Der var opstandelse i Vejle!

Påsken har været rig på spektakulære kampe i både SL og PL, så ugens blogindlæg bliver enkelte nedslag i det omfattende program.

Den mest dramatiske kamp foregik i Nørreskoven Påskedag, hvor AGF var på besøg. Resultatet i den anden kamp i gruppen, Horsens-Sønderjyske 0-1, betød at Vejle skulle vinde for at have chancen for at hive sig op på 2.-pladsen og dermed definitivt sikre sig overlevelse. Minimum ét point hvis VB skulle have muligheden for at undgå sidstepladsen i gruppen. For AGF var puljesejren allerede i hus, og dermed var det minimalt, hvad århusianerne havde at spille for. Det kunne ses i AGFs opstilling, hvor flere U-19 spillere fik chancen, mens rutinerede kræfter blev sparet på bænken.

I kampens 27. minut vekslede spillet lynhurtigt. Først måtte Juelsgaard heade væk på selve mållinjen, og på det efterfølgende modangreb spilles Lunding helt fri, men linjedommeren hævede fejlagtigt flaget for off-side og reddede Vejle fra at komme bagud.

Vejles trængsler tog alvorligt til, da den udisciplinerede Sousa korrekt i 32. minut fik marchordre efter både at have slået og givet en skalle i brystet på Ankersen. Indtil da, havde Vejle været klart bedst spillende i kraft af ikke mindst Sousa og den anden dygtige kant, Hryn.

Få minutter senere med AGF i boldbesiddelse afbrød dommeren spillet på grund af en skade. Da spillet skulle genoptages, opstod den mest bizarre situation længe set. 15 meter inde på AGFs halvdel lader dommeren bolde falde med alene Vejles Yurchenko ved bolden. Han vælger at flugte hårdt i retning mod AGFs mål, og den går i mål. Dommeren hævdede, at Grabara i målet havde rørt bolden, så han dømte mål, 1-0. TV-billederne viste ikke, så vidt jeg kunne se, om dommeren havde ret.

Det burde være elementært for professionelle spillere at kende spillets skrevne regler (og “uskrevne” kunne man tilføje, møntet på Yurchenko!). Den elementære indsigt kan Grabara ikke have, for så havde han ikke forsøgt at forhindre bolden i at gå i mål og dermed udløse et simpelt målspark. Både opdragelsen i hjemlandet Polen, storklubben Liverpool, som har udlejet målmanden, og AGF har forsømt at lære Grabara reglen om, at der skal mindst to spilleres berøring af bolden efter at dommeren har ladet bolden falde, før den er sat i spil. Meget af den efterfølgende tumult kunne således være undgået!

AGFs spillere var rasende over dette brud på de uskrevne regler. Jens Stage forløb sig ved at skubbe til Finnbogason, så han – noget overraskende for en voksen islænding – satte sig på halen. Det ville mange vejlensere gerne have takseret til rødt, men dommer Peter Munch Larsen holdt hovedet koldt og gav gult til begge stridshaner. Tumulten fortsatte på sidelinjen, men til Vejles store ros vandt besindigheden, så AGF efterfølgende helt uhindret kunne udligne til 1-1, da Patrick Mortensen kunne spadsere bolden i mål. Det var fair play, som vi er mange der fra gammel tid også altid har forbundet med Vejle. Spillets gentlemen med spillere som Erik Skaaning, Tommy Troelsen, Ulrik le Fevre, Johnny Hansen, Allan Simonsen, John Sivebæk og Steen Thychosen.

Denne fine gestus burde få AGF-fans til at indstille deres usympatiske tilråb: “Lorte-Vejle, lorte-, lorte-Vejle”!

Med en mand i undertal lykkedes det hjemmeholdet at bringe sig foran 2-1 på et fremragende frisparksmål af Yurchenko et par minutter før pausen.

Selv med en mand i overtal havde AGF ikke meget at byde på offensivt efter pausen, men da unge Thøgersen valgte at sende et tidligt fladt indlæg fra venstre side, kom Patrick Mortensen først på bolden og udplacerede Hagelskjær med en inderside-firsttimer til 2-2. Da var vi 11 minutter inde i anden halvleg.

Vejle koncentrerede sig om at forsvare og håbe på enkelte nålestiks kontraspil. AGFs gennembrudsstyrke øgedes gennem indskiftning af Sana og Bundu. I 83. minut var det den anden linjedommer, der fejlagtigt dømte en AGF-angriber off-side, da Sana blev spillet helt fri.

To minutter senere dømmer dommeren et frispark til AGF, som flere vejlensere brokker sig over. Ankersen tager hurtigt frisparket og spiller Sana i dybden, og han afleverer på tværs til en udækket Patrick Mortensen, der kan score sit tredje mål. 2-3!

Situationen udløser kaos. VB’erne mener, at frisparket er taget ukorrekt. TV-billederne viser, at bolden ligger stille, da Ankersen tager frisparket. Der burde reelt ikke være noget at brokke sig over, bortset fra at man kan være uenig i tildelingen af frisparket, men det er en banalitet. Følelserne kogte, meget stod på spil. Flere elementer blandt tilskuerne opførte sig langt fra den ånd, der traditionelt har hersket i Nørreskoven. Her var både baneløber og en skraldespand smidt ind på banen, og efter kampen blev der hældt fadøl på dommeren og spyttet efter ham. Uværdigt!

Kaos og tumult-scenerne førte til ni minutters tillægstid. Tre minutter inde i overtiden slipper Sana igennem på et kontraangreb og øger til 2-4. Minuttet efter begår Bundu ifølge dommeren straffe på Mads Lauritsen. Yurchenko sparker, men Grabara klarer sparket og kampen ebber ud.

Vejle skal nu ud i først play-off opgør mod nummer fire i den anden nedrykningspulje om at undgå direkte nedrykning. Lykkes det, venter endnu et play-off opgør mod nummer to i 1. division. Fodboldromantikeren håber Vejle klarer den. I nedrykningsspillet har VB spillet godt, selv om denne kamp viste Vejle med to ansigter: et sympatisk, flair play ansigt, og et ansigt præget af overtænding hos både enkeltspillere og tilskuere, som mistede værdigheden.

Lørdag skulle West Ham forsøge at følge op på en god indsats mod Manchester United på udebane i seneste kamp. På London Stadium var Leicester på besøg. Det lykkedes delvist.

Som TV-seer er vi jo i hænderne på de kommentatorer, som udbyderen sætter på kampen. I dette tilfælde var det med Carsten Sæbye og Kenneth Emil Petersen. I sidste blog var jeg efter Eurosports kommentator John Faxe. Her må jeg gøre indsigelse mod Viasats Carsten Sæbye. Jeg betragter hans kommentering som dum og doven!

Dum, fordi han forsøger at være åh, så morsom. Under transmissionen sagde han om Leicesters midtbanespiller Tielemans: “Han ligner en, der er væltet ud af en belgisk ølbus!”, og lidt senere til sin medkommentator: “Kan du se det med ølbussen?”.

Doven, fordi hans research og viden om det han kommenterer er mangelfuld. Han formidler under kampen en række misinformationer. Om Arnautovic siger Sæbye, at han ikke har været sig selv, siden han i sommers troede han var på vej til Kina. Det var i januar! Senere siger han: “Ingen af de to hold har formået at vende et truende nederlag til sejr”. Forkert. På stående fod husker jeg, at Leicester vendte et 0-1 mod Manchester City til sejr på 2-1 2. juledag, og for nylig vendte Hammers 1-3 hjemme mod Huddersfield til 4-3 sejr.

“Ed Sullivan!”, siger Sæbye, da TV viser Hammers-legenden Trevor Booking på tilskuerpladserne. I øvrigt uden at medkommentatoren retter ham. Flere gange tager Sæbye fejl af spillerne på banen. Efter en længere sekvens på TV med en infight mellem Antonio og Maguire, hævder Sæbye, at det var Chilwell, der var i billedet.

Tilbage til selve kampen. West Ham dominerede helt og aldeles 1. halvleg, hvor Antonio bragte Hammers foran på et fornemt hovedstød på Nobles præcise indlæg. I 2. halvleg blev kampen mere lige. Vardy udlignede med et typisk mål, hvor han kom først på en centring ind i området foran 1. stolpe fra Albrighton og firsttimed bolden ind ved nærmeste stolpe inden Balbuena nåede at komme imellem.

Perez scorede til 2-1 i 81. minut, da han firsttimede en returbold fra Obiang på stolpen i mål. Det burde have været 3-1, men Hammers fik forkert bortdømt en scoring for off-side, da han blev sendt i dybden af Obiang. I stedet lykkedes det indskiftede Barnes at sprinte fra Masuaku og udplacere Fabianski til slutresultatet 2-2. West Ham var bedst!