En række af de store klassiske opgør var lagt til denne weekend, og de gav os flere højdramatiske kampe.
Arsenal og Tottenham gav hinanden og os, der så på, en fantastisk medrivende kamp søndag. Arsenal spillede strålende offensiv fodbold i første halvlegs første halvdel, hvor holdet bragte sig i spids på et straffesaprk i 8. minut, men det var Tottenham, der scorede flest i halvlegen, da først Dier satte hovedet på et skarpt Eriksen-frispark, og da Kane scorede på et tyndt dømt straffe.
Men The Gunners rullede sig igen ud i anden halvleg, og Tottenham så mere og mere trætte ud efterhånden som halvlegen skred frem. Wengers afløser, Emery, skiftede to friske spillere ind i halvlegen, som fik afgørende indflydelse på kampens forløb. Wilshere med to assists og Lacazette med en smuk scoring var sammen med målscorerne Aubameyang og Torreira med til at sende det normalt meget tilbagelænede publikum på Emirates op i skyerne. Med sin sejr på 4-2 fik Arsenal udvidet den flotte stribe på 18 ubesejrede kampe, men også standset Tottenhams stribe af London-derbysejre.
Kane – atter på måltavlen
Det 232. Merseyside derby mellem Liverpool og Everton blev en jævnbyrdig affære med en utrolig afslutning. Under Silva er Everton vokset fra et middelmådigt hold til et hold i den klart bedste halvdel med stadig mere lovende takter. Hjemmestærke Liverpool med de mange offensive kræfter har i denne sæson sværere ved at finde netmaskerne end sidste sæson, hvor Salah var mere end flyvende.
Til gengæld har de røde fået styr på forsvaret efter ankomsten af Van Dijk. I 14 kampe er der kun gået fem mål ind, og det er bedst af alle og 1 mål mindre end Manchester City. I søndagens opgør fandt bysbørnene, de blå, dog adskillige gode muligheder for at score, især i 1. halvleg. Allerede efter tre minutter burde udeholdet have bragt sig foran, da den store stopper, Mina, i helt fri position tæt inde under mål efter en overrumplende frisparksfinte headede tæt forbi. I 20. minut så næsten alle en Everton-scoring som uundgåelig, da Andre Gomes får endnu en kæmpestor headechance få meter fra mål, men Allison og Joe Gomez får i fællesskab reddet på selve mållinjen. Også Walcott får en stor mulighed, da Sigurdsson med en sublim indenoms aflevering i 34. minut sendte ham fri, men den ender målløs.
Liverpool får efterhånden overtaget efter Evertons gode indledning på kampen og tilspiller sig også mange scoringschancer. Især Mané brænder på stribe, mens Salah og Firmino virker trætte og uskarpe. Shaqiri på midtbanen virker oplagt og forsøger sig både med indspil og afslutninger, men forsvinder i løbet af 2. halvleg ud af billedet og udskiftes med Keita. Men Evertons forsvarere skal også krediteres for en stærk indsats med anfører Coleman som den stærkeste.
Længe, ja helt til omtrent allersidste fløjt tegner det til et målløst resultat. I sjette overtidsminut, hvor Liverpool har kastet alt frem, lykkes det Van Dijk at få foden på en høj bold ind i feltet. Bolden går i en høj bue ind mod mål, hvor den engelske landsholdsmålmand, Pickford, har svært ved at bedømme dens nedslag. Bolden rammer overliggeren, endda to gange, inden den hopper ind foran mål, hvor indskiftede Origi har let ved at pande bolden i kassen. Scoringen udløser jubelscener, hvor endog Klopp spurter ind på banen. Efterfølgende undskylder den jubelramte træner overfor sin kollega sin følelsesfulde adfærd.
1-0 og Liverpool følger med i den absolutte top, to points efter City, men fem foran Chelsea på tredjepladsen. Chelsea slog hjemme Fulham med 2-0 i endnu et klassisk opgør. Overraskende nok lykkedes det et tredje Londonhold, West Ham at vinde med hele 3-0 på St. James Park i Newcastle. En sejr, som kendere af denne blog vil vide både er usædvanlig, men netop derfor særlig velkommen for blogskriveren!
Mandag aften var den jyske klassiker over dem alle, AGF-Vejle, på plakaten. Det 110. opgør mellem de jyske traditionsklubber, der tilsammen har vundet 10 danske mesterskaber og 15 pokaltitler!
Men der var langt fra mesterskabssnit over opgøret – det var snarere et krisemøde for to hold, som kæmper for at undgå at komme i fedtefadet. I første halvleg var Vejle langt det bedst spillende mandskab. Teknisk og taktisk var de hjemmeholdets spillere overlegne.
Men der, hvor den største forskel lå, var ved død-boldene. Her optrådte AGF naivt og uforberedt på Vejles hjørnespark, der længe har været holdets stærkeste offensive kort. Man skal ikke have set Vejle mange gange for at opdage, at Greve er nøglepersonen med sine forlængelser og direkte afslutninger. Ikke desto mindre havde AGF valgt at sætte Casper Højer til at være Greves overfrakke, og han var chanceløs i enhver headeduel med Greve.
I 19. minut blev et længere og vildsomt pres på AGFs mål omsat i en scoring, da Greve nåede først på et hjørne, som han forlængede foran første stolpe og bolden ramte Kanstrup og gik i mål. Helt fortjent! Vejles spillere flyttede sig godt for hinanden, men fik også al den plads de kunne ønske. AGFs spillere har en tendens til at falde, dvs. trække sig baglæns, og falde i stedet for at sætte ind med mere offensivt forsvarsspil.
AGF havde stort besvær med at etablere et opspil fra bagkæden, og så forfaldt Kanstrup til at sende adresseløse forsendelser afsted dybt. I gennembrudsspillet overdriver Ankersen sine driblinger, og i det hele taget er der intet, der tyder på, at AGF er på vej tilbage i kampen.
Men i sidste minut beslutter Ankersen sig heldigvis for at aflevere til siden til en fri Casper Højer i venstre hjørne af feltet. Højer tager sigte og trykker igennem og bolden farer som et projektil op i fjerneste hjørne til udligningen.
Kampafgørende!
I anden halvleg forfølger Casper Højer sine afslutningsmuligheder i 54. minut, hvor han modtager bolden lidt uden for VBs felt. Han trykker af med sit venstreben. Bolden får Vejles målmand, Bajza, hænderne på, men den fortsætter op i nettaget. Et drop af keeperen, men det er den slags mål, man scorer, når man forfølger chancen! På 10 minutter er kampen vendt på hovedet.
Vejle forsøger at slå igen ved at sende høje bolde ind i feltet, hvor AGFs målmand Whalley nødig forlader sit mål, og hvor Kanstrup agerer febrilsk. Men gæsternes pres skaber store kontrachancer, ja adskillige friløbere, men skarpheden mangler i høj grad. Sana virker uskarp og træffer mange dårlige beslutninger, og Spelmann kan ikke ramme en ladeport (jo, jeg ved godt han scorede et brillant mål i sidste kamp – helt ekstraordinært).
To AGF’ere skiller sig ud offensivt: Amini med en række fine og chanceskabende afleveringer og især Casper Højer, hvis skudfærdigheder med venstrebenet er kampafgørende. Det ender 2-1, men får næppe mange til at tro, at AGF er ude af den spillemæssige krise!
Lad mig så for en gangs skyld rose en dansk dommer. Tykgaard dømte en fin kamp!
..............Fodboldromantikeren 