Gang på gang må jeg og mange andre undre os over, så svag dommerstandarden er i Danmark for tiden. Det afspejler sig også i, at danske dommere i beskeden omfang er kaldt ud til internationale opgaver.
Søndag var der en dommerdebutant i Superligaregi, 32-årige Jonas Hansen. Han havde fået den utaknemmelige opgave at dømme AGF-Lyngby. Utaknemmelig, fordi den blev spillet på et glat og opkørt bane, hvor mange tilfældigheder kunne spille ind.
Nu gjorde aktørerne heller ikke meget for at gøre opgaven let med deres evindelige appeller for det ene og det andet, og for brokkerier i et væk. Nicolai Poulsen fra AGF, der havde en rigtig dårlig dag, kunne ikke finde et balancepunkt, men kammede mere og mere over. Han var direkte involveret i Lyngbys mål, da Corlu havde utrolig let ved at vende af på Poulsen midt på banen og derefter sprinte fra ham med bolden på fødderne, inden han afsluttede smukt fra distancen udenfor Eskelinens rækkevidde. Senere pådrog Poulsen sig et gult kort for et af sine mange frispark, især mod Corlu. Til sidst var han heldig med at undgå gult nummer to, da han ureglementeret blokerede netop Corlu i et gennembrud.
Den debuterende dommers største fejl i kampen faldt 10 minutter ind i anden halvleg, hvor Bundu fra midten af banen i et af sine karakteristiske ryk først passerede en modstander, dernæst en anden, som søgte at standse ham ureglementeret, men Bundu fortsatte ufortrødent fremad og var ved at bryde helt igennem, da dommeren fløjter for frispark o gult kort til modstanderen. Jonas Hansen fratager Bundu en meget oplagt fordel. Havde dommeren et elementært kendskab til spillerne på banen, ville han vide, at Bundu er den type, der ikke sådan lader sig standse. Med fart og dynamik bryder han igennem. Det burde dommeren have vidst og derfor tøvet med fløjten!
I en omdiskuteret situation i 70. minut, hvor Bundu kantes i feltet af Lyngbys Da Silva, er dommerens fløjte tavs til stor frustration for hjemmeholdet. På tv så det ud som om dommerens udsyn ikke var godt i situationen, men han fik åbenbart ikke hjælp fra sin linjedommer, der havde bedre udsyn.
Her er vi så ved et af de forhold, som jeg mener, at DBU og DFU (fodbolddommernes organisation) må tackle anderledes. Der skal nytænkning til! Dygtiggørelse er ikke alene et spørgsmål om uddannelseskurser, selvom de er vigtige, men i høj grad også om erfaring, dvs. træning. Som fodboldspillere bliver bedre af at træne og træne og træne, således også for dommerne!
Jeg har tidligere gjort mig til talsmand for, at dommerne i hvert fald på højeste niveau burde træne i praksis i divisionsklubberne. Hver dommer skulle knyttes til en højt rangeret fodboldklub, som dommeren naturligvis ikke må dømme i tællende kampe. I klubberne kunne dommerne anvendes som en slags assistenter for cheftræneren og dømme kamplignede situationer under træningen. Omvendt kunne cheftræneren have mulighed for med dommerens hjælp at bearbejde disciplineringen af enkelte spillere.
Men er det ikke bare skrivebordsfilosofi? Nej, faktisk har jeg i miniformat afprøvet det, da jeg tilbage i slut 80’erne var cheftræner for Herning Fremads divisionshold. Her lavede jeg en aftale med Knud Erik Gaarde, der var dommer på allerhøjeste niveau (1. division, i dag kaldet Superligaen). Han kom og deltog i en træning, hvor jeg aftalte, at han gerne måtte dømme “imod” en bestemt spiller, som i kampene havde svært ved at tackle dommermodgang.
I øvrigt ville dommerne kunne lære meget af at opholde sig i et elitetræningsmiljø!
Et andet vigtigt forhold, for at en dommer kan dømme en god kamp, er teamarbejdet med de øvrige dommere, linjedommerne og fjerdedommeren. Naturligvis burde man arbejde med faste teams, som kunne forfine relationerne, kommunikationen og den indbyrdes placeringsevne, samt evnen til at fastholde en bestemt linje i afgørelserne.
Jeg gad vide, om de ansvarlige for at sætte en debuterende dommer ind i en Superligakamp sent på efterårssæsonen har forberedt dommeren ved at lade ham fx. dømme en reserveligakamp med de linjedommere og den fjerdedommer, han aktuelt fik stillet til sin hjælp?
I øvrigt er der at sige om AGF-Lyngby, at udeholdet var heldig med at få et point med hjem efter 1-1. AGF savnede karantæneramte Backman, som ville have holdt bedre styr på Hausner og situationen, der førte til Lyngbys alt for nemme scoring. I øvrigt bør århusianerne få gjort op med en snigende uvane med at standse op og brokke sig over manglende dommerkendelser, og i stedet spille videre til dommerens fløjte lyder. Ellers blive holdet stærkt straffet, når AGF ude møder Midtjylland i den sidste kamp inden vinterpausen.
Fra England kan det noteres, at Everton med fyringen af Marco Silva og ansættelsen af Duncan Ferguson som midlertidig chef lynhurtigt fandt tilbage til gode, gamle Everton-dyder med hårdt arbejde, stærk fight og 4-4-2. Det gav gevinst mod Chelsea, der blev sendt hjem med et 1-3 nederlag. Evertons tidlige føringsmål var helt efter Duncan Fergusons hoved, da Richarlisson pandede et fint indlæg fra Sidibe i mål!
TV-transmisionen gav seeren den usædvanlige oplevelse, at speaken faldt i tre afdelinger. Fra begyndelsen var Daniel Ortved og Jan Mølby på plads og gjorde det fint, så forsvandt kommentatorlyden, mens stadionlyden stadig var på, og det var ikke dårligt. Men så satte den hjemlige redaktion Dan Engelstad og Peter Kjær på, og det var slemt. Især fordi Dan Engelstad tror han skal snakke i et væk, endskønt han ved mindre end lidt om fodbold. Heldigvis kom kommentatorlyden hurtigt tilbage fra Goodison. Efter sigende foretages der eksperimenter i England med, at man kan fravælge kommentatorsporet og alene modtage stadionlyden – og det skulle være en succes! Hvis det var muligt her i landet, ville jeg ofte vælge muligheden, men ikke hvis Morten Bruun, Mikkel Bischof, Lars Jacobsen, Martin Jørgensen eller Jan Mølby var kommentator!
Liverpool og Leicester fortsætter sejrsstimen, mens Manchester City hjemme led endnu et pointtab, da de røde rivaler fra United vandt 2-1 på to mål af Rashford!
West Ham kollapsede i den sidste halve time hjemme mod et ellers tamt Arsenal. Krisen kradser virkelig i East-London!
..............Fodboldromantikeren 