AGFs fans fik en tidlig julegave, da klubben søndag ved middagstid kunne bekendtgøre, at David Nielsen har forlænget sin trænerkontrakt til udløb sommeren 2023! Det er ikke hverdagskost i AGF i de senere år, hvor fyringer har været normen, men det ligner det helt rigtige match mellem AGF og David Nielsen! Tillykke til David Nielsen, der stortrives i Fredensvang og på Stadion Allé!
Det er en afklaring, der må stille AGF stærkere, når der skal handles på januars transfermarked!
Når man nu ikke kan være på de engelske stadions selv hver uge, desværre, er man som tv-seer henvist til primært Viasats kanaler. Det er en blandet fornøjelse – ikke så meget på grund af spillet eller billeddækningen, der normalt er glimrende. Nej, det er speaken, der kan være alt fra under lavmålet til fremragende. I lørdags var der tre kampe som en slags trip-trap-træsko!
Først match var Everton-Arsenal, som havde fået fornyet interesse, fordi begge klubber netop havde offentliggjort de nye managers. Arsenal med unge Arteta, tidligere topspiller i Arsenal og i flere sæsoner lærling hos Guardiola. Everton med yderst rutinerede Carlo Ancelotti, italiener med et fornemt CV med flere CL-titler og erfaringer fra en række topklubber. Ingen af de to var at finde i udskiftningsboksene, men sad på tribunen.
Carsten Sæbye og Peter Kjær var sat på opgaven som kommentatorer. Sæbye har den kedelige vane, at han snakker i et væk, som om det var en radiotransmission. Det er slemt nok, men værre er det, at han virker uforberedt og uden særlig indsigt. Måske forsøger han at kompensere ved at være friskfyragtig? Eksempelvis sagde han. “Der er meget godt gang i sagerne!”, og om en spiller: “Han er vanvittig!”, og da Evertons Richarlisson sidder på banen og kaster op, var Sæbyes kommentar: “Det var julefrokosten!” – Ind i mellem må Kjær irettesætte sin ukyndige kompagnon, og det er da al ære værd. – I øvrigt var det en ørkenvandring af en kamp, der passende resulterede i 0-0.
Næste lørdagskamp var Aston Villa-Southampton. Et rigtigt bundopgør, som havde Jes Holm Andersen og Allan Kuhn som kommentatorer. Jeg fik bange anelser, da Jes Holm under holdpræsentationen kaldte Aston Villas manager for “Dean Martin”, mens man på skærmen kunne læse at han faktisk hedder Dean Smith. Men selv om Holms ekspertviden næppe hæver sig meget over Sæbyes, var der dog den formildende omstændighed, at han havde opdaget, at det var et tv-medie han kommenterede i! – I øvrigt var det overraskende, at udeholdet havde relativt let spil og sikrede sig en fortjent 3-1 sejr, så Villa nu går ind i juleperioden under stregen, mens Southampton kravlede over.
Efter at have stået så meget igennem kom belønningen i tredje kamp, Manchester City-Leicester. I mine øjne er Viasats stærkeste kommentatorduo N.C. Frederiksen og Jan Mølby. Begge er kyndige og de har et samspil, som vel kan være lidt kammeratligt drillende, men som ikke kammer over og bliver til det rene pjat.
Det blev også en virkelig god kamp med vidunderligt spil af City, hvor ikke mindst De Bruyne og Mahrez strålede. For Leicester viste Schmeichel og Evans forsvarsspil af højeste klasse. Og så fik vi gode mål. I 21. minut åbnede den hurtige målræv, Vardy, scoringen med et smukt chip over Citys målmand, da han bliver spillet fri i dybden, hvor Citys Fernandinho bliver oversprintet. Men ret hurtigt svarer hjemmeholdet igen. Mahrez trækker ind i banen, sparker og bolden rettes af, så den snyder Schmeichel, der er chanceløs. Få minutter før pausen bringer Gündogan City foran på et straffespark. Det dømmes, da Sterling lader sin fod ramme Ricardo Pereira i feltet, og Mike Dean, der er den dommer, der dømmer flest straffespark, fløjter for et tyndt, tyndt straffespark.
City spillede i højt tempo og lagde stort pres på boldholderen, når gæsterne var i boldbesiddelse.
Jeg undrede mig over, at det åbenbart overhovedet ikke kom på tale at vurdere om Citys målmand, Ederson, lavede straffe på Barnes, da han smider sig ned i Barnes uden at spille bolden ved stillingen 2-1.
City lukker kampen, da De Bruyne endnu en gang bryder igennem i sin højre side og aflevere hårdt og fladt på tværs af feltet, så Jesus blot skal sætte indersiden til. 3-1!
Det var en topkamp, som afslørede, at det er City, der er den største truslsel mod Liverpool i mesterskabsræset. Mahrez og De Bruyne var i særklasse, og Gündogan, Jesus og Sterling var glimrende. Hos Leicester var Schmeichel, Evans og Vardy de bedste.
Watford har endnu en gang skifter træner. Nu er Nigel Pearson kommet til, og han har fine erfaringer med at redde klubber ud af det mest håbløse kviksand. Søndag skulle hans hold følge op på en god, men pointløs indsats i Liverpool. Pearsons første hjemmekamp havde Manchester United som modstander, og på papiret så det vanskeligt ud, da Solskjærs mandskab har set stabile ud på det seneste. Men da De Gea leverede et af de største drops, der længe er set i PL, i anden halvleg, og venstre back Wan-Bissaka derefter laver et klokkeklart straffe mod Watfords Sarr, som Deeney stensikkert omsatte til slutresultatet, var overraskelsen og et håb for bundproppen en realitet.
18. runde afsluttedes, bortset fra den udsatte kamp mellem West Ham og Liverpool, med det klassiske Londonopgør, Tottenham-Chelsea. Det var også et opgør mellem læremesteren og hans lærling, Mourinho mod Lampard. Var det også en fortidens træner mod fremtidens? I hvert fald havde Lampard stor succes med en taktisk omstilling til at spille med tre stoppere i stedet for den sædvanlige 4-kæde. Chelsea var kampen igennem bedst i alle faser af spillet og vandt en fortjent sejr på 2-0!
Dommer Anthony Taylor, der normalt er en af PLs bedste dommere, havde stor hjælp af VAR, der et par gange omstødte Taylors kendelser, hvilket havde vitale følger for kampens udvikling. Først tilkendte VAR-dommeren et straffe til Chelsea, da Spurs keeper Gazzaniga fældede Alonso i feltet, hvor dommeren havde dømt frispark til målmanden!
Senere idømte VAR Tottenhams Son helt korrekt et rødt kort for at sparke ud efter og ramme Chelseas Rüdiger i brystet med knopperne efter at begge spillere var tumlet om i græsset.
Derimod greb hverken dommeren eller VAR alvorligt ind over for Tottenhams hjemmepublikum, hvor elementer optrådte helt uanstædigt både med at kaste forskelligt efter Chelsea spillerne og ved gentagne racistiske tilråb efter Rüdiger! Det var skandaløst, og stadionspeakerens gentagne opfordringer var resultatløse. Da burde dommeren have standset kampen og beordret spillerne fra banen!
Kampen blev gennemført og påførte Mourinho sit første nederlag i en kamp, hvor han møder et af sine tidligere mandskaber. Lærlingen overgik mesteren!
..............Fodboldromantikeren 