“Ka’ du huske alle de gange, vi har stået på Aarhus Stadion og set AGF lide det ene forsmædelige nederlag efter det andet?”, spurgte biskoppen mig som det første, da vi naturligvis måtte ringe til hinanden sent søndag aften. Nu, var belønningen en forbilledlig indsats af de hvide, der i Parken udspillede København.
“O for sejersjubel, for salig lyst”, kunne Fodboldromantikeren finde på at udbryde med skyldig reverens til Jakob Knudsen. Jeg vil ikke lægge skjul på, at det har været en af de bedste fodboldweekender meget, meget længe.
Tredjesidste runde i Superligaens mesterskabsspil rummede en direkte duel om placeringen som nummer to: København-Aarhus i Parken for næsten 7.000 København-fans – ingen aarhusianere havde adgang, altså bortset fra de spillere, som var forudsætningen for matchen!
Samtidig med at dagslyset begyndte at svinde, tabte København terræn i forhold til AGF. Siden 21. juni havde FCK hentet syv points færre end AGF, så afstanden mellem de to hold var minimeret til to points forud for søndagens opgør.
Viasats parodi på en reporter, Joakim Boldsen, spurgte lige før kickoff David Nielsen: – Hvad har du forberedt dine spillere på, at det bliver for en kamp?
David Nielsen: – Hård kamp, fed kamp. Det bliver super!
Lige fra første fløjt viste AGF’erne, at det var netop sådan kampen ville blive. Højt pres, stor indsats i nærkampene, spillelyst! Københavnerne virkede skræmte, selv om dommer Tykgaard gjorde en ihærdig indsats for at beskytte dem. Ved den mindste nærkontakt smed FCK’erne sig, det gjaldt Falk, Zeca, ja, selv Stage. Da Zeca kastede sig (læs: filmede) inde i AGFs felt, vinkede Tykgaard afvisende, men glemte at give FCKs anfører gult. Det var ellers ikke fordi dommeren havde glemt sine kort. I kampens løb uddelte han fem gule kort til AGF, de fleste af dem helt korrekte, men kun to til FCK
Kevin Diks, AGFs hurtige højre back, løber frem mod Højers hårdt slåede hjørne i 20. minut, og blandt venner og fjender snitter han bolden fra en position foran 1. stolpe på tværs over i fjerneste sidenet. 0-1 og første scoring for lejesvenden fra Fiorentina.
Man kunne ønske sig samme resoluthed som hjørnesparkene ekspederes med fra Højers side, da han efter en halv times spil tøver en smule med at ekspedere bolden ud af feltet, og i stedet rammer Kaufmann i hælen. Tykaards fløjte forbliver mærkværdigvis tavs. Noget så usædvanligt som at København bliver snydt for et straffespark hjemme i Parken, er en realitet.
Om denne situation spiller ind en halv time senere i kampen, da Tykgaard lige så uforståeligt dømmer straffe til København, da Bartolec opsøger et benspænd, ved kun Tykgaard. Jonas Wind scorer sikkert, men da er der i mellemtiden scoret tre gange.
I 35. minut finder Bror Blume med en millimeterpræcis aflevering Ankersen på kanten af feltet, og han tager bolden kontrolleret med sig og udplacerer Kalle Johnsson til 0-2. Fire minutter senere er Jonas Wind tæt på at kunne heade et følt Stage-indlæg i mål, men når ikke helt frem til kontakt. I stedet bliver det Stage, der med en scoring mod sine tidligere holdkammerater efter en returbold i feltet, skaber lidt håb for hjemmeholdet.
Men seks minutter efter sideskiftet demonstrerer Casper Højer sin sparketeknik, da han fra 35 meter med et hårdt udadskruet venstrebensskud scorer i fjerneste sidenet, og får Kalle Johnsson til at se uforberedt ud. 1-3. Og her er det så, at Jonas Wind reducerer på straffe til 2-3.
Hvor AGF var alt dominerende i første halvleg, er kampen blevet mere lige i anden. Men Højers sparketeknik får for tredje gang i kampen afgørende indflydelse, da hans perfekte frisparkbold i 76. minut ligger i den rette højde og i den rigtige afstand væk fra målmanden, så Patrick Mortensen kan kaste sig frem og heade bolden utageligt i kassen. 2-4 og Mortensen på 17 mål, topscorer med samme antal som Kamil Wilczek og Ronnie Schwartz.
Trods en række indskiftninger fra Københavns side i et forsøg på at vende slagets gang holder AGF hjemmeholdet fra scoringer. Hausner og Tingager i det centrale forsvar kæmper formidabelt. Målmand Eskelinen spiller sin hidtil bedste kamp for AGF med flere fine redninger (Viasats kommentator Jonas Schwartz fremhæver flere gange, at Eskelinen ikke er så høj, og afslører at han ikke har gjort sit hjemmearbejde ordentligt, for det er i mesterskabsspillet kun Nordsjællands målmand, der er højere end Eskelinens 1,91 m!).
Hele AGFs mandskab må roses for en helstøbt indsats, hvor ingen falder igennem. Hos København er billedet anderledes. Her stod bl.a. de erfarne Bjelland og Zeca svagt i billedet. Efter kampen kneb det gevaldigt for de interviewede FCK-spillere Stage og Bjelland og træner Solbakken at erkende, at AGF var det bedste hold. I stedet blev det til undskyldninger om, at hjemmeholdet ikke var stærke nok på standardsituationerne (tidligere benævnt død-bolde) og i forsvar mod omstillinger. Det er taber-attitude!
Nu er AGF så nummer to. Bronzen er sikret, hvilket allerede skete umiddelbart før kickoff, da det var en kendsgerning, at AaB lidt heldigt havde vundet 1-0 i Brøndby. Skal sølvet til Aarhus, er kunststykket for David Nielsens mandskab at fokusere helt og fuldt på udekampen onsdag aften mod Nordsjælland. Lykkes det at få tre points med hjem, venter finalekampen hjemme mod ærkerivalen, Brøndby – og det kan blive en fest!
Weekenden var begyndt helt efter Fodboldromantikerens hoved, da West Ham fredag aften tog imod Watford i tredjesidste spillerunde i en meget, meget afgørende kamp om overlevelse i PL. Begge hold havde før kampstart 34 points men med seks mål bedre målscore i West Hams favør. Lige under stregen lå to mandskaber med hver 31 points og endnu dårligere målscore og for en kamp mere.
Hammers fik en forrygende begyndelse på kampen. Allerede efter fem minutters spil fortsatte Antonio sin målstrøm, da han opsnappede en returbold i venstre side af feltet og hamrede bolden fladt mellem benene på Watfords målmand, Foster.
Fire minutter senere blev det oven i købet 2-0, da Tomas Soucek headede et følt indlæg fra Bowen højt svævende i mål ved anden stolpe. Men Watford truer med en reducering, først og fremmest i kraft af den hurtige kant Ismalla Sarr. I 11. minut slipper han fri af Cresswell og afslutter fladt, men Fabianski klarer med en fodparade.
I 35. minut øger West Ham føringen til 3-0, da en af holdets bedste, unge Declan Rice for en gangs skyld viser sit afslutningspotentiale fra distancen med et langskud i det lange hjørne efter fornemt aflæg fra Mark Noble. West Hams anfører, Noble, spillede sin kamp nummer 500 for sin klub, hvilket i dagens fodbold er helt uhørt! I de seneste afgørende kampe har han med sin kløgt og sine lederevner i høj grad været afgørende for pointhøsten.
Få minutter ind i anden halvleg får Watford nyt håb, trods den tilsyneladende umulige situation. Anfører og klubikon Troy Deeney er hurtig over en returbold efter en afslutning på den ene opstander og scorer sikkert til 1-3. Men selv om West Ham i store perioder står dybt og ikke rigtig får lagt pres på boldholderen, lykkes det ikke Watford at score yderligere.
Resultatet 3-1 sikrer West ham en ny sæson i Premier League, mens Watford, der søndag fyrede sin tredje manager i sæsonen, Nigel Pearson, har to meget vanskelige kampe tilbage: Hjemme mod Man. City og ude mod Arsenal!
Bournemouth missede søndag en gylden chance for at nå på højde med Watford, da Eddie Howes mandskab i næstsidste runde tabte 0-2 hjemme til sydkyst-rivalerne fra Southampton. Det ligner en nedrykning til den lille kystby med det sympatiske mandskab.
..............Fodboldromantikeren 