Røde kort!

23. spillerunde i Superligaen blev i høj grad præget af en byge af røde kort, som dommerne så sig nødsaget til at uddele. Seks røde kort i samme SL-runde er det højeste antal nogensinde! Det kunne man betragte som et udslag af, at kampen om placeringerne spidser til med nu blot tre kampe tilbage inden gardinet går ned mellem de seks hold i slutspillet om mesterskabet og de otte hold, der spiller nedrykningsslutspil. Men det er nu ikke den eneste årsag til udvisningerne!

I løbet af kampen AGF-Midtjylland på Aarhus Stadion, som p.t. hedder Ceres Park, så ikke færre end tre spillere rødt og en assistenttræner blev bortvist af kampens dommer, Jørgen Daugbjerg Burchardt. Min påstand ville være, at hvis fx. Claus Bo Larsen havde dømt denne kamp, ville der næppe være faldet så meget som et eneste rødt kort. Hvorfor ikke? Fordi han forstod som mange dygtige dommere før ham at lede kampen!

Claus Bo Larsen – hans type er savnet!

En dygtig dommer ville kunne se, at ingen af de to advarsler, Onuachu fik, var til gult kort. Han havde ikke fremkaldt en række protester fra spillerne, som udviklede sig til vedvarende brok. Spillerne havde fået ren besked om at tie stille eller måske fået en bemærkning med et lune, som havde afmonteret spillerens ophidselse.

Det handler om den tilgang, dommeren har til opgaven. Hvis du som dommer har stor selvtillid, megen erfaring og indgående kendskab til spillet, kan du håndtere det pres, der naturligvis ligger på dommeren. Afgørende er det, at dommeren kan bevare sin uafhængighed, sin kølige distance til situationerne.

Randers’ træner, Thomas Thomasberg, sagde i et interview efter kampen Brøndby mod Randers, at han aldrig havde oplevet at have fået noget “gratis” fra dommeren på udebane mod hverken FCK eller Brøndby. Det er en vurdering, som han ikke står alene med blandt provinsens trænere gennem tiden. Vurderingen kan være et tegn på, at nogle dommere ikke formår at modstå det pres, som et stort stadion med store tilskuermasser lægger på dommeren.

I Thomasbergs tilfælde henviser det til en situation, hvor Randers’ forsvarer, Erik Marxen forfølger bolden i sit eget felt. Da han er inden for et skridts afstand til bolden har han sit højre ben foran en Brøndbyangriber, der er i drev med bolden. Da angriberen vil sparke til bolden, rammer han derfor Marxens læg og falder. Dommer Kehlet fløjter straffespark og tildeler Marxen gult kort. Da Marxen tidligere i kampen har modtaget et gult kort, veksles det andet til rødt. I Thomasbergs og mine øjne en klar fejldom.

Mandag aften føjede endnu et rødt kort sig til rækken, da Michael Johansen for anden gang trak gult over for Vendsyssels midtbanespiller Junior. Den anden for at stå foran bolden ved et frispark til FCK i Parken. Vel var det en forseelse, men ikke af dem, hvor Michael Johansen og hans kolleger konsekvent giver gule kort. Men her ville Michael Johansen åbenbart øge dramatikken – i stedet for at udvise lidt fingerspidsfornemmelse!

I Horsens dømte Tykgaard kampen mod OB. I 57. minut er Horsens’ målfarlige midtbanespiller Hallur Hansson i en dribling ind i OBs felt, da han falder til jorden. Dommer Tykgaard vurderer situationen som “film” og tildeler Hansson et gult kort. Da færingen syv minutter tidligere har fået gult, veksles det andet gule til rødt. En hård dom, men først og fremmest en hård konsekvens! Så oplagt var situationen ikke, at nogen ville have undret sig, hvis spillet blot var fortsat. Men Tykgaard satte et nøjeregnende nidkærhed over sin opgave som den, der leder kampen og sørger for, at kampen afvikles i spillets ånd!

I Tykgaards tilfælde har jeg lyst til at fremhæve, at mange spillere gennem utallige forsøg på at snyde sig til en fordel, stor eller lille, bidrager til, at dommerne hele tiden må være på vagt over for om spillerne forsøger at tilrane sig en uretmæssig fordel. Det befordrer en skolemesteragtig tilgang til dommergerningen, som hverken spillet eller spillerne er tjent med.

Fra SL-runden vil jeg fremhæve, at Peter Sørensen fik en fin debut som Hobro-træner med en vital 2-0 sejr hjemme over Esbjerg.
Derimod måtte Vejle notere endnu et nederlag. Trods store perioder med flot og kvikt spil på midtbanen og frem til gennembrudsspillet formår holdet ikke at omsætte spilovertag til scoringer. Sormani havde til kampen lørdag mod Nordsjælland valgt Gustaf Nilsson som spids, men han formåede slet ikke at sætte sit aftryk på matchen. Hans afløser i pausen, Finnbogason, er langt målfarligere, hvilket han fik sat streg under med et flot hovedstødsmål, men da var det for lidt og for sent.
Nordsjælland bragte sig med en typisk scoring i front allerede i kampens indledning, da et par hurtige skift og et indlæg fra Mathias Rasmussen fandt Godsway Donyoh, der som de øvrige FCN-angribere er dygtige til at time indløb i feltet, så det ser let ud, når de sætter en sidste fod på bolden. Andreas Skov Olsen brillerede ved at score yderligere to gange for Farum-klubben. Først trak han sig fri lidt uden for feltet og med et følt kurvet spark med venstre fod sendte han bolden i fjerneste sidenet, mens Bajza i Vejles mål så lidt tung ud. Senere sendte han med et lille flik bolden den en vej rundt om Mads Greve inde i feltet, mens han selv søgte den anden vej rundt, men blev revet ned. Skov Olsen scorede selv på straffesparket.

AGF hjemme mod Midtjylland havde lokket næsten 12.000 på lægterne. De fik en dramatisk kamp at se. De hvide bragte sig i front, da Ankersen headesnittede et fint indlæg fra unge Kasper Lunding i mål. Men i Paul Onuachu har midtjyderne en målfarlig og uberegnelig angriber, der med to scoringer bragte sit hold i front. Så overtog dommeren som nævnt scenen. AGF formåede ikke trods et lille kvarter med to mand i overtal at få udlignet. Måske glemte hjemmeholdet i hektikken at flytte Kasper Lunding over i venstre side, så han kunne slå bedre indlæg med sin venstre fod? Men i de tre centrale forsvarere har Midtjylland er meget stærk base, som sjældent giver noget væk.
I øvrigt var det underligt, at dommeren kun lagde fire minutter til i en halvleg, hvor der var tre røde kort, syv gule kort, en bortvisning af Midtjyllands trænerassistent, tre udskiftninger, et mål og talrige tidsudtrækninger, hvoraf et udløste et gult kort. Flere gange pegede dommeren demonstrativt på sit ur – men alligevel lagde han kun fire minutter til og ikke et sekund mere?!
Til sammenligning lagde Michael Johansen 5 1/2 minut til 2. halvleg af kampen FCK – Vendsyssel i en halvleg hvor der var tre udskiftninger, to gule kort og et mål – men da var FCK jo også kun på uafgjort 1-1!

I England var der store forventninger til Manchester United mod Liverpool, De to største rivaler i engelsk fodbold. Topholdet med lidt grus i maskineriet mod et fremadstormende United-hold. Men det blev en gedigen skuffelse. Hjemmeholdet måtte bruge alle sine tre udskiftere som følge af skader i første halvleg. Liverpool med en Salah ude af form og med Firmino skadet i løbet af kampen formåede ikke at bryde et godt kæmpende hjemmehold ned. 0-0 blev det logiske resultat!
West Ham vandt en forventet sejr hjemme over bundholdet Fulham. Men et søvnigt Hammershold  satte gæsterne i gang med elendigt forsvarsspil af rutinerede Zabaletta på backpositionen. Han kom da heller ikke ud til anden halvleg. Rigtig snit over West Hams angrebsspil kom der først, da Arnautovic og Lanzini kom på banen i slutningen af kampen. Lanzinis overblik og gode teknik har været hårdt savnet, men nu er han en langvarig skade kvit – og så er det som at få en ny god spiller. Slutstilling 3-1.
Tottenham snublede ude mod formstærke Burnley, der vandt 2-1 og formentlig sendte Spurs ud af mesterskabskampen.