Den første runde i slutspillene blev mødt med stor spænding. I mesterskabsspillet var der især i Farum lagt op til en test af mesterskabsaspiranten FC København, mens Midtjylland på forhånd var soleklar favorit mod AaB, der før kampen var 27 points efter førerholdet.
Københavnerne var mere end heldige med at slippe afsted med et point fra Farum, hvor Nordsjælland især i første halvleg udspillede hovedstadens sønner på kryds og tværs – i hvert fald ude i marken, mens skarpheden savnedes i feltet.
Besnærende ser det ud med de hurtige pasninger og flowet i angrebene, når Damsgaard og co. ruller sig ud. Til gengæld er det iøjnefaldende, at nordsjællænderne er uhyre sårbare i luftspillet i defensiven. Det blev understreget endnu en gang, da Jens Stage helt uhindret kunne pande Biels serv i kassen i det 22. minut og dermed ufortjent bringe københavnerne på sejrskurs.
Selv om FCK kom bedre med i anden halvleg med Jens Stage og Rasmus Falk som dynamoer, holdt Nordsjælland stilen og fik fortjent udlignet på et usædvanligt mål. Midt i halvlegen rev lynhurtige Sulemana sig fri omtrent på baglinjen og med et højt venstrebensspark udplacerede han en forbløffet Kalle Johnsson i FCK-målet, der havde ventet et indlæg (hvad det måske også var tænkt som?). Det blev slutresultatet, men især Mads Døhr Thychosen må ærgre sig rød, gul og sort over en afbrænder fra to meters afstand!
Anderledes overkommeligt var det for Midtjylland i Aalborg. AaB uden Lucas Andersen har ikke klasse til at være med i mesterskabsslutspillet. Nordjyderne må prise sig lykkelige for at være nået i pokalfinalen, for ellers ville løbet nærmest være kørt på nuværende tidspunkt. Til gengæld har AaB nu ni kampe uden risici til at give de unge talenter kærkommen spilletid og erfaring mod landets fem bedste hold.
Midtjylland viste skræmmende fysisk styrke i Aalborg og satte med to scoringer i første halvleg en streg under styrkeforholdet. En af midtjydernes forcer er, at så mange på holdet kan score. Sviatchenko scorede det første mål med sin signatur, et kraftfuldt hovedstød på en død-bold. En anden fra forsvarskæden, højre back Joel Andersson, hamrede en returbold utageligt i mål. Rinne i AaBs mål lyste op med en række gode redninger på en dag, som nordjydernes helst vil glemme.
I den tredje match i mesterskabsgruppen havde Brøndby besøg af AGF. Med en afstand på fem points i aarhusianernes favør skulle man tro, at Brøndby på hjemmebane ville forcere og satse benhårdt på at angribe modstanderen. Det var ikke tilfældet! Men måske kunne hjemmeholdet faktisk ikke levere en bedre offensiv? AGF satte sig på det meste af kampen med et godt pres og med høj energi. Brøndbys bagkæde havde store problemer med opspillet, og det førte til et hav af boldtab fra de gules side.
Men heller ikke de hvide, der var i den røde udebanedragt, kunne få et rigtigt flow over spillet. Amini var savnet som spilfordeler, idet han var bænket sammen med bl.a. Bundu og Munksgaard. På højre back spillede Kevin Diks og gjorde det fortræffeligt. Han er hurtig og mere nærkampstærk end Munksgaard, så han forsvarer bedre. Han ligner et førstevalg på pladsen!
I front var kanterne besat af Thorsteinsson og Ankersen. Islændingen var især i første halvleg ganske godt spillende, mens Ankersen vel bekræftede, at han er bedst, når han skiftes ind fra bænken. Benjamin Hvidt fik en sjælden startplads placeret på en tre-mands midtbane sammen med Poulsen og Blume. Den unge mand havde kampens største mulighed for at score, da han fik en returbold inde i feltet efter et godt AGF-angreb, men hans skud blev reddet på målstregen.
Brøndby savnede dynamik på midtbanen, men det blev der rettet en smule op på med indskiftningen af Lasse Vigen. Det er for mig uforståeligt, at Vigen ikke er en af de allerførste på Brøndbys holdkort. Der er stort løbepensum, megen energi og gennembrudsvilje over ex-Fulhammeren.
Trods et hav af indskiftninger lykkedes det ikke for nogen af holdene at få skabt den afgørende chance, men aarhusianerne måtte drage hjem en smule ærgerlige over, at det ikke lykkedes at slå et hul på hele otte points ned til Vestegnens helte. Bedømt på denne første runde er der dog ingen tvivl om, at den største trussel mod AGFs tredjeplads er Nordsjællands unge mandskab.
Ugens store samtaleemne i Superligaen har været Lars Olsens exit fra Esbjerg. Angiveligt skulle spillertruppen have vendt sig mod Olsen, der så skyndsomt fortrak. Esbjergledelsen er blevet skældt meget ud i de senere år, men da den kunne præsentere Troels Bech som ny cheftræner blev ledelsen mødt med anerkendelse. Et “scoop” har mange givet udtryk for. Det er en af gamets mest rutinerede trænere, og dertil kommer, at få kan som Troels Bech håndtere pressen med sin oratoriske begavelse og underfundige tilgang. Bedre begyndelse på den store opgave at bringe Esbjergskuden flot end en 4-2 sejr over Randers, kan ingen forlange. Godt hjulpet på vej af to store fejl af den normalt sikre Randersmålmand, Patrik Carlgren!
Spændingen i denne gruppe består først og fremmest i, om det kan lykkes for Troels Bech og kompagni at indhente Hobros tre-points forspring og dermed sikre sig en play-off chance for overlevelse. Hobro lykkedes med at bryde Horsens’ sejrsstime med uafgjort 1-1.
I den anden nedrykningsgruppe er Silkeborg uhjælpelig sidst. Til gengæld er der stor spænding om, hvem der havner på puljens tredjeplads og dermed en betydelig risiko for nedrykning. Med en livsvigtig 1-0 sejr over Lyngby kom Sønderjyske så tæt på de to første i gruppen, at der nu kun er to points op til Lyngby på tredjepladsen, mens OB med 33 points sagtens kan risikere at blive sorteper. Mandagens ydmygelse i Silkeborg med nederlaget på hele 6-0 lover ikke godt for fortsættelsen for Jakob Michelsens mandskab. Fik Silkeborg et så styrket håb, at der alligevel kan blive spænding om bundplaceringen i gruppen?
Denne Corona-tid ser mange ændringer – også i fodbolden. I transmissionerne fra kampene er Viasat nu begyndt at vise reklamer for de involverede klubbers sponsorer med et skilt i bunden af billedet. Gad vide hvornår pauser i spillet som fx skadesbehandling bliver udfyldt med deciderede annoncer? Det kan godt være, at selskabet bag tv-kampene er dybt afhængige af reklamekronerne, men spillet og oplevelsen har vist sig at være afhængige af en helt anden faktor, tilskuerne. Eksempelvis var det en død affære at opleve Brøndby Stadion uden de sædvanlige tilskuere – også selv om de ind imellem opfører sig, så man ikke kan have nogen af dem mistænkt for at have læst Kafka!
..............Fodboldromantikeren 