En søndag i sommerhuset i juli måned burde stå i solens og de kolde drinks tegn. Men denne søndag var domineret af ruskregn, stormende blæst og temperaturer som en oktoberdag, så det var en perfekt søndag til fodbold på skærmen!
Weekendens højdepunkt faldt sent. På Aarhus Stadion var der givet tilladelse til, at publikum i større tal kunne indfinde sig igen. 8.300 havde myndighederne sat som grænse, og i det elendige vejr havde mere end 7.000 fans indfundet sig. De opførte sig eksemplarisk i modsætning til de 40 tåber fra Nordjylland, som onsdag ødelagde pokalfinalen for især AaB med deres bøvede og vedholdende negligering af corona-reglerne.
Det blev en fest for de hvide! Og det ligger der intet antiracistisk i! AGF mod FCK, Aarhus mod København blev årets hidtil bedste superligamatch med et efter danske forhold meget højt tempo og stor intensitet. Publikum medvirkede i høj grad til at det blev en rigtig dyst. Fodbold uden tilskuere er nærmest en anden idrætsgren!
Viasats kommentatorer, Werge og K.E. Petersen, fandt, at dommer Jens Maae havde dømt godt og kun uddelt to gule (som senere blev til tre gule). Den vurdering deler jeg ikke. De tre gule kort var sikkert ok og faldt alle til AGF’ere. Men hvordan Zeca kunne slippe afsted med at kaste sig ned i en to fods tackling med knopperne forrest mod Poulsen i kampens andet minut uden rødt kort, endsige gult er uforståeligt. Efter en times spil stempler Sigurdsson med knopperne forrest ned på Thorsteinsson lige foran dommeren – selv kommentatorerne undrede sig over, at det ikke gav gult. Faktisk gav det ikke en gang frispark. Samme Sigurdsson fælder groft en storspillende Mortensen i en kontra i 76. minut, men ingen reaktion fra dommeren.
Lad mig nøjes med at konstatere, at Jens Maae ikke punkterede fordommen om, at de to store hovedstadshold har dommertække!
Fra første fløjt blev det en intens kamp, hvor udeholdet kom bedst i gang. N’Doye, der var med og spillede hele 81 minutter, testede Eskelinen, der boksede en afslutning lige på sig. Falk boltrede sig, mens Jens Stage ikke befandt sig godt på sin gamle hjemmebane, måske fordi han var trukket væk fra en central midtbaneplacering og ud i højre side, kombineret med at han havde publikum på nakken. Men efterhånden kom AGF stærkt ind i kampen, og i 25. minut havde Benjamin Hvidt et fint skudforsøg tæt forbi mål.
I pausen blev Jonas Wind sat på banen i stedet for Stage. Endnu en gang var FCK bedst i begyndelsen. Kun tre minutter var spillet, da udeholdet havde sin største mulighed. Unge, talentfulde Daramy rundede Eskelinen, men Tingager når tilbage og får reddet på stregen. FCK har bolden mest, men alle AGF’ere kæmper forbilledligt og får standset alle opløb til farlige forsøg. Især Tingager viser stærkt forsvarsspil, men også Hausner i centerforsvaret kan fremhæves.
AGF er betydelig mere målfarlige i kontraangrebene. I 68. minut afslutter Bror Blume et fint kontraangreb inde i feltet, men overplacerer sin afslutning. Indskiftede, lynhurtige Links har fem minutter senere et virkelig godt forsøg, som Kalle Johnsson flot halvklarer, så bolden falder til Ankersen, men også hans afslutning fra nært hold afværger Johnsson meget imponerende.
Men det var en stakket frist for den svenske målmand. På Højers indadskruede hjørne i det 74. minut får Johnsson ikke greb om bolden, men taber den ind over stregen til 0-1, og da der ikke er en hvid tæt på keeperen i situationen, må dommeren godkende scoringen.
Mærkværdigvis fører AGFs scoring ikke til et stort pres fra de danske mestre. I stedet er det AGF, der er nærmest på scoring, da Helenius i 87. minut tester Johnsson med et velplaceret skud, men svenskeren har rystet sin fejl af sig og klarer fint.
1-0 holder hjem for AGF. Begge hold har ære af kampen, men David Nielsens mandskab viser den største kampvilje og den mest homogene indsats.
Da både Brøndby og Nordsjælland tabte rundens kampe er forspringet til forfølgerne til AGF’s bronzeplacering øget til ni points. Med fem runder igen ser det lovende ud for de hvide. Der er nu fire points op til København på sølvplaceringen, og der er sket større mirakler i Superligaen, end det vil være, hvis københavnerne sætter forspringet over styr!
I nedrykningsslutspillet står det nu klart, at Hobro og Lyngby mødes i de vitale play-off kampe om at undgå den sidste af de tre nedrykningspladser.
Onsdag aften lykkedes det West Ham at få brudt den svage begyndelse efter coronapausen ved hjemme at besejre Chelsea med 3-2 til trods for stor modgang fra dommer Atkinson og VAR. Ved 0-0 får Hammers midtbanespiller Soucek en scoring tæt under mål underkendt, angiveligt for strafbar offside på Antonio, der siges at have spærret for målmandens udsyn. Det tog VAR flere minutter at se på sagen, og til sidst måtte Atkinson ud til skærmen og han underkendte scoringen?!
Fem minutter senere tager Pulisic et skarpt træk inde i feltet forbi Diop, som nærmest ikke kan undgå at kante Chelsea-spilleren. Pulisic havde dårligt nok nået at røre græsset før Atkinson havde fløjtet straffe. Jonathan Moss i VAR-rummet ville ikke trække kendelsen tilbage.
Der gik dog kun tre minutter yderligere inden Soucek kunne heade et Bowen hjørnespark ind ved fjerneste stolpe, og den kunne hverken Atkinson eller Moss underkende. Seks minutter efter pausen var energibundtet Antonio på pletten og sørgede for 2-1 føringen, og han voldte kampen igennem Christensen og især Rüdiger store problemer.
Men Chelsea bragte balance i scoringen, da udeholdet fik tilkendt et frispark lidt uden for feltet, og det placerede han dygtigt på indersiden af fjerneste stolpe uden for Fabianskis rækkevidde.
Udligningen fik Moyes til at sende Yarmolenko på banen i stedet for Bowen, og det skulle vise sig at være en vellykket disposition. I det 89. minut – på et tidspunkt, hvor det tegnede til, at gæsterne kunne sætte det afgørende mål ind – får Hammers en kontramulighed, der på smukkeste vis sætter Antonio i stand til med en lang præcis aflevering at finde en fremstormende Yarmolenko, som da han når feltet tager et træk ind i banen og afslutter hårdt og præcist i det lange hjørne med sit skarpe venstre ben. 3-2 og det lykkes West Ham at hale tre særdeles vigtige points hjem i kampen mod nedrykning.
Søndag eftermiddag skulle Hammers på langfart til Newcastle og forsøge at ride videre på onsdagens gode resultat. Men modstanderen troppede op med en flot 4-1 sejr på udebane over Bournemouth i bagagen.
West Ham kom flot fra start med en scoring allerede i det tredje minut. Fornals finder Bowen med en fin indenoms aflevering, og kantspilleren sender en hård, flad bold ind foran mål. Her kan hjemmeholdets anfører, Lascelles ikke få ram på bolden, så Antonio har let ved at hamre bolden i mål ved fjerneste stang.
Men Newcastle, der er fri af nedrykning og kun har en placeringspræmie at spille for, er angrebslystne, og især højre back, svenske Emil Krafth volder kampen igennem Hammers store problemer med sine fremstød. I 16. minut slipper han igennem og hans indlæg kan Almiron let skubbe i mål, mens Ogbonna og Diop kun ser til. Lanzini især, men også Fornals, da han rykkes ud på Hammers venstre kant, svigter de defensive forpligtelser, så Newcastle har let ved at spille sig igennem i Hammers venstre side. Moyes drager en konsekvens af en meget bleg, boldtabende indsats af Lanzini og skifter ham ud med Noble ti minutter ind i anden halvleg.
I 65. minut scorer Soucek for anden kamp i træk, da han banker en nedfaldsbold på et Bowen-hjørne, som Declan Rice header på overliggeren, i kassen. Men glæden hos udeholdet varer kort. Efter elendigt forsvarsspil, hvor Fornals hænger langt bag forsvarslinjen, kan altid uberegnelige Jonjo Shelvey bryde igennem og udplacere Fabianski til 2-2. Trods flere gode tilløb til Hammers-angreb i slutfasen holder stillingen kampen ud.
Et vigtigt point til West Ham, men også panderynker over sløjt forsvarsspil både af venstre kantspiller og af de centrale forsvarere, som ind imellem virker uopmærksomme. Der mangler en rigtig styrmand i det centrale forsvar. Til gengæld er der for anden kamp i træk gode offensive takter i mandskabet og stor målfarlighed ved Hammers hjørnespark.
Fra 32. og 33. runde kan det i øvrigt bemærkes, at Manchester City er meget svingende for tiden. Først spiller de Liverpool af brædtet med en 4-0 sejr hjemme i Manchester, for derefter at tabe 0-1 i Southampton, hvor det måske blev udslagsgivende, at Guardiola valgte at spare sine to bedste offensive kort, De Bruyne og Phil Foden, som først blev sat på banen efter en times spil. De tre hold på nedrykningspositionerne tabte alle i 33. runde.
Kommentatorerne til de engelske kampe skal ikke gå ram forbi heller denne gang.
Burnley – Sheffield United blev kommenteret af en ung mand, Jonas Helmy, som må have fået kravet om neutralitet i kommenteringen galt i halsen. I overtiden ved stillingen 1-1: – Det er ikke urealistisk, at vi finde en vinder. Det er ikke urealistisk, at det bliver den ene eller den anden!
En af mine to yndlingsaversioner som kommentatorer, Dan Engelsted, som søger at kompensere manglende fodboldfaglighed med endeløse statistikker om en spiller: – 25 somre har han på CV’et!
..............Fodboldromantikeren 