Hvid jul!

På naturstridig vis er Superligaen først nu ved at gå på vinterferie. Enkelte baner har været overraskende fine, men flere har været våde, tunge og opkørte, men stadig langt over det niveau, vi for ikke så forfærdelig mange år siden kunne opleve allerede i slutningen af oktober. Dygtige greenkeepers og moderne teknologi må dele æren for det. Men også tilskuertallene har båret præg af et koldt og vådt efterår. Senest blev en superligakamp blot overværet af 1261 tilskuere, kampen AC Horsens – Sønderjyske. I den anden ende af spekteret kunne topopgøret, Midtjylland – AGF samle fulde huse, godt hjulpet på vej af et fyldt udebaneafsnit med 1.050 AGF-fans.

Tilskuerne i Herning blev vidne til en medrivende kamp med åbne slagudvekslinger fra to hold, som begge søgte hurtigt gennemførte angreb. AGF spillede med færre berøringer i gennemførelsen af kontraangrebene end Midtjylland, hvor mange teknikere gerne vil vise det særlige talent uden smålig skelen til effektiviteten.

Det blev ikke alene en tvekamp mellem de to holds angribere. Også midterstopper-parrene blev testet, så en sammenligning var interessant. Med rette er Midtjyllands duo, Sviatchenko og Scholz, blevet fremhævet for suverænt forsvarsspil i årets superliga, og midtjyderne havde før kampen kun lukket 10 mål ind i 19 kampe.

Men i årets sidste match blev denne duo overstrålet af AGFs forsvarsmakkere, Backman og Tingager, som klart ser ud til at være den stærkeste stopperkombination for århusianerne. Backman har spillet et suverænt efterår, hvor det har været påfaldende så stor forskel, der har været på AGF med og uden Backman. Tingager er kommet over sin skade og begynder at indfri de store løfter, hans forsvarstalent rummer.

Første halvleg viste et AGF-hold, der ikke var bange for at tage kampen op med et sædvanligvis fysisk stærkt tophold. Der var fart over feltet og gode kombinationer og enkelte gode afslutninger, som da Patrick Mortensen kastede sig ned og headede et indlæg forbi fjerneste stolpe. Men halvlegens eneste målgivende afslutning faldt efter 35. minutters spil, hvor kampen var tippet over til hjemmeholdets fordel. Kaba sender en lang, høj bold fra venstre side hen over AGF’erne og en uopmærksom Casper Højer til Mabil, der helflugter bolden utageligt i mål. Et fint mål, men svagt backspil af AGF.

Men Højer fik lidt oprejsning, da han i første minut efter sideskiftet kunne hamre et fladt venstrebensskud afsted på et indlæg fra Blume. Sviatchenko forsøgte at cleare skuddet, men ramte bolden skævt, så den strøg i mål til udligning. Og nu gik det hurtigt for et selvtillidsfuldt AGF-mandskab. Seks minutter senere lykkes det Munksgaard at sende et godt indlæg over i rummet ved 2. stolpe, hvor Thorsteinsson steg til vejrs og headede bolden hårdt i mål under overliggeren og uden for Jesper Hansens rækkevidde. 1-2!

For første gang i indeværende turnering havde Midtjylland indkasseret mere end ét mål. Men det skulle hurtigt blive værre. To minutter senere samler Bundu bolden op lidt uden for eget felt og tempofører bolden hele vejen op i nærheden af midtjydernes felt, hvor han sender en hård flad centring til Blume, der fra sin midtbaneplacering er rykket ind i feltet, hvor han firsttimer bolden i mål helt nede ved den ene stolperod. Kampens bedste angreb og 1-3!

Midtjylland formåede aldrig at genvinde troen på at opgøret kunne vendes, mens AGF’erne spillede med disciplin og selvtillid. Stillingen holdt kampen ud. Den usikre dommer, Mads-Kristoffer Kristoffersen, kunne ikke finde en konsistent linje i brugen af advarsler, hvilket kulminerede med et dobbelt-gult og dermed rødt til Evander.

Tilbage stod at AGF fik vist, at hurtigt kontraspil med flade indlæg kan være vejen til at bryde Midtjyllands stærke forsvar ned. Århusianerne cementerede sin tredjeplads, da Brøndby overraskende måtte nøjes med uafgjort hjemme mod Hobro. Midtjyderne må efter den sidste halvleg inden vinterpausen have fået lidt mere jordforbindelse.

Nu kommer et transfervindue og en lang træningsperiode og begge dele kan medvirke til at ændre holdene. Hvis AGF vil nå et endnu højere niveau bliver det vigtigt at få løst de forsvarsmæssige svagheder, som begge backs udgør. De har deres forcer i det fremadrettede spil, især Casper Højer, og hverken han eller i særdeleshed Munksgaard er hurtige. Det kan der delvis kompenseres for ved at være kløgtig og opmærksom i sit forsvars- og erobringsspil, så det må være træningsemne nummer et for AGFs stab. Målmandstræneren har også nok at rive i. Eskelinen har to udfordringer. Hans sparketeknik er for dårlig. Fysik og mod i kombination, så keeperen fylder mere i feltet er åbentlys den anden udfordring.

Men David Nielsens arbejde med at skabe en enhed med større mental styrke ser ud til at bære frugt. Målestokken for denne udvikling er kampene mod de svagere hold i rækken, hvor tendensen stadig er, at AGF ikke mobiliserer samme fokus og disciplin som mod topholdene. Efter vinterpausen har mandskabet muligheden for at sætte en streg under, at de hvide hører hjemme i toppen af dansk fodbold! Men under alle omstændigheder bliver det en hvid jul!

Superligaens vinterpause er status-tid. Især to hold har overrasket positivt. Oprykkerne fra Lyngby har samlet point nok sammen til at være tæt på mesterskabsspillet og er efter 20 kampe hele 15 points fra Esbjerg på 13. pladsen. Imponerende! Den anden positive overraskelse er AGF – for nok har ambitionen været en top-seks placering, men at århusianerne har placeret sig forholdsvis solidt på den nuværende tredjeplads var der næppe mange, der havde ventet.

Omvendt er der to andre hold, der har skuffet i særlig grad. Esbjerg, der sidste år opnåede bronze, har slet ikke ramt formen. Ganske vist overpræsterede Lammers med vestjyderne i sidste sæson, men at anden sæson efter oprykningen skulle blive så vanskelig for EfB overrasker. Ikke meget tyder på, at Lars Olsen kan rykke holdet fri af dyndet. – Sønderjyske har i de sidste mange kampe set svage ud. Hvis troen på Riddersholm svigter, kan 2020 blive en tung gang med nedrykningsskyer i horisonten.

Kampen om at komme med i top-seks er hård. Jeg forventer, at Midtjylland, København og AGF er med, men at de tre sidste pladser skal findes mellem Brøndby, Randers, AaB, Nordsjælland, OB og Lyngby. Det bliver næppe afgjort før runde 26 er færdigspillet!
Silkeborg og Esbjerg ligner nedrykkere, mens Hobro, Sønderjyske og Horsens må kæmpe om at undgå at komme i fedtefadet.

I Premier League kunne jeg glæde mig over, at det lykkedes West Ham at hente endnu en udesejr. En særdeles vigtig sejr! Modstanderen var Southampton på 18.-pladsen, den bedst placerede af de tre på nedrykningspladserne. 1-0 sejren sat ind af den ellers udskældte topangriber Hallers var en redningskrans til manager Pellegrini. Han havde valgt at spille med to spidsangribere, hvor Antonio og Haller udgjorde en ægte angriberduo. Haller med sin gode teknik og Antonio med sin store fysik og pågåenhed.

VAR kom som så ofte før i centrum i mange af kampene. I West Hams kamp ville VAR ved Jonathan Moss ved skærmene ikke indrømme Antonio et straffe, da han blev skubbet ned af Southamptons Bertrand i første halvleg. Nu er Moss generelt vurderet som PL’s ringeste dommer, men at han ikke turde gå på tværs af den højtprofilerede dommer Atkinson på banen, var alligevel overraskende, når han kunne se de samme optagelser af situationen, som seerne kunne!