gult. Det manglede bare, da forseelsen dårligt nok var til frispark. Men et fremskridt er det da, at dommeren selv tager afgørelsen!

Nyt er det også, at Leeds er tilbage på øverste niveau. Med legendariske Bielsa som træner vandt Leeds suverænt Championship, og forventningerne til mandskabet er på forhånd højere end vanligt for en oprykker. Efter første optræden at dømme virker forventningerne velbegrundede. Debuten var den hårdest tænkelige prøvelse: udebane mod mestrene Liverpool. Eneste formildende omstændighed: Anfield uden tilskuere er ikke Anfield. Suget fra The Kop var aldeles fraværende.

Klopp var klar over, at det ville være en speciel udfordring at møde et Bielsa-mandskab, og han havde derfor forberedt sit hold ved bl.a. at træne mod et internt mandskab, der var sat op i Bielsas foretrukne formation 4-1-4-1. Alligevel må det være kommet bag på både Klopp selv og spillerne, hvor hård en nød, Leeds skulle vise sig at være at knække.

Liverpool bragte sig planmæssigt foran allerede efter 3 minutters spil, da stopper Robin Koch bliver straffet for hands af dommer Michael Oliver. Salah omsatte sikkert fra 11 meter. Det kunne vel tage pippet fra de fleste oprykkere, men ikke Leeds. Efter 11 minutters spil sender midtbanesweeperen Phillips en fin lang aflevering frem over Liverpools backkæde mod venstre, hvor Harrison tager flot bolden med sig i løbet, trækker ind i banen og afslutter hårdt og fladt ved nærmeste stolpe – et klassemål!

Men Liverpools van Dijk kan i 29. minut heade et hjørne ret uhindret i mål, da hans oppasser, Robin Koch, bliver screenet væk. Lige så typisk scoringen var for van Dijk, lige så utypisk var den fejl han lavede 10 minutter senere, da han ikke får kontrol over en nedtagning, så Bramford kan opsnappe bolden i feltet og send den forbi Allison. 2-2. Men blot tre minutter senere begår det urutinerede Leeds-forsvar endnu en fejl, da Struijk heade-clearer lige hen til Salah, der resolut tordner bolden op nærmeste målhjørne til pausestillingen 3-2.

Liverpools forsvar så heller ikke dirkefri ud. Efter en opspilsfejl kan Costa sende en stikning ind i hjemmeholdets felt, hvor midtbanespiller Klich er rykket frem og efter en enkelt berøring flugter han bolden utageligt i mål. Tre gange er Leeds kommet bagud og tre gange har oprykkerne udlignet på Anfield! Men Liverpools angrebsmaskine fejler ikke noget og hjemmeholdet trykker mere og mere på, mens Leeds efterhånden blot forsvarer sig. I 86. minut går det galt for Leeds, da indskiftede angriber Rodrigo er trukket med ned i feltet for at forsvare. Da Fabinho vil tage et træk forbi Rodrigo, vender Leedsspilleren halvvejs siden til og stikker hovedløst et langt ben ud, som fælder Fabinho og udløser det andet straffespark til Liverpool. Salah fuldender sit hattrick i sikker stil.

4-3 sejren og de tre points til mestrene var fortjente, men Leeds fik vist, at holdet har en god moral og en høj arbejdsevne. I den unge Meslier har Bielsa et stort målmandstalent, dygtig i indgreb, hurtig, god rækkevidde og stærk med fødderne. Rutinerede Hernandez styrer midtbanespillet klogt, og Phillips er årvågen som midtbanesweeper. Styrken ligger i det offensive spil, de hurtige pasninger og gode kanter, mens den enlige spids, Bamford, ofte har været udskældt for sin manglende træfsikkerhed.

Efter 16 års fravær var det opløftende at se Leeds tilbage – ikke i den gamle hardhitter udgave – men i Bielsas seværdige udformning!

Anderledes beskæmmende var det for Fodboldromantikeren at se sit favorithold, West Ham, levere en pauver indsats hjemme på London Stadium mod Newcastle. Holdet mangler en klar strategi, spiller uden angrebsplan og savner bevægelse og fantasi. Når dertil kommer et usikkert forsvarsspil med især en rystende svag Diop i centerforsvaret, skal det gå galt. To gange gjorde det netop det. Newcastles to målscorere var nyligt indkøbte Wilson fra Bournemouth og Hendricks fra Burnley, og dermed blev resultatet 0-2.

Manager Moyes har et mandskab, der rummer to af ligaens allerbedste headere, Haller i front og Soucek, når han kommer bagfra ind i feltet. Men Moyes spiller ikke på det – ubegribeligt! I stedet sætter han sin lid til Antonios rå styrke og opportunisme.
West Hams ledelse virker handlingslammede – måske på grund af økonomisk tilbageholdenhed efter flere transfervinduers ødselhed og coronaens indflydelse. I hvert fald har Moyes ikke fået tilgang af helt nødvendig forstærkning i forsvarskæden. Hammers-fans ser allerede nedrykning som skriften på væggen!

Længe inden det første spark overhovedet var taget i Superligaen havde alle såkaldte eksperter udråbt mesterskabskampen som et two-horse-race mellem Midtjylland og København. Sådan kan det sagtens komme til at forløbe, men første spillerunde tydede nu ikke meget på det.

I sæsonens første kamp havde Sønderjyske besøg af mestrene fra Herning og omegn. Midtjylland var uden Onyeka, og han var hårdt savnet. Priske havde valgt at lade sine to mest kreative spillere Evander og tilbagevendte Sisto tage plads på udskiftningsbænken. Cajuste og Nicholas Madsen udgjorde de to centrale midtbanespillere i en 4-2-3-1 opstilling med Kaba på toppen. Trods massivt overtag i boldbesiddelse lykkedes det forbavsende beskedent for mestrene at spille sig til åbne scoringsmuligheder. Store Kaba ligner stadig ikke løsningen på en goalgetter og da han heller ikke er specielt stærk til at lægge boldene af til sine medspillere, ligner han en fejlinvestering. Der var skarphed til forskel mellem de to hold. Sønderjyske forstod at udnytte de få muligheder, holdet fik. Først sparkede Bah en returbold i nettet fra en spids vinkel, siden øgede indskiftede Haji Wright til slutresultatet 2-0, da han var stærk nok til at holde Sviatchenko væk i et raid mod mål og sende bolden forbi Jesper Hansen.

I Odense blev København udspillet på kryds og tværs i første halvleg, hvor Frøkjær gjorde, hvad der passede ham og strøede om sig med fremragende afleveringer, hvoraf to blev assist til scoringer. Nytegningen Sabbi voldte de tunge københavnere masser af problemer, og over dem alle strålede ofte udskældte Jebali med to fine mål, der fulgte op på Jens Jakob Thomasens perle af et drøn op i nærmeste krog i det 10. minut. FCK var heldige med at kunne gå til pausen med “kun” tre mål imod sig. Det kunne krediteres en stærkt spillende Kalle Johnsson i målet.

I anden halvleg kom udeholdet på banen med langt større engagement, mens fynboerne begyndte at forsvare føringen i stedet for at fortsætte offensiven. Og nu kom København mere til fadet. Et præcist indlæg fra Bengtsson behandlede Kamil Wilczek efter fortjeneste, da han med et kort forfinteløb skabte sig plads midt for mål fri af Tverskovs markering og så headede polakken let bolden i mål. Da var der spillet en time. Ti minutter senere var den tidligere Brøndby-angriber over en løs bold efter et langt indkast, som han drejede ind i det lange hjørne. 3-2 og så var der spænding om udfaldet. Men fynboerne formåede at holde stand, og så var endnu en storhed snublet i første forsøg.

Også i kampen mellem Brøndby og Nordsjælland var der tale om to helt forskellige halvlege. I første halvleg viste det unge Farum-hold besnærende hurtigt, pasningsdygtigt fodbold i bedste Nordsjælland-stil. Allerede efter 13 minutter scorede gæsterne, da Yttergaard headeforlængede et hjørnespark til en fremrykkende Diomande, der fra tæt hold kunne heade bolden i mål. Mod slutningen af halvlegen faldt kampens smukkeste mål, da Diomande med en indenomsaflevering blev sendt til baglinjen, hvorfra han med en aflevering skråt bagud (som nogle kalder en cut-back) fandt Mikkel Rygaard, der firsttimede bolden i mål op ad fjerneste stolpe.
Men Brøndby overtog helt anden halvleg med meget tættere markeringer og mere vellykket presspil. Lindstrøm afløste i pausen Slimane og det var med til at sætte fart i hjemmeholdet. Sat under pres viste Nordsjælland skrøbeligheder i defensiven. Hele to fejl af de bageste satte Brøndby igang allerede tre minutter inde i anden halvleg, så Uhre havde let ved at finde Hedlund midt for mål til en simpel scoring.
Det blev 2-2, da Lasse Vigen bevarede hovedet koldt og med et curlet skud i fjerneste sidenet fra 16 meter passerede en storspillende Peter Vindahl i Nordsjællands mål. Brøndby pressede på, men gav også kontramuligheder væk, som de trætte gæster ikke formåede at omsætte. Og det blev dyrt, for i femte overtidsminut pandede Rosted et hjørnespark direkte i kassen for næsen af en passiv Diomande. 3-2 til Brøndby.
VAR kom i funktion ved flere situationer. Naturligvis for at undersøge om scoringerne var i orden. Men også i en situation i anden halvleg, hvor dommer Jens Maae fløjtede for straffe mod Nordsjællands målmand, der nedlagde Hedlund i dennes forsøg på at afdrible ham, men linjedommeren hejste flaget for offside. VAR fastholdt dommerens kendelse og undsagde linjedommeren. Jung misbrugte den store chance, da Vindahl klarede i fornem stil.
Forud var gået en anden VAR-situation, da Diomande ved et hjørnespark med to hænder rev Uhre ned lige for øjnene af Jens Maae. Ufatteligt at det ikke udløste straffe til Brøndby. Ekstra pinligt blev det, da VAR-dommer Anders Poulsen åbenbart ikke fandt anledning til at gribe ind.
I det hele taget var dommertrioen ikke de bedste venner med det nye element. Linjedommerne vinkede flere gange, hvor afgørelsen var meget tæt og decideret forket. I stedet burde de lade spillet fortsætte, og så lade VAR dømme en eventuel offside.

Randers vandt i Horsens, hvor Bjarke Jacobsen blev udvist, efter at dommer Sundberg havde frekventeret VAR-skærmen og ændret sit gule kort til rødt.

I Lyngby havde især AaB chancer til mål, men uforløst blev det for begge parter.

Nu venter vi på den store jyske klassiker mellem AGF og Vejle på Aarhus Stadion. Selv om Fodboldromantikerens hjerte også banker for VB, håber jeg på, at AGF kan fortsætte, hvor holdet slap. Men Vejle kan overraske!