Det var søndag klassikernes dag i Superligaen. Først blev nyklassikeren FC København mod Brøndby spillet allerede kl. 11.45, så kirkegængerne dårligt nok kunne nå at komme i Parken!
Det var en imponerende kulisse med to meget aktive fangrupper, store tifos og mange faner. Dommer Kehlet anlagde en såkaldt “international” linje, og dermed legitimerede han, at han overså adskillige voldsomme frispark og at han var meget karrig med de gule kort. Det bryder jeg mig ikke om! Ikke at dommeren skal gå i små sko og fløjte for alt, men dommeren har også et ansvar for, hvordan alle øvrige, børn og unge, samt seniorspillere påvirkes til at forstå, hvordan fodbold skal spilles!
Men en flot og dramatisk kamp blev det. De to målmænd kom i fokus med en lang række af fornemme redninger. I anden halvleg så det længe ud til, at Marvin Schwäbe skulle holde Brøndby inde i kampen efter en pausestilling på 1-1. Men mod slutningen fik også Brøndby sine store chancer, hvor Karl-Johan Johnsson måtte præstere mindst lige så fine redninger som kollegaen for at holde modstanderne fra scoring.
I sidste ende blev det afgørende, at FC København rådede over den talentfulde angriber Viktor Fischer, der spillede med overskud efter sit fine mål i første halvleg, sæsonens første. I sidste kampminut fik han serveret en aflevering skråt bagud fra Robert Mudrazija. Efter et kort touch lidt ind mod midten udplacerede Fischer både målmand og to forsvarsspillere med et præcist, fladt spark op ad den ene opstander. 2-1 sejr til de forsvarende mestre!
Søndag kl. 16 var der dømt vaskeægte klassisk opgør i Esbjerg, hvor AGF med sine mange fans var modstanderen. Her lagde århusianerne bedst ud, da Bundu allerede i det 8. minut midt i feltet modtog en headeforlængelse fra en EfB-spiller efter et langt indkast. Han satte en hård inderside-flugter på bolden, der strøg ind tæt op ad den ene stolpe. 0-1.
Men hjemmeholdet var langt bedst i første halvleg. AGF’erne var passive, mens vestjyderne var først på bolden og kombinerede næsten uhindret frem til AGFs felt. Her var Backman som så ofte før stærkt kæmpende og Eskelinen i målet en sikker keeper. David Nielsen tog en konsekvens af den utilfredsstillende udvikling i kampen og udskiftede en måbende Bundu allerede i det 35. minut med Ankersen. Efter kampen forklarede cheftræneren, at udskiftningen mest var for at sende et signal til holdet om at han var langt fra tilfreds med indsatsen – ikke specielt rettet mod Bundu.
Esbjerg formåede ikke at omsætte sine muligheder i første halvleg, og så kom AGF ud i anden halvleg og investerede langt mere i nærkampene og fik sat sig bedre på begivenhederne, så kampen blev lige. Da det tegnede til, at udeholdet ville holde stand, lykkedes det indskiftede, unge Patrick Egelund i 84. minut at få afsluttet fra distancen på en returbold. Skuddet strøg gennem venner og fjender i mål til 1-1. Fortjent nok!
Men med omtrent kampens sidste spark, dybt i overtiden faldt bolden efter et AGF-pres på Esbjergs felt til Amini, der fra små 20 m med et perfekt spark trykkede bolden tæt op af den venstre stolpe til sejrsmålet. 1-2. Flot, flot mål, som Amini dedikerede til fødselaren, David Nielsen.
Med Brøndbys nederlag betød AGFs sejr, at holdet p.t. indtager tredjepladsen et enkelt point foran de gule fra Vestegnen.
I toppen af Premier League var der lørdag hård kamp om pointene. Det er karakteristisk for denne sæsons PL, at mange af topholdenes points hentes med mindst mulig margen.
I Newcastle var Manchester City på besøg. Som vanligt var Guardiolas mandskab i boldkontrol i langt hovedparten af kampen og bragte sig planmæssigt i front i 22. minut ved Raheem Sterling, men tre minutter efter havde hjemmeholdet udlignet på et af sine få angreb ved Jetro Willems.
Da De Bruyne i det 81. minut scorede et drømmemål på et fremragende langskud knaldhårdt op under overliggeren, troede vi, at kampen var afgjort. Men seks minutter senere udlignede Newcastle på et smukt mål. Et frispark dybt nede i højre sides “frimærke”, blev ikke som forventet sendt ind foran mål, men skråt bagud, hvor Jonjo Shelvey udnyttede sit store sparkepotentiale med et præcist førstegangs højrebensspark fra 20 m over i sidenettet i modsatte side – uden for Edersons rækkevidde.
Det overraskende point til Newcastle blev først sikret, da Dubravka med en enestående et-håndsredning i 92. minut forhindrede Sterling i fra tæt hold at sende City hjem med alle tre points. Med en uhyre defensiv taktik og et meget dybtstående forsvarende mandskab, som lurede på kontraangreb, lykkedes det Steve Bruces udvalgte at få udbytte mod overmagten.
Liverpool var storfavoritter hjemme på Anfield mod Brighton. Alt tegnede kontrolleret og fornuftigt for Klopps hold, da van Dijk med seks minutters mellemrum i 18. og 24. minut headede Alexander-Arnolds perfekt serverede indlæg fra henholdsvis et frispark i højre side og et hjørnespark i venstre side i mål. 2-0.
Brighton formåede ikke for alvor at true Allisons mål, selv om Graham Potters mandskab kombinerede nydeligt i marken. Der skulle et par bizarre målmandshandlinger til at skabe tvivl om udfaldet. Først løb Allison i 76. minut umotiveret langt ud i banen for at standse et gennembrud, men han tabte besindelsen og stak en pote op og standsede et lob. Den går ikke udenfor feltet, så det gav rødt kort og frispark fra ca 20 meters afstand.
Adrian blev skiftet ind, og hans første aktion var at stille forsvarsmuren op, men han blev fanget i aktionen, da dommer Atkinson fløjtede og Lewis Dunk lynhurtigt sparkede fladt og præcist ind ved stolperoden af den modsatte stolpe i forhold til, hvor Adrian stadig stod og dirigerede. 1-2 og 10 mod 11 med et kvarter igen. Men Adrian og resten af Liverpoolmandskabet stod slutminutterne igennem og sikrede sig en fortjent sejr. Og et 11 points forspring i forhold til rivalerne fra Manchester City – efter 14 kampe!
“What a difference a keeper make” kunne West Hams fans passende have sunget på Stamford Bridge i stedet for “Blowing bubbles”, da Hammers fik standset en lang voldsom glidebane med syv kampe uden sejr. Pellegrini havde endelig taget konsekvensen og sat en uduelig andenmålmand af og givet tredjemålmanden David Martin chancen.
David Martin er søn af West Hams tidligere forsvarsklippe Alvin Martin, der i slutningen af sin karriere udgjorde en solid stopperduo med Marc Rieper.
Det skulle vise sig at være et afgørende træk. Martin stod en kanonkamp og holdt oven i købet “clean sheet”, og da Aron Cresswell tre minutter inde i anden halvleg trak ind i banen og trykkede af fladt forbi keeper Kepa, sikrede West Ham sig en uhyre sjælden sejr på The Bridge.
..............Fodboldromantikeren 