Det blev en historisk runde i Superligaen. For første gang blev der afviklet en hel runde uden tilskuere. Det skete som bekendt på grund af statsministerens anbefaling af at aflyse arrangementer med mere end 1.000 deltagere for at forhindre spredningen af COVID-19 virus. Divisionsforeningen og DBU har valgt ind til videre at spille alle kampe i de to bedste rækker uden tilskuere. Men tv-selskaberne kan uhindret transmittere kampene.
Nu fik vi så en demonstration af, hvor vigtige tilskuerne er for topfodbolden. Rungende tomme tribuner er ikke ligefrem stemningsskabende. I forhold til normalen er situationen formentlig også konkurrenceændrende. Uden en kæmpemæssig fanskare i ryggen bliver nogle mandskaber svækkede mere end andre, der normalt ikke har den store opmærksomhed.
I Parken havde Horsens sikkert en fordel af situationen. I hvert fald var det et uhyre tamt FCK-hold, der lagde ryg til et 1-0 nederlag. Horsens viste langt mere entusiasme og energi – til trods for at holdet så sent som torsdag aften var ude i en pokalkamp mod Silkeborg over 120 minutter og straffespark. Imponerende!
Midtjylland profiterede af situationen og vandt med besvær 2-0 i Randers, hvilket har givet midtjyderne et forspring på hele 12 points. Med 12 kampe tilbage i årets turnering ser det ud som en afgørelse – ikke mindst i lyset af Midtjyllands konstante sejrsform.
I Aalborg blev AaB mod Lyngby sat i gang af en skandaløs linjedommerfejl, da van Weert var endog meget klart offside, da han scorede til 1-0 på Patrick Kristensens stikning. Det erkendte dommer Redder også på dommerteamets vegne efterfølgende. Der var ingen spillere eller andet der generede linjedommerens udsyn, og så er det diskvalificerende at træffe en så afgørende fejl. Mon det får konsekvenser for linjedommeren?
Nu sejrede nordjyderne med 3-0 og sandsynligvis havde AaB vundet kampen uden denne hjælp, men vi ved, hvor afgørende det er både mentalt og taktisk at score først.
Tre øvrige kampe fandt ingen vindere. OB og Hobro har i lang tid haft svært ved at vinde. OB spillede 1-1 i Sønderjyske og kan komme i nedrykningsfare. Det er ret uforståeligt, at Fyns flagskib ikke kæmper med om top-seks med den gode spillertrup, Jakob Michelsen råder over. Det er ikke tilstrækkeligt at kunne udtale sig kækt til pressen. OB bliver som alle andre hold målt på præstationerne på banen, og det virker som om, der mangler en gnist, et mentalt fundament af sammenhold og tro på sagen.
I Hobro var Peter Sørensens mandskab i 25 minutter på sejrskurs efter Cappis fine scoring på Babayans stikning ind i feltet. Men i 85. minut trykkede den lille, teknisk dygtige teenager fra EfB, Patrick Egelund af fra en position lidt uden for feltet, og da skuddet blev rettet af, snød det Rask i målet og udligningen en realitet. Nu er Hobros forspring til vestjyderne stadig kun to points.
Egentlig kunne Hobro med rette have klandret dommer Aydin Uslu for ikke at have udvist Esbjergs angriber Yakovenko. I løbet af kampen fløjtede dommeren for syv (!) frispark begået af Yakovenko, flere af dem ret grove. Allerede efter fjerde og i hvert fald femte frispark burde dommeren have givet ham en advarsel for gentagne frispark, for derefter efter yderligere to at have vist ham et gult mere og dermed rødt! Der til kom, at Yakovenko lavede flere udømte frispark. Det er helt urimeligt, at en spiller med en sådan aggressiv stil ikke bliver bremset af dommeren. Det er ikke tilstrækkeligt med et overbærende smil fra dommerens side!
Det er afgørende vigtigt at undgå en af de to sidste pladser i rækken og dermed have en uhyre lang vej til redning fra nedrykning. Det bliver spændende at se udfaldet af bundholdenes sidste kampe inden nedrykningsspillet går i gang.
Silkeborg på 14. pladsen med 12 points møder mandag aften AGF hjemme og derefter følger Nordsjælland hjemme og Sønderjyske ude i 26. runde.
Esbjerg med 17 points får besøg af AaB og runder af i OB.
Hobro med 19 points skal til Randers og får til sidst besøg af Lyngby.
I jagten på bronzen satte Brøndby to points til i Farum efter at have ført 2-1 ved pausen. Men Nordsjælland var bedst i 2. halvleg, så holdene delte med 2-2.
I England fik Liverpool rettet op på den seneste tids vaklende resultater med en snæver 2-1 sejr hjemme over Bournemouth. Jürgen Klopp og de fleste med ham undrede sig over, at Bournemouths 1-0 mål fik lov at stå, da Wilson klart skubbede Liverpools midterforsvarer Gomez i ryggen i opbygningen til målet. Ét er at dommeren måske ikke ser det som en forseelse, men at VAR ikke underkendte scoringen var underligt. Det forhindrede ikke hjemmeholdet i at slå igen med to scoringer, så halvlegsresultatet var 2-1, en stilling som stod kampen ud.
Rundens bedste præstation stod Chelsea for med en forrygende flot kamp på hjemmebane mod Everton. Desværre skæmmedes kampen for Fodboldromantikeren af, at Carsten Sæbye var kommentator. Som mine læsere sikkert har bemærket, er jeg meget lidt begejstret for denne kommentator. Hvad der det, der vækker min kritik?
Carsten Sæbye snakker, snakker og. snakker uafbrudt, kun medkommentatoren, der her var Kuhn, kan afbryde den evindelige talestrøm. Talestrømmene består ofte af løsrevne statistiske oplysninger, som formentlig popper op på Sæbyes skærm under transmissionen. Han har grundlæggende ikke forstået, hvad der er hans rolle. Den handler ikke om at promovere Sæbye, men om at servicere seerne, som gerne vil se fodbold og modtage supplerende oplysninger til, hvad vi selv kan se!
Carsten Sæbye vil gerne forære os smarte, spontane karakteristikker. Om Chelseas angriber, Giroud, udbrød han “En fransk statsmand”?! med forklaringen, at hans hår og skæg står snorlige. Det er jo imbecilt!
Og senere, da Giroud er tæt ved at nå frem til en tværpasning tæt under mål: “Den skulle bare lige have med sandjernet”?!
Carsten Sæbye er ikke noget sandhedsvidne. Eksempelvis udtaler han sig om Willians kontraktsituation, men hans fejlagtige oplysninger bliver så korrigeret af en “Twitter-person”. Da Willian udskiftes med teenageren Anjorin, hævder Sæbye, at det er Anjorins debut på Chelseas førstehold, men må senere korrigere det.
Ti minutter før kampens afslutning begynder Sæbye at informere en masse om en kommende kamp med holdopstillinger for begge hold og ændringerne på holdene. Er han skrækslagen ved tanken om, at der bliver nogle sekunders pause i talestrømmen?
Men helt ødelægge kampen formåede Sæbye dog alligevel ikke. Chelsea spillede med højt tempo og meget fremadrettet. Første scoring var en ren perle! Pedro sender en flad pasning ind langs kanten af feltet mod Mason Mount, der dæmper den med venstre inderside, vender rundt med front mod mål og sparker med et hårdt, fladt højrebensspark bolden i mål tæt op ad nærmeste stolpe. Elegant og effektivt! Da var der spillet et kvarter.
Seks minutter senere sender Ross Barkley en dyb stikning ned i bagrummet bag de højt stående Everton-forsvarere, som overrumples af den hurtige Pedro, der alene med målmanden udplacerer ham til 2-0.
I anden halvleg fortsatte Chelsea sit besnærende, kvikke angrebsspil og afgør hurtigt kampen. Først udnytter Willian, at Evertons venstre back, Digne i 50. minut giver ham lidt plads, så han får en åbning til et perfekt, hårdt vristspark tæt op af fjerneste stolpe til 3-0. Tre minutter senere er Giroud på plads ved 2. stolpe, hvor han kan bugserer et Willian-indlæg efter kort hjørne i mål til slutresultatet 4-0.
Efter 70 minutter skifter Lampard kampens næstbedste spiller, Willian ud. Måske Chelsea-manageren vil skåne sin højt estimerede kollega, Lampards gamle læremester, Carlo Ancelotti for en ydmygelse på sin gamle hjemmebane?
Mange Chelseaspillere viste topklasse. Men måske var den bedste, den 18-årige skotske Xavi, Billy Gilmour, der fra positionen som bageste midtbanespiller hele tiden tilbød sig, afleverede med fart og præcision og holdt motoren i gang. Trods sin klejne statur (1,68 m, 60 kg) beherskede han midtbanen, ustandselig i bevægelse hen mod optimale placeringer. En verdensstjerne i svøb!
Det store Manchesterderby, United mod City, gav de røde et selvtillidsboost, da United i 29. minut bragte sig i front på en genialitet. Fernandes løfter smart og lynhurtigt et frispark hen over City-muren til Martial, der firsttimer med et fladt spark til nærmeste stolpe og i mål. Ederson i City-målet så svag ud, men veludført var det af United. Var der virkelig frispark i første omgang?
Citys meget roste målmand, Ederson vil ikke huske tilbage på denne kamp med nogen form for glæde. Efter scoringen viste han flere usikkerhedstegn. Først mistede han tre minutter efter sideskiftet koncentrationen ved en tilbagelægning, der blev jagtet af Martial, som var meget tæt på at nå først på den løse bold. Til sidst – langt inde i overtiden – kastede Ederson bolden ud nærmest direkte til Uniteds midtbanemand, indskiftede McTominay, der kunne sparke bolden i det tomme mål fra 30 meter til 2-0.
West Ham leverede en fin indsats på Emirates mod Arsenal, men udnyttede ikke nogen af de mange chancer, de skabte i kampen, og så går det som det ofte går: modstanderne udnytter en af sine chancer. ” One nil to the Arsenal”!
..............Fodboldromantikeren 