I Cardiff var der første hjemmekamp efter Sala-tragedien. Det blev markeret meget rørende med en mindestund før kick-off og med Wales’ nationalblomst, påskeliljen som gennemgående figur. Hjemmepublikummet bar en påskelilje, og påskeliljen var broderet ind i spillernes trøjer. Ud over at være nationalblomsten er det også et genopstandelsessymbol, da blomsten er forbundet med påsken. Meget betydningsladet!
Waliserne demonstrerede, at der er vigtigere elementer i tilværelsen end fodbold! Til trods for at argentineren Emiliano Salla ikke har spillet et eneste minut i den blå trøje, er han en legende! Det kaldes empati!
At Cardiff også formåede at spille fuldt koncentreret og slå Bournemouth med 2-0, var en ekstraordinær præstation, selv om Bournamouth ikke er skræmmende på udebane. Hjælp fik The Bluebirds nu også af Bournemouths stopper, Steve Cook, der helt umotiveret slog til en høj bold med armen, så Bobby Reid kunne score på straffesparket allerede i det femte minut. Det var en sjælden sejr til waliserne, der her fik om ikke et opstandelseshåb, så dog et håb om overlevelse.
I toppen af ligaen fortsætter Manchester United sin imponerende pointhøst. Søndag blev det 1-0 ude over Leicester på et tidligt mål. I 8. minut sendte Leicesters højre back, Ricardo Pereira, en aflevering fra egen forsvarszone ind i banen lige i støvlerne på Pogba, der lynhurtigt ser muligheden for at løfte bolden over forsvarene til en fremstormende Rashford, der tager bolden perfekt ned og med et knaldhårdt fladt skud passerer en sagesløs Schmeichel i Leicester-målet.
Selv om scoringen altså faldt efter en klar modstander-fejl og dermed til fulde levede op til Mourinhos taktik, der gik ud på at spille på modstandernes fejl frem for selv at skabe kampene, kan Solskjærs mandskab ikke klandres for at spille defensivt. I stedet forsøger de røde at skabe kampene ved at spille meget fremad. Mod Leicester lykkedes det ikke så godt, dels fordi modstanderne var dygtige til at lukke af på midtbanen, dels fordi Manchester Uniteds spillere virkede trætte.
Hovedudfordreren til Liverpoools mesterskabsaspiranter er stadig Manchester City. Søndag tog de mod et andet top-seks mandskab, Arsenal. Seneste PL-kamps nederlag til Newcastle så ikke ud til at have påvirket Citys spillere. Allerede efter 48 sekunders spil lå bolden i Arsenals netmasker. Arsenals angriber, Iwobi, driblede i egen forsvarszone, men Citys venstre back, Laporte, var over ham, erobrede bolden trak til mållinjen og centrede ind foran mål, hvor Agüero have let ved at styre bolden i mål. Scoring i første minut af Agüero nøjagtig som mod Newcastle.
Efter blot to minutters spil blev City snydt for et straffespark, da Mustafi river Agüero ned i feltet lige for øjnene af kampens dommer, Atkinson. Havde det været en af de bedre dommere i ligaen, som fx Taylor eller Oliver, var der blevet fløjtet – men ikke Atkinson, der kampen igennem havde en række fejlkendelser. Selv om Atkinson ser fit ud, håber jeg, at denne må være hans sidste sæson som PL-dommer. Han har været god, men lever nu på renomméet.
Da Arsenal fik svaret hurtigt tilbage med en udligning i 10. minut på et hjørnespark ved en headning af Koscielny, kunne det måske ligne en gentagelse fra sidste kamp. Arsenal kom efterhånden fornuftigt ind i kampen. Men Guardiolas signatur stod skrevet hen over Citys smukke mål til 2-1 kort før pausen, og det knækkede åbenbart Arsenal. Scoringen forløb med lynhurtige pasninger. Først centrede Fabinho diagonalt til Sterling, der brugte Gündogan som bande, hvorefter han sendte en tværbold tæt under mål til en fri Agüero, der var, hvor han skulle være!
Arsenal var helt væk i anden halvleg. Skudstatistikken viser det med skræmmende tydelighed 13-0, heraf havde City 8 indenfor rammen. En af dem fuldbyrdede Agüeros hattrick, da Sterling gentog recepten på de tidligere scoringer efter en times spil: en tværaflevering tæt under mål, som Agüero glider i mål, og selv om bolden i sekvensen berører argentinerens arm får scoringen korrekt lov til at stå. 3-1 som også bliver det endelige resultat. Det var Agüeros 10. hattrick i PL, kun Shearer med 11 er bedre.
Mandag aften rundede runden af med en klassiker: West Ham – Liverpool. Jeg så dette opgør første gang i december 1976, hvor John Radford debuterede for Hammers, som vandt opgøret 2-0. Denne gang var førerholdet kæmpefavorit, ikke mindst efter West Hams seneste svage resultater. Men Hammers kan man normalt kende på, at de sætter sig rigtig godt op mod de bedste på hjemmebane.
Vi fik en spændende kamp og en lige kamp med måske de fleste store chancer til Hammers. Liverpool skulle have en skandaløs dommerhjælp i 21. minut for at komme på tavlen. I højre side spiller Llalana Milner mod baglinjen og hans indlæg modtager Mané mesterligt, vender rundt og scorer. Problemet var bare, at Milner ikke var 10 mm off-side, ikke 100 mm off-side, men 1000 mm offside lige for næsen af linjedommer Simon Beck, der undlod at hæve flaget.
Men West Ham svarede hurtigt igen med en smart frisparkvariant, som spillede Antonio fri i højre side af feltet og hans flade skud tog indersiden af modsatte stolpe og i mål. Smart og flot! Hammers havde flere farlige frisparkvarianter, og på en af dem spilles Rice helt fri til at heade midt for mål, men den talentfulde midtbanespiller svigter og header over.
I allersidste minut af kampen spilles Origi helt fri i West Hams felt, men misbruger den store chance. Også her var der tale om en markant off-side position, som ikke vinkes!
For West Ham var det lidt af en oprejsning oven på tre svage udekampe siden seneste hjemmekamp. Og så var det uden Arnautovic og en lang række andre langtidsskadede. Opløftende for Fodboldromantikeren!
Mesterskabskampen er pivåben. P.t. spiller Manchester City klart bedst af topkandidaterne, men der er 13 runder igen!
Allerede næste weekend genoptages Superligaen med kamp fredag: AGF – Esbjerg. Det er efter min smag alt for tidligt. Fodboldkampe på pivhamrende kolde stadions befordrer ikke den stemning, der er en vigtig del af oplevelsen. Men elementært spændende bliver det, naturligvis. I toppen er det et parløb, og kampen om at nå med i slutspillet, i top-seks ser ud til at blive hård. Nedrykningsspøgelset tilfører ligaen spænding til sidste fløjt!
..............Fodboldromantikeren 