“Hvad udad tabes, må indad vindes!”

“Hvad udad tabes, må indad vindes!” – det gamle citat, som (fejlagtigt) tillægges hedens opdyrker, Enrico Dalgas, rinder mig i hu her, hvor status over den seneste uges opgør i Premier League og Superligaen er på dagsordenen.

PL er genoptaget, men for tomme tribuner. Det er der ikke andet godt at sige om, end at fodbolden ruller. Sammenlignet med andre ligaer, der spiller under lignende præmisser, har PL ganske vist haft højere intensitet end de øvrige. Men det var også forventeligt, da intensitet netop er en af dyderne ved engelsk fodbold.

Første kamp var den udsatte fra før Corona-nedlukningen: Manchester City-Arsenal onsdag aften. Den resulterede i en sikker 3-0 sejr til favoritterne. City fandt hurtig ind i rytmen og stilen, mens Arsenal så skrøbelige ud og havde i David Luiz holdets skurk, da han både forsvarede elendigt og modtog to gule kort og dermed rødt.

Corona-tiden har også været en test på, hvad vi kunne undvære. For mit vedkommende har PL absolut ikke tilhørt kategorien. Det har til gengæld Viasats kommentatorer Carsten Sæbye og Dan Engelsted, der begge hurtigt kom på banen i de første transmissioner.

Sæbye har i mellemtiden ikke aflagt sin mani med at smide engelske brokker ind i sine kommentatorer. I Norwich-Southampton fredag aften talte han således om “schedule-wise”, som vi andre vel blot ville kalde “planlægning”. Bundholdet Norwich fik ikke fundet fodfæste og ligner stadig en nedrykker.

Stakkels Martin Jørgensen havde fået Engelsted som makker i kampen Tottenham-Manchester United. Engelsted taler i et væk, meget om ligegyldige forhold og resten er “tekstet for seende”, dvs. han fortæller, hvad enhver selv kan se. Dog gjaldt det netop ikke, da dommer Jonathan Moss første gang kom i billedet. Engelsted: – Michael Oliver er dagens dommer!
Og da Fernandes med et langskud er ved at teste målmanden: – Han rammer den rent, så den brækker?! Og så griner han af sine egne dårlige vittigheder, som da han er eksalteret over en redning af Tottenhams målmand Lloris: – Gad vide om man ikke skal ha’ landingstilladelse for sådan en?

Men heller ikke dommer Moss har været savnet. I kampen har han en del mærkværdige kendelser og undladelser. Største fejl begår han, da han i 89. minut tilkender Manchester United det andet straffespark. Først dømte han i 79. minut straffe mod Erik Dier, da han giver Pogba et lille skub efter at franskmanden har afdriblet ham på baglinjen. Det kan måske forsvares? Fernandes udnytter muligheden stensikkert og udligner Bergweins scoring efter 26 minutters spil. Men da Moss fløjter og peger på pletten for anden gang er der ikke skyggen af en forseelse, og VAR underkender da også hurtigt fejldommen.

For hjemmeholdet var Kane og Son tilbage efter skader. Ingen af dem var helt på fordums højde, ja Kane så decideret tung og rusten ud. Rashford var klar for Man. United og så langt mere fit ud end sin landsholdskollega i front. Også Pogba var klar, men var fravalgt i startopstillingen. Til gengæld viste han sin høje klasse, da han kom ind. Både ved afdriblingen af Dier og ved flere fine afleveringer både kort og langt. Derimod skuffede De Gea igen, da han droppede på Bergweins ganske vist hårde skud.
Men kampen havde tempo og intensitet og viste os et klassisk Mourinho-hold, der forsvarede lavt og satsede på at straffe modstandernes fejl. Manchester United måtte skabe kampen og viste mange fine takter omkring en storspillende Fernandes. Lykkes det at få Pogba og Fernandes til at finde ind i et frugtbart samarbejde, vil Manchester United være godt på vej mod tidligere tiders storhed.

Lørdag var de fleste af nedrykningskandidaternes første kampdag.
Arsenal skuffede endnu en gang, og så lykkedes det Brighton at hente tre livsvigtige points med en 2-1 sejr. Brighton har i de seneste sæsoner haft et godt greb om Arsenal, der i de seneste fem indbyrdes kampe kun har hentet to points. Det var en uhyre dramatisk kamp, hvor Arsenals målmand, Leno, måtte bæres fra banen efter et sammenstød med hjemmeholdets angriber, Maupay. Samme Maupay afgjorde kampen med en træffer i det femte overtidsminut. Arsenals Guendouzi kunne ikke styre sin frustration og gik til angreb på Maupay med hvad der lignede et kvælertag, men dommer Atkinson må have vendt det blinde øje til, for det røde kort blev i lommen hos det gule!

Trods et par fornemme redninger kunne Leicesters Kasper Schmeichel ikke forhindre Craig Dawson i at udligne for Watford i allersidste overtidsminut med et spark hen over eget hoved. For inden havde Chilwell i 90. minut bragt udeholdet i front. Endnu en gang hentede et bundhold et point mod en på papiret langt stærkere modstander. Overlevelsesinstinktet skal ikke undervurderes!

Men ikke alle hold formår at mobilisere denne stærke drivkraft. Bournemouth havde ikke meget at byde på, da de lørdag aften havde besøg af Crystal Palace. Hjemmeholdets forsvar virkede svagt, så det blev en relativ simpel sag for Palace at score to gange og rejse hjem med alle tre points.

Mit elskede West Ham var svære at holde af, da de genoptog turneringen hjemme mod Wolves. Den medicinske og fysiske stab hos Hammers har i årevis formentlig været den ringeste i PL. Efter tre måneders pause har West Ham en lang række spillere på skadeslisten, mens flere af de spillere, som optrådte på banen havde parkeret det fysiske mod til at spille PL. Der er også tale om mentalitetsforskelle mellem de engelske spillere, som Noble, Antonio og Rice, der alle leverer en indsats, og en række udenlandske, som Anderson, Fornals og Diop, som ikke formår at give sig fuldt ud. I denne udgave er West Ham nedrykningsfavorit.
Wolves var klart det bedre hold, og da Adama Traore efter godt en times spil blev sendt på banen, var Hammers skæbne beseglet. Med to afgørende aktioner på højrekanten betjente han først Jimenez til 0-1 og siden havde han en afgørende aktion forud for Netos brag af en helflugter på en bold hen over hovedet på en ukoncentreret Diop. 0-2 og et retvisende billede af kampen på et tomt London Stadium.

Eneste trøst for Hammers-fans er det forhold, at alle hold under stregen tabte. Det blev en realitet, da Aston Villa søndag hjemme tabte 1-2 til et meget dominerende Chelsea-mandskab.

I Merseyside derbyet på Goodison formåede ingen af holdene at passere målmændene, selv om Allison måtte vise sin ypperste klase for at hindre Calvert-Lewins flik tæt under mål i at rulle over stregen. Liverpool mangler nu fem points for matematisk sikkert at hente mesterskabet.

Var der således intet andet end tab på den udenlandske front for Fodboldromantikeren med Hammers miserable indsats, var der til gengæld så meget mere at glædes over på de indenlandske fodboldbaner – når man som jeg er AGF-tilhænger.

Først udspillede et uhyre fokuseret århusiansk mandskab de dygtige og hurtige teknikere fra Nordsjælland onsdag aften i Aarhus. Bundu fik vist sin høje klasse, da han to gange brød igennem i højre side og servicerede Ankersen, der med et sjældent hovedstødsmål i 45. minut bragte AGF i front, og omtrent indenfor samme minut yderligere lagde op til Patrick Mortensens flade afslutning på indersiden af den fjerneste stang, og så stod det 2-0 ved pausetheen.

AGFs pres og duelspil var forbilledligt og forhindrede Nordsjællands spilfordelere og kreatører, Rygaard, Damsgaard og Kofod Andersen, i at diktere spillet. 2-0 føringen var klart i underkanten af det fortjente, men mere blev det ikke til. Nordsjælland fik reduceret kort før tid ved indskiftede Ibrahim Sadiq, men det var for sent til at ændre facit: vigtig sejr for AGF i en direkte duel om tredjepladsen.

AGF var uden en skadet Bachman og kort inde i anden halvleg måtte Bundu udgå med en fiberskade. De to største profiler ude, men bredden i AGFs trup er god. Unge Hausner løste sin opgave i midterforsvaret fint. Alligevel måtte situationen give bange anelser forud for søndagens udekamp i Herning mod de forsvarende mestre og guldfavoritter, Midtjylland.

Tidligere på helligdagen var Silkeborg definitivt sendt ud af SL i næste sæson efter nederlag på 1-2 til Sønderjyske. Hobro havde skaffet sig et godt udgangspunkt i bundstriden med Esbjerg ved at vinde 3-1 ude over rivalen.

I Brøndby var der besøg af ikke alene København, men også af 2.750 tilskuere, der som et forsøg fik lov at teste selvdisciplinen over for corona-forholdsreglerne. Det nød Brøndbys fans indtil det 79. minut, hvor Pep Biel med et fint, fladt skud mod nærmeste stolpe overrumplede Schwäbe i målet. Men humøret løftede sig betragteligt, da Bjelland kort før tid lagde for kort tilbage til sin keeper og indskiftede Uhre smuttede imellem og chippede bolden over Kalle Johnsson til resultatet 1-1. Absolut ikke ufortjent, at hjemmeholdet fik lidt udbytte. Nu scorede holdet for første gang i tre kampe, dog med usædvanlig stor hjælp fra modstanderne. Til gengæld var Uhre uheldig tidligere, da han ramte sammenføjningen på en behersket flugter.

Men søndagens højdepunkt stod tilbage, topopgøret på Enrico Dalgas’ opdyrkede hede.

AGF lagde stærkt ud helt efter David Nielsens devise, da han fyndigt udtalte sig til Canal 9 før kampen: – Vi skal ud og gi’ den gas! Efter at have sundet sig kom hjemmeholdet godt med og fik med en række indlæg lagt pres på AGFs forsvar, men Hausner og Tingager klarede godt for sig.

Kampens første scoring faldt efter 27 minutter, da udeholdet samler andenbolden efter et hjørne op. Midtjydernes Paulinho ligger på valen, men ikke med en hovedskade, så dommer Kjærsgaard lader korrekt spillet fortsætte. Ankersen får plads på venstresiden til at slå et hårdt fladt indlæg, som Thorsteinsson kan sætte en inderside på. 0-1. Men føringen holder kun to minutter. På et indadskruet hjørne får Eskelinen ikke bokset bolden ordentlig væk, så den bliver i spil i feltet, hvor Vibe finder en udækket Alexander Scholz, der firsttimer hårdt bolden i mål.

Trods et fint hovedstødsforsøg af Patrick Mortensen, som Jesper Hansen formår at vippe over overliggeren må holdene gå til pause med 1-1.

Hjemmeholdet får helt usædvanlig meget hjælp af gæsterne umiddelbart efter pausen. Først vil Munksgaard lægge en bold tilbage til sin målmand, men har ikke orienteret sig tilstrækkeligt, så han spiller i stedet Ronnie Schwartz fri, og han plaffer bolden hårdt forbi Eskelinens hoved i mål. To minutter senere tager Mabil et hjørne i AGFs højre side. Det indadskruede spark stiger Ankersen helt uhindret til vejrs foran første stolpe og header smukt i – eget – mål. 3-1 til det suveræne tophold på hjemmebane.

I to omgange skifter David Nielsen midt i halvlegen friske kræfter på banen. Ud går Hvidt, Ankersen, Munksgaard og Blume, ind kommer Helenius, Links, Diks og Albert Grønbæk. Priske svarer igen med udskiftninger af Vibe og Schwartz med Kaba og 18-årige Aral Simsir.

AGF’erne har ikke opgivet ævred, og de nye tager fra. Belønningen kommer i 76. minut, hvor Thorsteinsson, der er rykket over i venstre side efter Ankersens udskiftning, får lidt plads, da han modtager bolden fra Gift Links. Islændingen trækker lidt ind i banen og afslutter med et hårdt fladt skud ved nærmeste stolperod uden for Jesper Hansens rækkevidde, 2-3. I denne fase af kampen koncentrerer hjemmeholdet sig om at slå AGFs spil i stykker med alle midler. Med lidt mere kølighed kunne midtjyderne måske have straffet AGFs offensive indstilling, men de hviide havde momentum.

I 82. minut runder Gift Links i fornem stil midtjydernes unge midtbanetalent, Cajuste, og slipper fri på baglinjen, hvor han finder en fri Thorsteinsson, der med sit tredje mål udligner Midtjyllands ”sikre” føring. Nu søger hjemmeholdet at dæmme op for de angrebslystne århusianere ved at sætte midtbanespilleren James ind for angriberen Dreyer.

I 85. minut slipper dommer Kjærsgaards liberale indstilling over for Erik Sviatchenkos mange frispark op, da han planter en albue i hovedet på Patrick Mortensen inden han søger at heade væk. Minuttet forinden burde han have fået sit første gule kort, da han bagfra løber Thorsteinsson ned. Reelt var Midtjyllands anfører heldig med at få lov til at fuldføre kampen. Men det var ikke tilstrækkeligt til at hindre, at AGF kunne afgøre kampen i det tredje overtidsminut, da Helenius spark mod mål bliver afrettet af Scholtz og snyder Jesper Hansen. 3-4!

Et come back af AGF, der vidner om en fin holdmoral, et stærkt kollektiv og en ”never give up”-mentalitet, der kan bringe de hviide langt!

På sin vis giver Enrico Dalgas motto også mening i en situation, som AGF kom i efter den forfærdelige begyndelse på anden halvleg: ”Hvad udad tabes, må indad vindes!”.