I familiens skød!

Fodboldromantikeren må i denne uge erkende, at fodbold trods alt kun er den vigtigste biting i tilværelsen!

Afvigte weekend har jeg været med min kone og datter og hendes familie på Malta. Her er vi for at fejre min kones runde dag – med andre ord Fodboldromantikeren er i familiens skød!

På afstand og med gammeldags resultatservice som eneste kilde har jeg kunnet se, at FC København som ventet er blevet danske mestre, og det i den for dem bedst tænkelige ramme: hjemme i Parken ved at besejre Brøndby! Jeg kan læse mig til, at der åbenbart skulle lidt dommerhjælp til, men det kommer ikke bag på blogskriveren! Men under alle omstændigheder ville FCK være blevet suveræne danske mestre – og fortjente!

Dansk Mester 2019

I PL blev det også afgjort, at Cardiff følger Huddersfield og Fulham ned i næstbedste række. Det er heller ikke opsigtsvækkende! To af de tre oprykkere må altså ud igen. Til gengæld klarer den tredje oprykker, Wolves, sig særdeles flot. Den vanskelige anden sæson klarede Huddersfield ikke, men det forventer jeg bestemt at Wolves gør i den kommende sæson.

Spændingen i toppen holder ved til sidste spillerunde på helt ekstraordinær vis. To hold, der omtrent fejer al modstand til side og næsten ligger side om side, er ikke hverdagskost.

Chelsea har sikret sig en CL-plads, mens Manchester United trods en stor opblomstring efter Solskjærs ankomst ikke formåede at kvalificere sig. Og det er opsigtsvækkende!

Skriv en kommentar