VAR er et tilbageskridt!

Topkampen lørdag aften i Manchester mellem City og Tottenham fik en dramatisk afslutning. Kampen igennem viste City glimrende offensivt spil og dominerede stort med mange chancer, men Tottenham var effektive på de få muligheder, de fik. Da kampen gik ind i overtiden var stillingen 2-2. City fik hjørnespark, som La Porte i nærkamp ikke får headet på, men bolden snitter hans arm og går videre i spil og efter klumpspil falder bolden til Jesus, der finder en vej gennem venner og fjender til nettet. 3-2!

Men VAR vil det anderledes. Målet annulleres med henvisning til, at bolden har strejfet en medspillers arm forud for scoringen. Der var ikke tale om en bevidst handling eller at armen var i nogen unaturlig position.

Nye regler siger, at det er stadig en lovovertrædelse hvis bolden bevidst spilles med hånd eller arm. Men uforsætlig brug af hånd eller arm vil også føre til frispark eller straffespark, hvis….

• bolden går i mål fra en angriber
• en spiller erobrer bolden med hånd eller arm og scorer eller skaber en målchance
• spillerens arm eller hånd er over skulderhøjde med mindre det skyldes spillerens forsøg på at kontrollere bolden
• en spillers hånd eller arm har gjort spillerens krop ”unaturlig større”

Brug af hånd eller arm vil ikke føre til frispark, hvis…

• bolden rammer hånd eller arm af spilleren selv eller en spiller tæt på
• armen eller hånden er tæt på kroppen og ”ikke har gjort spillerens krop unaturlig større”
• en spiller falder og bolden rører hånd eller arm, når det er mellem krop og jorden for at beskytte kroppen, men ikke for at gøre kroppen større

Imidlertid er ”unaturlig større” som begreb åben for debat. PL dommernes chef, Mike Riley har sagt: ”Den måde vi faktisk har fortolket reglerne om ”hands” i de sidste to-tre sæsoner vil vi fortsætte med i fremtiden”.

I det legendariske engelske fodboldprogram “Match of the day” var den tidligere topspiller Danny Murphys kommentar til den ændrede regel om “hands” og om VAR-dommen i Manchester: – Scoringen skulle aldrig på nogen fodboldbane overhovedet være underkendt! Der ville aldrig være nogen, der så situationen sådan, hvis vi ikke havde VAR!

I den omtalte situation er der efter min mening ikke hjemmel til at annullere målet. Hvis det er den slags kendelser, som VAR giver os, er det et klart tilbageskridt!
Her kunne jeg have ønsket mig, at dommeren, den dygtige Michael Oliver, i det mindste gik ud til sidelinjen og så situationen igennem og underkendte VAR-dommeren. Det er trods alt banedommeren, der er øverste myndighed! Men jeg er bange for, at vi – indtil videre – vil se, at autoriteten bliver lagt væk fra aktørerne på banen og hen til en fjern skærm-iagttager.

Jeg er en gammel romantiker (i hvert fald på fodboldens område), og mit grundsynspunkt er nøje forbundet med begrebet ansvarlighed. Med VAR går vi en helt forkert retning, idet ansvaret for en fair afvikling af kampen lægges ikke alene væk fra aktørerne (og publikum!), men også væk fra selve kamppladsen. I mine øjne ødelægger det oplevelsen på stadion, øger risikoen for spillerskader (fordi spillet får lov til at forsætte til et evt. clash mellem modstandere, som kunne undgås ved en direkte afblæsning), truer et holds momentum og underminerer dommerens autoritet. Bringer det så til gengæld en højere retfærdighed? Ja måske, marginalt.

Men det er som om, at det menneskelige skøn ikke længere må eksistere – heller ikke på fodboldbanen. Det er enten eller. Sort – hvidt. Et knæfald for den digitale tidsalder, hvor computerne kun kan kende forskel på 0 eller 1. Det er ikke den vej, jeg ønsker, at hverken fodbold eller al mulig anden virksomhed mellem mennesker skal bevæge sig.

Hvis ansvarlighed er et nøgleord, så er det afgørende om noget sker med fortsæt eller det sker uforsætligt. I fodbold som uden for banen skal vi naturligvis straffe “det kriminelle sindelag” og grov uagtsomhed. Vi har fået et regelsæt og en nidkærhed med VAR, som ligger milevidt fra mit ideal!