De fleste hold – eller i hvert fald deres fans – har modstandere, de elsker at slå. Ofte er det naboklubber, der kæmper om håneretten. Det gælder på alle niveauer!
I min barndom i Thy spillede jeg fodbold i Koldby-Hørdum, og naboklubben, Snedsted var vores “arvefjende”, lidt ligesom Sverige var/er det for Danmark. Rivaliseringen mellem nabobyerne i Thy var så stærk og intens, at min ellers besindige far engang – til min store følelse af skam, den gang! – blev bortvist som tilskuer til et arvefjendeopgør for tilråb efter dommeren!
Sådan har West Ham-tilhængerne det med Milwall – og når de ikke spiller i samme række, er det Tottenham, der er hovedmodstanderen. Ingen kamp i året i PL vil Hammers hellere vinde end udekampen mod Spurs.
Lørdag skulle West Ham for første gang møde Tottenham på deres nye, flotte arena. Til dato havde intet modstanderhold scoret et eneste mål på Tottenham Hotspur Stadium, som de kalder afløseren for White Heart Lane (indtil de finder en sponsor, der vil betale kassen for at bestemme navnet).
For øjnene af 60.043 tilskuere lykkedes det Hammers fuldt fortjent at score og vinde 1-0. Og hvilket mål! I 67. minut var Arnautovic ude i højre side på bolden presset af en modstander, men det lykkedes at sende en genial aflevering millimeter præcist ind over en Spursforsvarer til en fremstormede Michael Antonio, der fornemt flugtede kuglen hårdt og utageligt i mål.
Var det lidt synd for Per Frimann, der kommenterede kampen i tv, der i et væk talte om Tottenham og om deres kommende møde med Ajax? Et par gange hvor West Ham var tæt på at score udbrød han “Uha!”.
Alt har en ende (en spoleorm har to, iflg. Shubidua)! For FCKs William Kvist blev hans tid som topspiller markeret efter hjemmesejren over OB, og det forlyder, at han indstilles til FCKs bestyrelse. Det lyder fornuftigt, for uanset at Kvist ikke har været en spiller for øjet, har han i kraft af vilje og rationalitet nået langt, så han besidder fodboldfaglig indsigt, og for FCKs fans repræsenterer han et værdisæt, de gerne ser i toppen af deres klub.
Den engelske topdommer Atkinson burde nok også se at få afsluttet karrieren. I den vigtige kamp mellem Manchester United og Chelsea havde han umådelig svært ved at følge med i de mange hårde nærkampe, så hans afgørelser ved især tacklinger, som helt tilsidesatte hensynet til modstanderne, var helt utilstrækkelige. Det er dommernes opgave at beskytte spillerne mod overgreb (det er også spillernes egen opgave!), og det magtede han ikke. Den uskønne kamp endte 1-1, først og fremmest fordi Uniteds keeper, De Gea, endnu en gang begik et kæmpe drop, som kan ende med at være en væsentlig årsag til at hans klub ikke spiller med i Champions League i næste sæson.
Måske er Horsens træner Bo Henriksen også ved at nå en udløbsdato hos de gule? Det virker som om magien fra træner til spillere er forsvundet. I en afgørende kamp søndag i Århus mod AGF tilspillede Horsens sig et væld af scoringsmuligheder, men selvtilliden og skarpheden er helt væk. Stik mod spil og chancer kunne de hvide bringe sig foran 3-0 inden pausen. Selv om hjemmeholdet sendte alle sine yngste på banen, så AGF afsluttede matchen med hele syv spillere fra 20 år og yngre, kunne Horsens i en “must win” kamp alene score en enkelt gang. I øvrigt det første mål i 595 minutters spil!
Horsens to dyre indkøb i sidste sommers transfervindue, Junker og Sivert Nielsen, har begge vist sig som skuffelser, så nu må de gule ud i nedrykningsspil mod Vendsyssel, som virker til at have langt mere selvtillid end det kriseramte Horsens mandskab. – Kampen om at undgå den direkte nedrykning står mellem Vejle, der også i søndagens kamp, der reelt var uden betydning for vejlenserne, måtte se en spiller udvist, og Hobro, der fik 1-1 i Aalborg.
..............Fodboldromantikeren 