På mange måder indkapslede årets sidste spilledag i PL fint hele året!
På Emirates mødtes de to unge trænere og tidligere topspillere, Arteta og Lampard i spidsen for hver sit hold. Den nys udnævnte Arsenal-træner, Arteta, har givet sit mandskab ny tro på tilværelsen efter en pauver sæson med Emery ved roret. Med Ôzil i spillehumør som playmaker diskede Gunners op med en række fine angreb især i første halvleg, hvor Aubameyang med et hovedstødsmål fortjent bragte hjemmeholdet i front. Lampard tog konsekvensen af en svag indsats, da han allerede i 34. minut valgte at forlade formationen med tre backs og via indskiftede Jorginho fik anderledes styr på begivenhederne. På to sene mål fik Chelsea endnu en gang demonstreret stor udebanestyrke, god moral og en træner med taktisk dygtighed. Arsenal så bedre ud end længe og forventningerne er til at Arteta igen vil bringe Arsenal i top fire – om ikke i denne, så i næste sæson.
Anfield Road lagde græstæppe til et tæt og tempofyldt opgør mellem Liverpool og Wolverhampton.
Men inden vi ser nærmere på kampen kan jeg ikke nære mig for at opholde mig ved kommentatorerne, som vi seere hver gang må lægge øre til. Indledningen til transmissionen fra Viasat var så skrækkelig, som den kunne være. Først taler Carsten Sæbye i et væk om de to holds opstillinger hen over “You’ll never walk alone”, og i samme øjeblik han tier, slår det over på forfærdelige og selvhøjtidelige Pilou Asbæk i en lang Bet 365-reklame, som Viasats kanaler viser igen og igen .. og igen. Virker reklamen så? Ja, jeg nægter at se film med Pilou Asbæk! I øvrigt burde reklamer med bookmakerfirmaer forbydes! Politikerne har netop lagt et loft over ågerrenterne på udbyderne af korttidslån. Spil-reklamer burde være næste indgreb mod gældsfælderne.
“You’ll never walk alone” sunget for fuld hals på Anfield er noget af det mest stemningsskabende og genuine i engelsk fodbold, og det står i skærende kontrast til Carsten Sæbyes manglende situationsfornemmelse.
Efter reklamen når Sæbye lige at sige: Vi lytter med til det sidste af “You’ll never walk alone” for derefter at henvende sig til sin medkommentator med det kammeratlige “Tøffe” om Stig Tøfting. I øvrigt ynder Sæbye at tale privat med sine medkommentatorer – hvad rager det os, hvordan de har det privat?!
Samme Tøfting kan være meget skarp og præcis i sine kommentarer, men var det ikke, da han udbrød: “Ind i mellem bliver det (VAR) lidt Mickey Mouse-agtig. Man aner ikke hvad der foregår”. Hvad mener Tøfting mon?
Da Liverpools Wajnaldum i det 15. minut får en nedfaldsbold midt i feltet og flugter langt over, siger Tøfting: “Otte forsvarere mod tre Liverpool-spillere – der bør man markere” og det kan man jo ikke være uenig i. Men som Tøfting sikkert også har erfaret, medfører et overtal af forsvarere ofte en ansvarsforflygtelse, så det bliver nemmer at få plads end ved tre mod tre! Se, det havde været en mere indsigtsfuld kommentar.
Sæbye omtaler det FIFA-emblem for VM-titlen for klubhold, som Liverpool netop har vundet, og som spillerne bærer på de røde trøjer. Tøfting spørger så: “Er det kun en enkelt gang?”, men Sæbye svarer ikke, måske fordi han ikke ved det? Men Tøfting er på sporet – ja, Liverpool har fået dispensation til at bære emblemet denne ene gang, hvor mandskabet for første gang siden titelerobringen spiller på hjemmebane.
Sidste sure opstød over Carsten Sæbyes kommentering: På et tidspunkt siger han: “Mané bliver intercepted”. Ja, så får man da også lige demonstreret, hvor kompetent man er på engelsk topfodbold!
Jeg har mange gange i årets løb beklaget mig over, at medrivende topfodbold skal spoleres af inkompetente kommentatorer. Findes der da ingen kompetent efterkritik og evaluering, som kunne rense ud i inkompetencen?
Som så ofte før i denne sæson kom VAR desværre i centrum. To gange måtte Anthony Taylor have assistance fra VAR-rummet, hvor uerfarne Simon Hooper med kun 16 PL-kampe på CV-et sad klar.
Første gang var i 41. minut, hvor Lallana løber til en dyb, høj bold og med kroppen bugserer bolden videre til Mané, der scorer. Som jeg så det vinkede linjedommer Adam Nunn, og da det ikke kunne være for offside, må det have været for at se det som spil med armen fra Lallanas side. Hvordan i alverden han troede at kunne se det, da Lallanas krop var mellem bolden og linjedommeren, er en gåde. Fløjtede Taylor inden scoringen faldt? Næppe, for så måtte VAR slet ikke anvendes i situationen. Men det tog Simon Hooper mere end to minutters studium af videomaterialet at konstatere, at Lallana ikke spillede bolden ulovligt. Når vi så med, var det lynhurtigt klart, at Lallana spillede bolden med skulderen. Hvorfor det skulle tage to minutter, da der heller ikke var i nærheden af off-side, står hen i det uvisse! Men frusterende er det for alle parter med et sådant afbræk!
Anden gang VAR kom i anvendelse var kort ind i anden halvleg, hvor Wolves var kommet ud med god energi. Et indlæg fra omtrent baglinjen nåede på forunderlig vis hele vejen igennem Liverpools felt til en udækket Neto, der med et præcist spark sendte bolden i mål tæt op ad stolpen. Da VAR kontrollerede målet fandt Hooper, at Jonny var marginalt offside i opbygningen til chancen og annullerede scoringen. Det var tredje gang i 20. runde, at VAR havde annulleret scoringer med et minimum af margen.
Efterhånden er VAR kommet mere i centrum end spillet – og det dur ikke! Jeg blir nok aldrig tilhænger af systemet. VAR tager myndigheden fra dommeren – specielt i den version englænderne bruger, hvor dommeren ikke går ud til skærmen ved sidelinjen og selv tager beslutningen. Fodbold har aldrig handlet om millimeterretfærdighed, og kampene skal ikke afgøres af om teknologien er udviklet til perfektion (hvad den aldrig bliver!). Fodbold og dens passionerede tilhængere lever af, at spillet kan spilles overalt med de samme regler. Skal fodbold være afhængig af komplicerede teknologiske og hundedyre arrangementer for at være “rigtig” fodbold, så tabes charmen!
Tilbage til matchen. Wolves kørte fantastisk på efter pausen, især da de fik indskiftet deres farligste spillere, der var blevet sparet i det benhårde juleprogram, Traoré og Jiménez. Hvor Liverpool havde været i komfortabel kontrol i første halvleg, fik de nu kamp til stregen. Men VAR-stillingen holdt, 1-0 og Liverpool kan gå ind i det nye år med et 13 points forspring til sæsonens overraskelse på andenpladsen, Leicester. Det første mesterskab til Liverpool i mere end en menneskealder ser nærmest uafvendeligt ud. De røde fra Merseyside er i et fantastisk flow og spiller med enorm selvtillid – og de har noget at have det i!
Forfølgerne fra Manchester City spillede årtiets sidste match i PL, da de hjemme tog mod et andet overraskende positivt bekendtskab, nyoprykkerne Sheffield United. Men de Bruyne og kompagni holdt tungen lige i munden og sikrede sig en 2-0 sejr.
Det blev også runden, hvor West Ham tog afsked med manager Pellegrini efter en blodløs indsats hjemme på London Stadium, hvor Leicesters reservehold vandt 2-1. I stedet er udpeget en gammel kending, David Moyes kom til West Ham i november 2017, da Hammers lå til nedrykning og han styrede klubben til en 13. plads, men fik ikke sin kontrakt fornyet i sommeren 2018. Onde tunger vil her op til nytåret sige: – Gå ikke tilbage til en fuser! Men det mener jeg er helt forkert vurderet. Ganske vist er skotten ikke kendt for at spille sprudlende teknisk fodbold, som vi West Ham-tilhængere nærmest forventer at vores hold. Men han er en dygtig, hårdtarbejdende manager, som holder fast i de gamle dyder. Det er der brug for på dette tidspunkt. Der er masser af flair på holdet, men der mangler energi, passion og gå-på-mod. Og måske kan han føre holdet tilbage til at spille med to angribere!
I det nye år bliver der måske ikke så stor spænding om mesterskabet, men nedrykningsdramaet bliver intenst. Vil Manchester United, Arsenal og Chelsea genvinde noget af fordums styrke med de unge, tidligere topspillere ved roret?
Jeg vil ønske alle læsere et dejligt nyt fodboldår med masser af flot, teknisk fodbold, fight og fairness!
..............Fodboldromantikeren 