Mesterskabet afgjort!

Både i England og herhjemme har vi for længst indset, hvem der i denne sæson ville løbe med mesterskabet. Dog har Coronaen skabt nogen usikkerhed omkring turneringernes gennemførelse. Men i de seneste dage faldt det så på plads: Liverpool er uhyre fortjent engelske mestre! Det blev en realitet torsdag aften, da Manchester City tabte til Chelsea på Stamford Bridge med 2-1 og dermed er ude af stand til i syv tilbageværende kampe at indhente Liverpools 23 points forspring!
Liverpool har ventet på dette mesterskab i 30 år. Seneste mesterskab blev vundet i turneringen 1989-90! Det er engelsk mesterskab nummer 19 og et af de mest suveræne!

Længe har vi vidst at mesterskabet i Danmark ville stå mellem hovedstadsholdet og udfordrerne fra heden. Søndag aften skulle København hjemme i Parken forsøge at reducere Midtjyllands otte-points forspring til mere overkommelige fem. Det var sidste chance for Solbakkens mandskab for at vedligeholde en spænding om udfaldet.

Men det fik ikke hedens sønner til at ryste på hånden. Midtjylland satte sig solidt på begivenheden i kraft af stærkt duelspil, stort pres på boldholderen og hurtigt kontraspil. København formåede i første halvleg dårligt at skabe en målchance.

Helt i overensstemmelse med styrkeforholdet, bragte Midtjylland sig foran 1-0 i 31. minut, da Frank Onyeka i høj fart drev bolden forbi Jens Stage i et kontraraid og ind i banen, for at afslutte knaldhårdt og fladt fra kanten af feltet. Kalle Johnson kunne ikke holde skuddet og gav en retur ind i banen, som Sory Kaba var hurtigst over og let kunne skubbe i mål.

FCK skiftede i pausen Stage, der havde en svag første halvleg, ud med Jonas Wind, der var tilbage efter næsten et år ude med en korsbåndsskade. Det blev en mere jævnbyrdig anden halvleg, selv om hjemmeholdet stadig havde vanskelig ved at skabe åbne målchancer.

Afgørelsen faldt reelt i 81. minut, da FCM straffede et københavner-forsvar i ubalance, så Lasse Vibe kunne snyde en offsidefælde, løbe fri med bolden og vippe den over en fremstormende Kalle Johnson og i mål til 0-2. Der skulle et heldigt selvmål i 91. minut til for at København til sidst kunne skabe en lille smule spænding.

Mesterskabet er nu afgjort, selv om matematikken stadig levner en mikroskopisk chance til FCK. Meget afgørende for udfaldet har det været, at Midtjylland har rådet over ligaens suverænt stærkeste midterforsvar. Anfører Sviatchenko bliver ofte fremhævet som en landsholdskandidat. Han er duelstærk og en farlig afslutter med hovedet.

Men i mine øjne er hans makker, Alexander Scholz, endnu bedre. Også han er duelstærk og headestærk, men dertil kommer at han er taktisk klog, læser spillet bedre end de fleste og så er han stærk i afspillene. Alexander har det ikke fra fremmede. Hans far, Kent Scholz, var i 90’erne en særdeles stærk midterforsvarer for Vejle Boldklub. Endda så god, at det tyske velansete fodboldmagasin, Kicker, et år havde ham som næstbedste tyske (Kent kom fra Flensborg) libero efter Klaus Augenthaler, Bayern München. I al beskedenhed blev han på min anbefaling – jeg var Ole Fritsens scout i VB den gang – hentet til Vejle fra Esbjerg, og var med til at vinde sølv, sidste gang Vejle har vundet noget på øverste hylde.

Til forklaringen på Midtjyllands suverænitet i ligaen hører, at de bringer nye, unge spillere ind på holdet, som er klar til opgaven. Seneste eksempel så vi i flot udfoldelse søndag aften, hvor Nicolas Madsen, der havde sin første plads i startopstillingen, spillede som en rutineret midtbanespiller med en enorm arbejdsradius.

I mange sæsoner har kommentatorerne hæftet sig ved, at Nordsjælland var et dygtigt angrebshold, mens forsvaret haltede. Ikke desto mindre er det to tidligere FCN-forsvarere som udgør midterforsvaret i København, Bjelland og Nelsson, og i Brøndby er forsvarskrumtappen og anfører Maxsø også tidligere FCN midterforsvarer!

Fjerde runde i mesterskabsslutspillet indledtes fredag aften på sommerhede Aarhus Stadion, hvor AaB var på besøg. Det blev en besynderlig kamp.

I mine notater fra denne kamp kan jeg se, at vi skulle helt hen til 33. minut før AaB havde en afslutning mod mål, da Lucas Andersen sparkede tre meter forbi mål. På det tidspunkt kunne AGF med større træfsikkerhed i afslutningerne have været et par mål foran på forsøg og lige ved og næsten fra Patrick Mortensen, Albert Grønbæk og Ankersen.

To minutter efter Patrick Mortensen havde afsluttet på den ene opstander, kom forvandlingen. I det 37. minut kastede Lucas Andersen et langt indkast (det kan han også!), som Rasmus Thelander sætter hovedet på og bolden går i høj, blød bue hen over Eskelinen og ind ved roden af fjerneste stolpe.

Blot to minutter senere er AGFs forsvarere, ikke mindst Tingager, igen uopmærksom, da nordjyderne tager et hurtigt indkast i deres højre side, som giver Fossum fri mulighed for at slå et hårdt fladt indlæg ind på kanten af AGFs målfelt, hvor hverken Eskelinen, Hausner eller Diks forhindrer van Waert i at sætte en inderside på bolden og ind til 0-2.

Men AaB forstod at udnytte sit momentum. I 43. minut clearer Tingager med hovedet et hjørnespark (hvor var keeperen?), men bolden falder til Fossum, der fra 20 meter flugter bolden, der rettes af og snyder Eskelinen i målet.

0-3 på seks fatale minutter for et vaklende AGF-forsvar. Her kunne det mærkes, at den normale styrmand, Nicklas Bachman, sad ude med skade. Hverken Tingager, Hausner endsige Eskelinen er verbale nok og har overskud til at klare andet og mere end egne opgaver.

Casper Højer rygtes på vej til måske Hamburg SV eller Standard Liege. Han har åbenlyse kvaliteter i sit venstrebens spark, men også åbenlyse mangler defensivt og i tilbageløb. Heller ikke Højer er en anførertype.

Det lykkedes hjemmeholdet at puste lidt liv ind i AGFs forhåbninger med en scoring af Ankersen på en headeforlængelse af Tingager kort før pausefløjtet. Tre minutter ind i anden omgang burde Ankersen have reduceret yderligere, da han fik et frit skud, men hamrede langt over mål.

Tættere på kom indskiftede Helenius, da han efter godt en times spil bugserer Thorsteinssons hårde pasning på overliggeren. Helenius brændte endnu en kæmpechance, da han i 82. minut i helt fri position header en fin serv fra Munksgaard over mål – meget atypisk for netop Helenius.

I stedet profiterer AaB af, at indskiftede Juelsgaard laver et overflødigt frispark lige udenfor feltet. Det sparker unge Søren Tengstedt i kassen, da Tingager og Helenius ved fælles hjælp hopper i muren og skaber åbningen til boldens bane mod mål.

I fraværet af Bachman, Poulsen, Amini og Bundu var der ikke meget at glæde sig over for AGF. Dog står det tilbage, at Albert Grønbæk, der fik sin første startplads, spillede en fin kamp på midtbanen med stort løbepensum, vilje til gennembrud og godt blik for spillet. Ham kommer vi til at høre mere til!

Kamprunde nummer 30 i årets Superliga sendte Esbjerg ned i næstbedste række. Sidste rundes nederlag til bundrivalerne fra Hobro blev en repetition, da Hobro hjemme sejrede med 2-1. Selv om jeg synes, at Esbjerg hører hjemme i Superligaen i kraft af både historie og byens størrelse, må jeg konstatere, at EfB har været et elevatorhold i de første 20 år af dette århundrede.