Det var weekenden, hvor Fodboldromantikerens favorithold fik bremset deres gode stimer og kom ned på jorden.
I London skulle der en tvivlsom VAR-dom til for at sende West Ham i taberens rolle i hjemmekampen mod Crystal Palace. Få minutter før tid bliver Ayew vinket offside, da han sender bolden i mål. Men en VAR-afgørelse bliver vendt og drejet fra forskellige vinkler og med millimeter afgør, at Ayew alligevel ikke var offside, så Michael Oliver må ændre sin kendelse til mål.

Det er en så hårfin afgørelse, at den usikkerhed, der nødvendigvis vil være, når det på splitsekunder skal afgøres, hvornår bolden spilles, bliver udslagsgivende, fordi den betragtes som endegyldig. Hvis man absolut vil have VAR-afgørelser, må man efter min mening retfærdigvis give plads til en usikkerhedsmargin, hvor det afgøres af dommerne på stedet, hvad kendelsen skal være.
Her betød det for West Ham forskellen på en sjette- og en ottendeplads. Nu er der lang vej til turneringen har fundet sin afgørelse, men VAR-kendelser kan jo meget vel komme til at afgøre på millimeter i en ganske bestemt vinkel, om et hold skal spille Champions League eller overhovedet ikke europæisk!
I øvrigt var ottende spillerunde bemærkelsesværdig ved at Manchester City hjemme tabte 0-2 til Wolwes, der ellers har kæmpet med at finde formen. Desuden tabte Tottenham ikke mindre end 0-3 til Brighton, så krisen kradser i Pochettinos lejr. Bedre ser det ikke ud for Manchester United, der måtte se sig besejret 0-1 af bundholdet Newcastle! Rundens store vinder blev Liverpool, der med nød og næppe halede en 2-1 sejr hjem mod formstærke Leicester. Til gengæld blev Mo Salah groft eftertacklet af Leicesters midtbanespiller Choudhury, som ikke burde være sluppet med et gult kort fra dommer Kavanagh.
AGF var søndag på udebane mod Randers med ikke mindre end 2300 AGF-fans i ryggen! Det blev en usædvanlig uren kamp. Imod slutningen af første halvleg opsummerede den glimrende TV-kommentator Lars Jacobsen kampen således: “Intensitet? Ja! Godt fodboldspil? Nej!”.
Det blev en kamp uden flow med 29 dømte frispark, syv gule kort, fem til Randers, to til AGF, og en mængde indkast. I øvrigt må man undre sig over, at AGF ikke kan finde en spiller, der kan kaste indkastene længere end Munksgaard, der kastede alle indkast i angrebszonen efter devisen “lange indkast er farlige”. Det var de bare ikke i Munksgaards version. Hans plads som højre back må være stærkt truet. Gang på gang bliver han overløbet, da fart ikke hører til den unge spillers dyder. Måske kunne han kompensere for manglen ved at være ekstrem placeringsstærk og opmærksom, men det er heller ikke tilfældet.
Kunne den dynamiske Zach Duncan være et emne som højre back? Han har kvaliteter til at være på holdet, men som wingback får holdet måske for lidt ud af hans store arbejdsradius og dynamiske gennembrud? Hvis AGF ikke råder over et ordentligt alternativ på pladsen, må PC ud på markedet og finde ham. Det var ærgerligt, at det ikke var Mads Døhr Thychosen, der blev hentet fra Midtjylland. Han ville være perfekt med sin fart og målfarlighed, og med sin større nærkampstyrke.

Det blev dyrt for AGF, at Tingager i 52. minut fejlbedømte en høj bold i nærkamp med Emil Riis, så han følte sig nødsaget til at bremse sin modstander med et benspænd, som han samtidig kom til skade ved og derfor måtte på sidelinjen, da frisparket skulle tages. Det førte til at Egho kunne heade en bold ned til Emil Riis, der kunne kanonere nedfaldsbolden op i nettaget til 1-0. Det sket i det område, hvor Tingager vil have været, hvis han havde været på banen. Få minutter senere måtte Tingager med sin skade udskiftes.
AGF spillede sig ikke til ret mange afslutninger. Ankersen havde et forsøg på at curle bolden i fjerneste målhjørne, men forsøget voldte ikke Randers-keeper Carlgren de store problemer. Tættest ved var Patrick Mortensen, da det endelig lykkedes Højer at slå et godt, fladt indlæg, som centerforwarden kom først på med en yderside fra nært hold. Men Carlgren fik afværget med en refleksredning. I stedet øgede Randers på et af de kontraangreb, der måtte komme, mens AGF forcerede for udligningen i slutfasen. 2-0 og Randers havde endnu en gang stukket en kæp i AGFs hjul.
Bachman leverede endnu en fin kamp, mens Bundu ikke formåede at skille sig ud. Amini var med i meget opspil, måske også for meget, for det kniber ham at se mod venstre side. Begge backs havde adskillige indlæg, men meget få af kvalitet. Hos Randers var Riis og Egho kilder til uro, mens Piesinger og Marxen udgjorde en stærk stopperduo. Til gengæld var Saba lidt mere anonym end vanligt.
Det var derbydag i Superligaen. Nordsjælland og Lyngby spillede 1-1 fredag aften. Hobro havde lørdag besøg af AaB, der fik rettet lidt op på renomméet med en 2-0 sejr. Esbjerg kunne ikke følge op på den seneste hjemmebanesejr over Brøndby, da Sønderjyske med en 2-1 sejr løb med alle de dyrebare points. OB slog sikkert Horsens med 3-0, mens Midtjylland sejrede med snævre 2-1 i Silkeborg.
Det københavnske derby, Brøndby-København, var hypet som kampen, hvor Bendtner fik sin første Superliga-startplads. Han fik nu ingen indflydelse på begivenhederne. Ud over Brøndbys 3-1 sejr vil kampen måske blive husket for, at Rasmus Falk fik et direkte rødt kort for hensynsløst at plante en fod i ansigtet på Dominik Kaiser. Enhver, der har fulgt den klejne fynbo, vil vide, at Rasmus Falk er meget fair spillende, og det var da heller ikke med overlæg, at Brøndbyspilleren blev ramt, men ren ivrighed for at spille bolden. Udvisningen var imidlertid i sin orden, da det var særdeles farligt spil, der da også medførte, at den ramte måtte forlade banen og lade sig lappe sammen med 20 sting!