Lørdagens TV-transmissioner fra England havde Bournemouth-Manchester United som forret med Carsten Sæbye og Allan Kuhn som kommentatorer. Det fremkaldte igen hos mig et længe næret ønske om, at man som seer havde mulighed for at vælge den originale kommentatorlyd fra den engelske producent.
Heldigvis blev niveauet hævet med Daniel Ortved og Peter Kjær til hovedretten, Aston Villa-Liverpool. Liverpool havde Lallana med på midtbanen, sandsynligvis fordi Klopp ikke ville risikere, at Fabinho pådrog sig et gult kort og dermed karantæne til næste rundes topbrag mod Manchester City. Men nogen helgod erstatning var Lallana langt fra. Også Mo Salah spillede en svag kamp og blev da også udskiftet.
Villa gik offensivt til værks fra første fløjt, og ganske fortjent bragte oprykkerne sig foran. Det skete i 20. minut, da Trezeguet satte en fod til McGinns fine frispark, mens topholdets opdækning var helt væk. VAR-dommeren mente ikke, at franskmanden var off side, selv om tv-billederne måske viste det? Otte minutter senere troede Liverpool, at udligningen var en kendsgerning, men VAR-dommeren fandt at Firmino var en lille bitte smule off side. No goal!
VAR bliver for alvor sat under kritik i England i disse dage. Senest har Frank Lampard ytret sig særdeles kritisk om den mangel på linje og den måde systemet anvendes på. “Clear and obvious” dommerfejl var det VAR skulle gribe ind over for. Men sådan opleves det ikke.
Hvis VAR skal anvendes – og det er jeg ikke tilhænger af – er man nød til at erkende, at der er en betydelig gråzone omkring off side kendelserne. Det er ikke muligt præcist at afgøre hvornår bolden spilles, hvilket splitsekund den forlader foden. Derfor burde man lade dommertrioen dømme som tidligere, så godt den formår. VAR kan så korrigere ved “clear and obvious” dommerfejl. Nu afgøres det på millimeter af en skulder eller fod, og det er ikke nødvendigvis korrekt.
Efter pausen tøvede Klopp af uransagelige grunde med at skifte friske kræfter ind, selv om Salah og midtbanespillerne så sløje ud. Vi skulle helt hen til 65. minut før Origi og Oxlade-Chamberlain afløste Salah og Wijnaldum. Senere afløste Keita Lallana.
I 74. minut blokerede Villa-forsvareren Engels et skud i feltet med armen klart uden for kroppen og hævet, men af uransagelige grunde så hverken dommer Atkinson eller VAR-dommeren en forseelse – og hvad skal vi så med VAR?
Udligningen faldt i 86. minut, da Mané slog en flot crossbold til 2. stolpe, hvor Robertson kom sprintende til og satte hovedet på. I overtidens fjerde minut sikrede Mané fortjent Liverpool sejren, da han flere meter foran 1. stolpe formåede at heade et hjørnespark fra Alexander-Arnold ind i det lange hjørne. Det var mesterligt af Mané!
Det holdt altså hårdt for topholdet at hale alle tre points hjem, men også Manchester City havde længe problemer med at bringe sig på sejrskurs hjemme mod Southampton. Først i det 70. minut lykkedes det Aguero at udligne Ward-Prowses tidlige føringsmål. Kyle Walker scorede sejrsmålet og City bevarede dermed et vist tryk på Liverpool.
West Ham er gået helt i stå og falder ned igennem tabellen. Lørdag blev det til et 2-3 nederlag hjemme mod bundholdet Newcastle. Det ligner den gamle svaghed: Holdet spiller godt mod de bedste, men forfærdeligt mod de dårligste!
Så gik det bedre for et andet af mine favorithold, AGF. Søndag formåede de hvide at vinde i Farum og dermed tilføje Nordsjælland sæsonens første hjemmebanenederlag. Det var samtidig et tiltrængt brud med en trekamps stime af nederlag i SL.
En velorganiseret og fokuseret forsvarsindsats med anfører Bachman som omdrejningspunkt og inspirator forhindrede de normalt så vævre og målfarlige nordsjællændere i at komme til fadet. Faktisk fik hjemmeholdet aldrig sat tilbagevendte Eskelinen i AGFs mål på alvorlige prøver.
I front viste Bundu i glimt sit høje topniveau, mens Patrick Mortensen havde svært ved at holde fast i de bolde, der blev spillet op på ham, og så brændte han en meget stor hovedstødschance i 28. minut. Alligevel skulle Mortensen blive matchvinder, da han i 79. minut sikkert scorede på straffespark til det endelige resultat, 0-1!
Straffesparket blev dømt af dommer Putros, der vurderede, at Mumin gik voldsomt i ryggen på Bundu på en høj bold på kanten af feltet. Spørgsmålet var, om forseelsen var indenfor eller udenfor feltet. Putros var ikke i tvivl.
Det har altid undret mig, at en dommer kan dømme på højeste niveau hold fra sin egen hjemby. Putros dømte en glimrende kamp i Farum. Men han er fra Aarhus, og så kan der altid spekuleres i om det påvirker hans kendelser, når AGF er involveret. Jeg har set kampe med AGF og Putros som dommer, hvor man kunne få den indskydelse, at dommeren netop skulle bevise, at han ikke kunne siges at være farvet af geografien. Og det er lige så kritisabelt. Hvorfor sørger dommerpåsætteren ikke for, at den diskussion er udelukket?
Spøgefugle ville spørge: “Valgte FCKs fans Peter Kjærsgaard eller Henrik Sønderby som Man of the Match?”, og ville måske selv svare: Nej, for de var ikke på stemmesedlen!”. Dommeren var i den grad i fokus i Parken, hvor København mødte Sønderjyske. Dommer Peter Kjærsgaard fik en uheldig rolle. I 18. minut rammer en afslutning Banggaard inde foran mål. Ingen umiddelbar reaktion, men efter nogle sekunder fløjter dommeren for straffespark. Efter sigende på opfordring fra linjedommer Henrik Sønderby, der er langt længere væk end Kjærsgaard. TV-billederne viste, som vel næsten alle andre også så det, at der ikke var antydningen af hands.
18 minutter ind i 2. halvleg fløjtede Kjærsgaard igen for straffe til København. Denne gang for en holdeforseelse ved et hjørnespark. Det kunne forsvares, men dømmes sjældent – desværre!
Begge straffespark blev sikkert sat ind og endelig scorede københavnerne på et frisparksindlæg af Fischer. 3-0 på tre dødbolde. Men det var ikke et retvisende billede af kampen. Sønderjyske var fint med i hovedparten af kampen, men savnede skarphed i angrebene.
Hændelserne i Parken bar ved til fortællingerne om, at der altid er modvind til udeholdene i Parken!
I Aalborg viste Midtjyllands fans format, da de medbragte et banner med teksten “De bedste tanker til familien Friis” med reference til træner Jacob Friis, der har bekendtgjort at hans lille datter er alvorligt syg.
Midtjyllands dygtige midterforsvarere, Sviatchenko og Scholtz, afviste de boldbegavede AaB-angribere, bl.a. med stærk anvendelse af off side fælden. Derfor blev den ene scoring, som Midtjyllands energiske midtbanemand, Onyeka satte ind i 11. minut, afgørende.
I næste runde er der rigtige topopgør i både England og Danmark. Liverpool-Manchester City og Midtjylland-København. Men da er Fodboldromantikeren udrejst. Til mit elskede Irland! Der tager jeg mig et frikvarter fra blogskriveriet – men lover at vende tilbage efter landskamppausen, som jo bl.a. rummer den afgørende match Irland-Danmark!
..............Fodboldromantikeren 