Fodboldelskere som denne blogskriver er naive mennesker, som er fortryllet af spillet. Når man selv har spillet fodbold, har man fået den totalt opslugende erfaring, at fodbold involverer det hele, følelse, intellekt, kropslighed – på en gang er fodbold både enkelt og meget kompliceret. Reglerne er (var!) enkle, men spillet, udførelsen utrolig sammensat. Det er jo derfor, at vi er så passionerede!
Fodbold på absolut topniveau er ved at blive ødelagt af især to faktorer: pengene og forenklingen!
Vi har gennem mange år set al verdens rigmænd bemægtige sig endog hæderkronede fodboldklubber – mest påfaldende i England, men også her i lille Danmark. Det smadrer de fleste steder den særlige kultur, de enkelte klubber har opbygget gennem et langt liv. Amerikanske, russiske, arabiske, kinesiske velhavere kappes om at sætte sig på PL. For nogen er det en slags personligt legetøj, for andre er det hård business. Men i begge tilfælde ser ejerne stort på, hvad fans og loyale klubfolk mener.
Et eksempel kunne være West Hams ejere – som oven i købet er englændere, der flyttede klubben væk fra legendariske Boleyn Ground og ind på det nybyggede olympiske stadion. Hvorfor gjorde de det? For at få større tilskuerkapacitet og tjene flere penge. Men væk var stemning, passion og tradition. Den fattige Green Street, der var Boleyn Grounds adresse, i East End, blev afløst af moderne butiksarkader i et kønsløst nyt bykvarter.
De store europæiske ligaer – især Premier League – er blevet big business, stærkt understøttet af TV-mogulerne, som i dyre domme sælger transmissioner af kampene til hele verdens fodboldelskere.
Viasats fodboldtransmissioner herhjemme har nu nået et nyt lavpunkt. Nu viser de reklamer midt ind i fodboldkampene – endda flere gange. Grådigheden vil ingen ende tage!
Det næste kan vel blive, at Brian Laudrup eller en anden kendt fodboldspiller dukker op under kampen i en betting-reklame, mens den selvsamme fodboldspiller fungerer som “ekspertkommentator”?!
Den anden ødelæggende udvikling har jeg kaldt forenklingen. Den kunne måske også hedde videnskabeliggørelsen? Den handler bl.a. om, at fodbold efterhånden handler om, hvad der kan digitaliseres. Statistik fylder efterhånden utrolig meget, når spillet skal analyseres. I mange andre sammenhænge er man meget kritiske over for anvendelsen af at reducere virkeligheden til tal, men ikke i fodbolden.
Bestræbelserne på at forenkle fejrer særlig store triumfer for tiden, hvor video assistance (VAR) er taget i anvendelse, så dommerafgørelser ikke længere træffes på banen, men af observatører foran en skærm. Her kan man med digitale linjer lagt ind over skærmbilleder afgøre med millimeters nøjagtighed om en spiller er offside eller ej – tror man! Vi skal have millimeterretfærdighed i fodbold – uanset om teknikken kan magte det eller ej.
Spillets enkle regler ændrer de besluttende fodbold-myndigheder, så det passer til VAR. Tidligere handlede fodboldens straffebestemmelser selvfølgelig om at straffe, hvad man i andre sammenhænge kalder “det kriminelle sindelag”. Benyttede en spiller sig af forsætligt at spille bolden med hånd eller arm, skulle det selvfølgelig straffes. Sådan er det ikke længere. Nu straffes man også for helt uforsætligt at blive ramt af bolden på arm eller hånd, hvis man vel at mærke er på det angribende hold. Er du derimod forsvarer er det en anden sag, så skal der være et element af fortsæt til stede.
Resultatet er, at man i VAR-rummet efter en scoring sidder og leder efter selv den mindste – og naturligvis helt uforsætlige – berøring af bolden med hånd eller arm under opbygnigen til en scoring. For så skal scoringen underkendes. Ja, men det er ikke VARs skyld, hævder VAR-tilhængerne. Jo, det er! For det første var reglen ikke indført, hvis ikke det var for VAR-systemet. For det andet ville f.eks. West Hams “mål” i overtiden fredag aften mod Sheffield United aldrig være underkendt, hvis ikke VAR skulle sidde og lede. Englands bedste dommer, Michael Oliver, så – som alle andre – i situationen ingen forseelse, da Declan Rice i opbygningen til målet tog bolden med sig i en nærkamp. Ikke engang Sheffield Uniteds spillere gjorde ophævelser. Men så kom VAR!
Ikke alene må vi åbenbart finde os i grådigheden og forenklingen, som griber ødelæggende ind. Vi skal også ind imellem trækkes med kommentatorer, der langt fra er en berigelse for oplevelsen på skærmen.
Tag nu transmissionen lørdag fra Crystal Palace mod Arsenal. Inden for de første to minutter har Carsten Sæbye nået at kalde opgøret for “local rivalry” og om en spiller at han fik et “knock”. Er det ikke mageløst? En rigtig kender af engelsk fodbold!
Fra runden i PL er det værd at notere, at Liverpool fortsætter sin utrolige sejrsstime. På Tottenhams hjemmebane sejrede Klopps mandskab retfærdigvis med 1-0, selv om Spurs ikke var uden chancer for udligning. Christian Eriksen var med, men viste ikke sine sædvanlige skarpe død-bolde. Fynboen trænger til luftforandring – han bliver aldrig Mourinhos mand (og godt for det!).
..............Fodboldromantikeren 